Svindel

Sådan undgår du at blive udsat for svindel

Svindlerne har mange tricks i ærmet og en stor værktøjskasse, når det kommer til at franarre dig personlige oplysninger, der i sidste ende giver dem adgang til fx din konto eller computer. Se, hvad du kan gøre for at passe på dine oplysninger og dine penge, og lær de forskellige svindeltyper at kende.

Det kan også ske for dig

Digital svindel stiger, og de IT-kriminelle bruger en lang række metoder til at snyde dig. De udgiver sig fx for at være fra myndighederne, kommunen eller din bank. Det skete for Aksel, og det kan også ske for dig. Så pas på dine personlige oplysninger, og følg de gode råd.

Tre simple råd

  • Lad dig ikke overtale

    Lad dig ikke overtale af fristende tilbud eller presserende anmodninger - hold fast i din sikkerhed, og sig nej til tvivlsomme tilbud.

  • Hold dine koder for dig selv

    Beskyt dine koder - del dem ikke med nogen.

  • Læs grundigt, og godkend med omtanke

    Læs omhyggeligt, godkend forsigtigt - din sikkerhed er vigtig

Pas på dine personlige oplysninger, og HUSK

Kvinde sidder og kigger ud af billedet og taler i telefon
  • INGEN, hverken Nykredit, andre virksomheder eller myndigheder, vil bede dig om personlige koder til MitID eller dit kort, eller bede dig om at overføre penge til konti, du ikke kender.
  • Lad dig ikke narre af, at telefonnummeret ser rigtigt ud – det kan nemt forfalskes. Læg på, og ring selv op for at kontrollere.
  • Indtast ALDRIG MitID-oplysninger, kort-oplysninger eller andre personlige data i modtagne links.
  • Tryk ALDRIG på links i beskeder fra køber/sælger, når du handler med private på nettet.

Er du blevet svindlet?

Er uheldet ude, og har nogen fået adgang til dit kort og/eller din konto, skal du følge disse to step med det samme:

Det er vigtigt, at du hurtigst muligt giver Nykredit besked, hvis du opdager transaktioner, du ikke selv har foretaget. Det gør du ved at gøre indsigelse.


Lær svindeltyperne at kende

Her kan du se en oversigt over typer af svindel, så du ved, hvad du skal være opmærksom på.

Sms- og mailsvindel
  • Smishing

Smishing er svindel via en sms, som ser ud til at komme fra en bank, offentlig myndighed eller en kendt virksomhed med det formål at lokke personlige eller fortrolige oplysninger ud af dig. Det kan fx være, du modtager en sms fra PostNord om, at du mangler at betale et beløb i forbindelse med levering af en pakke. Du kan også opleve svindel i forbindelse med privathandler på nettet på fx FaceBook, DBA eller Trendsales, hvor køber vil betale via et link, som bliver sendt til dig. Dette er svindel – tryk aldrig på links i den slags beskeder.

  • Phishing

Phishing er mails, hvor afsenderen (svindleren) udgiver sig for at være fra en bank, offentlig myndighed eller en kendt virksomhed, ofte med overbevisende logoer vedhæftet og lignende. Formålet med phisihing er at lokke personlige eller fortrolige oplysninger ud af dig, ofte via falske hjemmesider eller lignende. 

  • Andre former for mailsvindel

En anden form for mailsvindel kan være en mail fra en person fra et andet land. Personen påstår at være en nuværende eller tidligere bankmand, militærperson eller lignende, der har en masse penge stående på en konto i en bank i sit hjemland. Personen eller svindleren vil derfor godt have din hjælp til at få pengene ud af landet ved at overføre nogle penge til din konto, hvor du så skal overføre pengene videre til en anden konto, og så kan du beholde noget af beløbet selv. Men det er altid dig, der skal betale penge først, og derfor er det et svindelnummer, der skal lokke penge ud af dig.

Svindel via telefonopkald
  • Vishing

Vishing sker ofte i form af telefonopkald, hvor en svindler giver sig ud for at ringe fra en supportfunktion og påstår fx, at du har problemer med din computer, som svindleren gerne vil hjælpe dig med at løse. Igen handler det om, at svindleren forsøger at få adgang til dine personlige oplysninger for at misbruge dem – fx til identitetstyveri. Det kan også være, du bliver ringet op af en person, som udgiver sig for at være fra din bank og vil have dig til at overføre penge til en sikringskonto, fordi nogen tilsyneladende er ved at stjæle penge fra din egen konto. Men ingen – hverken Nykredit eller andre virksomheder, offentlige instanser eller lign. – vil bede dig om at overføre penge til konti, du ikke kender.

  • Spoofing

Spoofing kan være, at du tror, at du modtager en telefonopringning fra en bank, offentlig myndighed eller en kendt virksomhed, der gerne vil have nogle personlige og fortrolige oplysninger fra dig. Men i virkeligheden kommer opkaldet fra en svindler. Svindlerne ved, at mange ikke tager telefonen, hvis det er et udenlandsk nummer, der ringes fra. Derfor ringer de også fra private telefonnumre, der ser helt rigtige ud, men de kan desværre let forfalskes.

Kærlighedssvindel

Kærlighedssvindel kaldes også for romance scam. Det er en form for svindel, hvor en svindler fx opretter falske profiler på sociale medier, datingsider eller andre onlineplatforme med det formål at opbygge en tillidsbaseret og intim relation til et andet menneske,  som ender med at blive franarret sine personlige oplysninger eller penge. Det kan resultere i store økonomiske tab, men også store menneskelige omkostninger.

Investeringssvindel

Investeringssvindel er, hvis du får frarøvet penge af kriminelle, der lokker med falske, attraktive investeringsmuligheder, som fx aktier, obligationer, kryptovaluta osv. Vær altid kritisk, når der loves hurtige eller attraktive afkast, tjek dem, der kontakter dig, og giv ALDRIG adgang til din computer via fjernstyringsprogrammer.

Stille sin konto til rådighed for andre

I såkaldte muldyrssager er det ofte unge – helt ned til 13 år – der bliver udnyttet af svindlere, der beder om at den unge enten stiller sin konto til rådighed til en umiddelbart uskyldig pengeoverførsel eller at hæve kontanter. Svindleren lokker med betaling som tak for hjælpen, men de penge, den unge skal overføre eller hæve, er ikke svindlerens egne, men kommer fra en anden netbank-kundes konto. En kunde, som er blevet svindlet. Hvis den unge stiller sig til rådighed for svindleren, bliver den unge mellempart i hvidvask af penge, og det er naturligvis ulovligt.

Betalingskort-svindel

Svindel med betalingskort optræder i mange former. En af de typiske er misbrug på falske og ofte udenlandske hjemmesider, hvor man bliver lokket til at handle, så ens kortoplysninger efterfølgende kan misbruges. Det kan også være, at svindlerne, efter et identitetstyveri, tilmelder offerets betalingskort til en app-løsning, fx Apple Pay. Endelig foregår der stadig svindel med fysiske kort, hvor svindlerne lokker betalingskort og koder ud af et offer og dernæst misbruger kortet, eller hvor kortet bliver stjålet, efter at svindleren har afluret pinkoden – fx i forbindelse med indkøb i supermarkedet.