Sådan undgår du at blive udsat for svindel
Svindlerne har mange tricks i ærmet og en stor værktøjskasse, når det kommer til at franarre dig personlige oplysninger, der i sidste ende giver dem adgang til fx din konto eller computer. Se, hvad du kan gøre for at passe på dine oplysninger og dine penge, og lær de forskellige svindeltyper at kende.
Lær svindeltyperne at kende
Sikkerhed kan være en svær og uoverskuelig størrelse, hvis du ikke kender de former for svindel, du kan blive udsat for. Her kan du se, hvilke typer svindel der findes, og hvad ordene betyder.
Hvis du deltager i konkurrencer eller køber en billig prøvepakke på nettet, kan du risikere at havne i en spam- eller abonnementsfælde. Her bliver du tilmeldt et abonnement, uden at du måske er klar over det, fordi det er gemt godt væk i konkurrencens betingelser eller købsbetingelserne. Læs mere om abonnementsfælder på forbrug.dk.
CEO fraud kan ske ved, at svindlere på en hacket virksomhedsmail giver sig ud for at være en CEO, direktør eller leder, hvor de skriver til eksempelvis de økonomiansvarlige eller HR-medarbejdere og beder om at få overført nogle penge eller at få fat i fortrolige informationer om eksempelvis skat. Læs mere om CEO fraud her.
Malware er et program, der bliver installeret på din computer, uden at du er klar over det. Programmet bliver installeret i forbindelse med download eller gennem fx klik på en inficeret fil. Malwaren kan herefter udspionere og opsnappe personlige oplysninger gennem din computer, hvorefter oplysningerne og data om dig kan blive solgt videre eller delt med andre.
Et muldyr er en person, der, bevidst eller ubevidst, stiller sin konto til rådighed for andre, hvor der bliver indsat og hævet forskellige beløb ofte med formålet at få pengene ud af landet. De overførte beløb stammer ofte fra ID-tyveri af muldyret gennem spammail, hvor der lokkes med lette penge og et hurtigt udbytte. Hvis eksempelvis din netbank er blevet hacket, kan du blive til muldyr, hvor din konto bruges som transitkonto.
En Nigeria-mail eller et Nigeria-brev er en mail fra en person, der påstår at være en nuværende eller tidligere bankmand, militærperson eller lignende, der har en masse penge stående på en konto i en bank i sit hjemland. Personen eller svindleren vil derfor godt have din hjælp til at få pengene ud af landet ved at overføre nogle penge til din konto, hvor du så skal overføre pengene videre til en anden konto, og så kan du beholde noget af beløbet selv. Men det er altid dig, der skal betale penge først, og derfor er det et svindelnummer til at lokke penge ud af dig.
Phishing er mails, hvor afsenderen (svindleren) udgiver sig for at være fra en bank, offentlig myndighed eller en kendt virksomhed, ofte med overbevisende logoer vedhæftet og lignende. Formålet med phisihing er at lokke personlige eller fortrolige oplysninger ud af dig. Phishing kan indeholde malware.
Romance scam minder om Nigeria-mails, men her benytter svindleren følelsesmanipulation og prøver at få din opmærksomhed og tillid, som de vil udnytte til at svindle dig.
Smishing er phishing via en sms, som ser ud til at komme fra en bank, offentlig myndighed eller en kendt virksomhed med det formål at lokke personlige eller fortrolige oplysninger ud af dig.
Spoofing kan være at du tror, at du modtager en telefonopringning fra en bank, offentlig myndighed eller en kendt virksomhed, der gerne vil have nogle personlige og fortrolige oplysninger fra dig. Svindlerne ved at mange afholder sig fra at tage telefonen hvis det er et udenlandsk nummer, der ringes på. Derfor ringer de også fra private telefonnumre.
Vishing sker ofte i form af falske supportopkald, hvor svindleren gerne vil hjælpe dig med noget. Vedkommende skal bare have nogle personlige oplysninger fra dig. Svindlerne bruger ofte vishing til identitetstyveri.