Trumps straftold er sammen med hans generelle uforudsigelighed hård ved de finansielle markeder, og mange oplever, at pensionsopsparingen skrumper. Måske et par år længere på arbejdsmarkedet kan indhente det tabte?
Uanset, er der gode økonomiske incitamenter til at blive på arbejdsmarkedet lidt længere, og det nyder et rekordstort antal danskere godt af. Ifølge F&P, brancheorganisationen for pensions- og forsikringsselskaber, er der nu flere end 80.000 danskere, der arbejder videre efter at have nået folkepensionsalderen. Det er det højeste antal nogensinde.
Der er ifølge formueekspert Jeanette Kølbek tre økonomiske incitamenter til at fortsætte med at arbejde efter folkepensionsalderen:
Indkomst fra arbejde påvirker ikke længere folkepensionen – hverken grundbeløbet eller pensionstillægget. Det betyder, at det som udgangspunkt er en god idé at få folkepensionen udbetalt så tidligt som muligt.
Det er kun arbejdsindkomsten, der ikke bliver modregnet i folkepensionen – andre indtægter fra fx ATP, arbejdsmarkedspensioner eller aktieindkomst, modregnes fortsat, hvis de overstiger 95.800 kr. årligt for enlige eller 192.000 kr. for ægtefæller/samlevende (2025-niveau).
Hvis man arbejder minimum 1.560 timer om året (det svarer til 30 timer om ugen), får man automatisk seniorpræmien, som er skattefri. Hvis man arbejder lidt mindre, fx 1.559 timer, mister man hele præmien. Derfor gælder det om at holde styr på timerne. Hvis man er selvstændig, skal man selv sørge for, at søge om præmien.
Gældende fra to år før folkepensionsalderen og frem, vil man automatisk få et forhøjet beskæftigelsesfradrag. I 2026 er fradraget på 1,4 %, maks. 5.800 kr. og vil stige i de kommende år. I 2029 er det på 3,8 % (maks. 15.900 kr.) og i 2030 på 3,9 % (maks. 16.300 kr.). Tallene er alle i 2025-niveau.
Men hvad betyder det konkret i kroner og ører? Det har Jeanette Kølbek regnet på. Beregningen tager udgangspunkt i en enlig med en årlig arbejdsindkomst på 500.000 kr.
Alle tal er i 2025-niveau. Det hele forudsætter, at man ikke har anden indkomst, som kan give modregning i folkepensionen.
Når man får folkepension, er det vigtigt at holde styr på, hvilke andre indtægter man har, da de kan have betydning for folkepensionstillægget, siger Jeanette Kølbek.
”Grundbeløbet i folkepensionen bliver ikke påvirket, men folkepensionstillægget kan blive reduceret, hvis man har indtægter fra eksempelvis private pensioner, aktier eller kapitalindkomst. Hvis de samlede indtægter overstiger 419.300 kroner om året, for en enlig, mister man pensionstillægget helt. Derfor er det vigtigt at have styr på, hvornår ens private pensioner bliver udbetalt, og hvordan man investerer sine frie midler. Hvis man ikke tager højde for det, risikerer man nemlig, at folkepensionstillægget helt bortfalder”.
