Hvorfor automatisk grænse for straksoverførsler?
Straksoverførsler er desværre it-kriminelles yndlingsadgang til dine penge, fordi pengene kan fjernes fra din konto på få sekunder. Så ved at sænke beløbsgrænsen reducerer du risikoen for, at svindlere franarrer dig større beløb.
Hvad er en straksoverførsel?
En straksoverførsel er en af de overførselstyper, du kan vælge i din net- og mobilbank, og overførslen:
- afsendes fra din konto med det samme
- er fremme hos modtager efter få sekunder
- kan udføres på alle tidspunkter i døgnet alle dage hele året rundt
- er i danske kroner til danske pengeinstitutter.
Hvordan får jeg en anden beløbsgrænse for straksoverførsler?
Ønsker du at begrænse risikoen yderligere, kan du vælge en lavere daglig beløbsgrænse på 25.000 kr. eller – hvis du slet ikke ønsker at kunne lave en straksoverførsel – 0 kr.
Er grænsen på 50.000 for lav til dit behov, kan du vælge at sætte beløbsgrænsen op til 200.000 kr. Du skal blot være opmærksom på, at it-kriminelle derved får adgang til at svindle dig for et større beløb.
Hvorfor vælge en lavere daglig beløbsgrænse for alle overførsler og betalinger i net- og mobilbanken?
Hvis du vil reducere din risiko yderligere, kan du sænke din daglige beløbsgrænse for ikke kun straksoverførsler, men alle overførsler til andre og betalinger i net- og mobilbanken til enten 25.000 kr. eller 50.000 kr. Så begrænser du risikoen på alle overførsels- og betalingstyper.
Hvornår gælder min nye beløbsgrænse for alle overførsler og betalinger?
Din nye daglige beløbsgrænse for alle overførsler og betalinger i net- og mobilbanken træder allerede i kraft, når du har underskrevet din netbankaftale – som du får til underskrift, dagen efter du har sendt os besked. Du skal underskrive aftalen med MitID.
Hvad er forskellen på straksoverførsler og alle overførsler/betalinger?
En straksoverførsel bliver gennemført med det samme. Det betyder, at pengene bliver tilgængelige på modtagerens konto med det samme – uanset tidspunkt. Straksoverførsler kan også gennemføres i weekender og på helligdage.
Almindelige bankoverførsler er fremme på modtagerens konto den næste bankdag. Det vil sige, at hvis du laver en almindelig overførsel en fredag, så er pengene fremme på modtagerens konto om mandagen. Almindelige bankoverførsler kan kun gennemføres på bankdage — og derfor ikke i weekender og på helligdage.
Hvad gør jeg, hvis jeg skal straksoverføre/overføre/betale et større beløb end min beløbsgrænse?
Vi hjælper dig naturligvis. Det eneste, du skal gøre, er at sende os en besked via din netbank.
Jeg skal underskrive en ny netbankaftale – hvor finder jeg den henne?
Du finder den i netbanken (browser/pc), hvor du klikker på dit navn og derefter vælger Netbankaftale > Godkend aftaler. Husk at åbne alle de aftaler, der ligger derinde – dvs. både netbankaftalen og evt. tillægsaftaler om fx depot, betalingsservice og/eller investering.
Jeg kan ikke komme ind i min netbank – hvad er der galt?
Hvis du har bestilt ny daglig beløbsgrænse for overførsler og betalinger, har du fået en ny netbankaftale til underskrift. Måske har du glemt at underskrive den? For så lukker din netbank ned rent teknisk, og du kan kun skrive og læse beskeder. Skriv en besked til os via netbanken, så vi kan hjælpe dig.