Få styr på dit budget – og få mere ro i økonomien
De fleste – staten, kommuner og virksomheder – laver budgetter for at holde styr på økonomien, og det bør du ifølge formueekspert Jeanette Kølbek også gøre som privatperson. Et budget giver dig helt enkelt et klart billede af, hvor dine penge kommer fra, og hvor de forsvinder hen, så du ikke ender med at bruge mere, end du tjener.
Et budget er et ekstremt effektivt værktøj, hvis du ønsker en sund økonomi, både på den korte og på den lange bane. Et budget giver dig nemlig et klart overblik over, hvor dine penge kommer fra, og hvor de forsvinder hen. Og det gør det langt lettere at træffe gode valg og undgå de dyre fejl, der opstår, når økonomien løber fra én.
Et budget er ikke en begrænsning. Tværtimod. Det er en måde at sikre, at dine penge arbejder for dig
Derfor er et budget vigtigt
Et gennemarbejdet budget giver dig:
- Overblik over forbruget – så du ikke bruger mere, end du tjener
- Bedre mulighed for at spare op til fx bolig, bil eller ferie
- Tryghed og ro i maven, fordi du ved, at der er styr på både de faste og uforudsete udgifter
- Et stærkere grundlag for beslutninger, når du fx skal vurdere, om du har plads i økonomien til en ny bil, større bolig eller øget opsparing
Kort sagt: Et budget hjælper dig med at prioritere – og med at nå dine økonomiske mål hurtigere.
Sådan laver du et budget – helt enkelt
Der findes mange måder at lægge et budget på. Men du behøver ikke gøre det mere kompliceret, end det er - det vigtigste er, at du kommer i gang.
1. Start med et realistisk overblik
Træk dine udgifter fra netbanken for de seneste 6–12 måneder. Det giver dig et ærligt billede af, hvordan du faktisk bruger dine penge – ikke hvordan du tror, du bruger dem.
2. Del udgifterne op
En klassisk og overskuelig måde er at dele dem i:
- Faste udgifter (husleje, forsikringer, abonnementer)
- Variable udgifter (mad, transport, fritid)
- Opsparing (fx bolig, ferie, pension)
3. Kig efter justeringer
- Er der abonnementer, du ikke bruger?
- Udgifter, der kan skæres ned?
- Eller måske plads til at øge din opsparing?
Små justeringer kan gøre en stor forskel over et år.
4. Følg op jævnligt
- Har du fået nyt job?
- Er udgifterne ændret – fx prisstigninger på abonnementer?
- Er forbruget steget?
- Det tager få minutter at justere budgettet – men det øger effekten markant.
Overblik er nøglen
”Et budget viser dig ikke kun, hvad du bruger pengene på. Det giver dig også mulighed for at prioritere opsparing lige så højt som de øvrige udgifter. Det er især en fordel, hvis du drømmer om at købe bolig. Banken kan se, at du kan undvære pengene, og samtidig får du opbygget en større udbetaling. Det samme gælder andre former for opsparing – fx børneopsparing eller aldersopsparing: Jo tidligere pengene bliver sat ind og investeret, desto længere tid arbejder renters rente-effekten for dig,” siger Jeanette Kølbek, formueekspert i Nykredit.
Et budget hjælper dig også med at undgå de økonomiske chok, som kan opstå, når de årlige regninger lander.
”Ved at fordele udgifterne jævnt over året rammer de ikke som en mur. Og vigtigst af alt: Du får overblik over dit rådighedsbeløb – altså det beløb, du har til rådighed, når alle faste udgifter og opsparing er betalt. I det eksempel, jeg nævner, har familien cirka 8.191 kr. om måneden, der ikke er øremærket noget. Det giver et supergodt udgangspunkt for at beslutte, om opsparingen skal hæves, om der er plads til at lease en bil, eller om noget andet skal prioriteres,” siger Jeanette Kølbek.
Tre populære budgetmetoder – hvilken passer til dig?
Zero-based budgeting
Hver eneste krone får et formål. Ved månedens start fordeler du hele din indkomst på udgifter, opsparing og fornøjelser, så saldoen ender på nul. Metoden giver ekstremt skarpt overblik – og tvinger dig til at prioritere.
50/30/20-reglen
En meget enkel og populær tommelfingerregel:
50 % til nødvendige udgifter
30 % til ønsker og forbrug
20 % til opsparing
Reglen er let at følge og god, hvis du vil hurtigt i gang.
Konvolutmetoden
En mere visuel måde at styre forbruget på. Hver udgiftspost får sin egen “konvolut” (fysisk eller digital), og når pengene i en konvolut er brugt, er forbruget brugt for den måned. Metoden er særligt effektiv, hvis du gerne vil begrænse forbruget inden for bestemte kategorier.
Jeanette Kølbek
Formueekspert
Relaterede Artikler
Indefrysningslån – har du taget stilling?
Seks ting, du skal huske inden årsskiftet
