Spring til indhold
*c-questionc question887625C2-7BF1-4000-B4A3-B26DC9267EA1@3x2F9E87B5-5CC3-4957-855A-0368FBC07B2C@1xGroup 13-Group 13-Group 13+Group 13+c-questionflag-enStroke 1Stroke 1
Spar Nord
Artikel Privatøkonomi |

Endnu et skridt i sammenlægningen mellem Spar Nord og Nykredit

I maj blev Spar Nord en del af Nykredit-koncernen. Siden da har vi i fællesskab arbejdet på at skabe en stærk, foreningsejet bank, der er til stede lokalt over hele landet.

Spar Nord og Nykredit vil – som i dag - være til stede over hele landet. Som kunde kan du møde os de steder, du plejer, ligesom du som udgangspunkt også beholder den rådgiver, du kender i dag.

I løbet af 2026 vil du kunne opleve, at Nykredit og Spar Nord rykker sammen under ét tag i en række byer. I de byer, hvor det bliver aktuelt, vil din lokale bank bære både Nykredit- og Spar Nord-logo på facaden, og vi vil fremover betjene både Nykredit- og Spar Nord-kunder her fra. På sigt vil vi være til stede i en lang række byer over hele landet med god rådgivning tæt på dig. Du vil naturligvis høre fra os, hvis din lokalbank får en ny adresse.

Særligt for dig, der er kunde i Spar Nord

Er du kunde i Spar Nord, får du i slutningen af oktober eller starten af november detaljeret information i din e-Boks om, hvad sammenlægningen mellem Spar Nord og Nykredit betyder for dit kundeforhold – fx for vilkår, rentesatser m.m.

De ændringer, du får information om, vil først gælde fra foråret 2026 , hvor vi forventer den juridiske fusion mellem de to banker er gennemført.  Til den tid vil alle kunder være omfattet af Nykredits vilkår og for langt de fleste kunder vil det være en fordel.

Du vil som Spar Nord-kunde fx kunne få glæde af samme attraktive produkter og fordele, som nuværende Nykredit-kunder har i dag. Det gælder, uanset om du fremover bliver betjent under Spar Nord- eller Nykredit-navnet. 

Ofte stillede spørgsmål

Er der noget, der ændrer sig for mig?

Du kan bruge din bank som du plejer. Du vil fortsat kunne møde os de samme steder, som du er vant til, og du vil som udgangspunkt fortsat have den samme rådgiver. Sker der ændringer, der påvirker dig, kan du naturligvis regne med at høre fra os.

Vil jeg fortsat have samme rådgiver?

Ja, som udgangspunkt. Og du kan kontakte os, som du plejer. Skulle noget mod forventning ændre sig, hører du naturligvis fra os. 

Hvad sker der med min lokale bank?

Her og nu vil der ikke ske ændringer. Men i byer, hvor både Spar Nord og Nykredit er til stede, vil du i løbet af 2026 kunne opleve, at Nykredit og Spar Nord rykker sammen under ét tag. I byer, hvor det bliver aktuelt, vil din lokale bank bære både Nykredit- og Spar Nord-logo på facaden, og vi vil fremover betjene både Nykredit- og Spar Nord-kunder herfra. Du vil naturligvis høre fra os, hvis din lokale bank får en ny adresse.

Jeg er kunde i begge banker – kan jeg blive ved med at være det?

Indtil videre fortsætter dine kundeforhold, som de er i dag. Senest i foråret 2026, når vi er fusioneret til ét selskab, vil du som kunde høre til i enten Spar Nord- eller Nykredit-brandet. Du vil få nærmere besked om det i god tid før fusionen.

Er mine penge omfattet af Garantiformuen/indskydergaranti?

Ja, de penge, du har stående i Spar Nord, er fortsat omfattet af Garantiformuens indskydergaranti. Garantien dækker beløb op til 100.000 euro. Er du kunde i både Spar Nord og Nykredit og har penge stående i begge banker, er du omfattet af indskydergaranti for op til 100.000 euro i hver bank, indtil den juridiske fusion af de to banker bliver en realitet. Det forventes at ske i løbet af foråret 2026. Når fusionen af de to banker er gennemført, har du ikke længere dobbeltdækning af indskydergarantien. Vi kontakter dig i god tid, før din dobbelte dækning udløber, så du har mulighed for at tage højde for ændringerne. Læs mere om Indskyder- og investorgarantiformue.