Nykredit Bank og Spar Nord holder udlånsrenten i ro
Nykredit Bank og Spar Nord holder udlånsrenten i ro oven på Nationalbankens seneste renteforhøjelse. Samtidig sætter vi indlånsrenten op på enkelte produkter. Her kan du se, hvad det betyder for dig som kunde.
Nationalbanken meldte den 11. juni 2026 ud, at den ledende rente bliver hævet med 0,25 procentpoint. På trods af det sætter Nykredit Bank og Spar Nord ikke renten op på udlån. Det gælder for alle udlånsprodukter og for både private og erhverv.
Tonny Thierry Andersen, koncerndirektør i Nykredit, siger:
”Som foreningsejet bank vil vi gerne gøre vores til at skabe økonomisk tryghed og stabilitet for vores kunder, når vi kan. Vi holder derfor vores udlånsrente i ro oven på Nationalbankens seneste renteforhøjelse. Det gælder for alle udlånsprodukter og for alle kunder.”
Udover at holde udlånsrenten i ro sætter Nykredit Bank og Spar Nord også indlånsrenten op på udvalgte produkter. Det betyder, at kunder i Nykredit Bank og Spar Nord nu får:
- 1,25% i rente om året på Børneopsparing
- 0,65% i rente om året på Opsparingskonti af indestående, som overstiger 100.000 kr.
De nye rentesatser på indlån gælder fra 26. juni 2026. Du kan se indlånsrenterne pr. 26. juni her
Bliv kontaktet
Har du spørgsmål eller brug for rådgivning, er du som altid velkommen til at kontakte os på telefonen, via chatfunktionen, eller du kan udfylde kontaktformularen, så kontakter vi dig.