Situationen i Afghanistan er kaotisk – men markedspåvirkningen er minimal

Hen over sommeren har hele verden kunnet følge med i Talibans hastige fremmarch, der kulminerede med indtagelsen af Kabul og de kaotiske scener fra byens lufthavn. Det har haft vidtrækkende menneskelige konsekvenser, men kigger man på verdensøkonomien, vil påvirkningerne være minimale, vurderer chefstrateg hos Nykredit, Frederik Engholm:

”Afghanistan har forståeligt fyldt meget i medierne og i alles bevidsthed - også hos Nykredit har vi fået henvendelser fra investorer, der bekymrer sig for udviklingen. Men der er først og fremmest tale om en menneskelig tragedie og en frygtelig udvikling allermest for landets kvinder og piger. Men den økonomiske og markedsmæssige betydning er svær at få øje på,” fastslår Frederik Engholm og påpeger, at den samlede afghanske eksport svarer til under 2% af den danske eksport og hovedsageligt består af landbrugsvarer som frugt og nødder. Dertil kommer illegal eksport af fx opium.

Skal meget til at ryste markederne

Flere eksperter og iagttagere har udtrykt bekymring for borgerkrigslignende tilstande i Afghanistan, der vil kunne påvirke hele regionen, som bl.a. tæller lande som Iran og Pakistan. Men ser man historisk på destabiliserede områder eller kaotiske verdensbegivenheder, skal der meget til at rykke markederne for alvor, mener Frederik Engholm:

”Geopolitiske begivenheders evne til at påvirke markederne går igennem risikoen for, at de kan påvirke den økonomiske udvikling. Det vil sige, at de enten direkte påvirker eller truer den overordnede stabilitet i de lande, der driver den globale økonomi frem eller mere indirekte ved at påvirke forsyningslinjer eller afgørende produkter som fx olie. Umiddelbart er der meget lang vej før den slags kommer i spil her. Selv en stor begivenhed som 11. september havde markedet rystet af sig i løbet af en måned. Den uro, vi ser i markedet for tiden, skyldes frygten for deltavarianten af Covid-19 og en amerikansk centralbank, der sender lidt nye signaler. Afghanistan er i den sammenhæng ubetydelig – og det vil næppe ændre sig.”

Den afghanske lithium

I dag består den afghanske eksport hovedsageligt af landbrugsvarer, men graver man ned i den sandede jord, så sidder landet på en undergrund med mange naturressourcer. Heriblandt store forekomster af lithium, der bruges til eksempelvis batterier i alt fra computere og smartphones til elbiler, og dermed er en instrumental råvare i den elektrificering af samfundet, vi oplever gennem den grønne omstilling.

De genopladelige lithium-ion batterier er af FN blevet betegnet som en grundpille i den fossilfrie fremtid, og ifølge det finansielle analysefirma S&P Global vil udvindingen af lithium tredobles i 2025 til mere end 1,5 mio. ton - et tal, der endog er tvivl om vil være nok til at opfylde den stærkt stigende efterspørgsel.

Og de afghanske lithiumforekomster er i en størrelsesorden, der har gjort dem til et samtaleemne efter Talibans erobring af landet:

”Det er rigtigt, at Afghanistan har lithiumreserver til en værdi af mange milliarder dollars. Men her er det vigtigt at påpege, at der mig bekendt ikke forekommer nogen nævneværdig udvinding af disse ressourcer i dag. Afghanistan kan en dag blive en stor eksportør af lithium, men udvindingen vil kræve store investeringer, som virker urealistiske under den aktuelle urolige situation. Udviklingen i Afghanistan vil derfor heller ikke forværre de flaskehalse i de globale forsyningslinjer, vi har set på det seneste,” udtaler Frederik Engholm.

Biden skal bruge en sejr

Kigger vi udover den lokale uro i Afghanistan, kan situationen og dens kaotiske håndtering måske få politiske konsekvenser - især i USA. En af de politiske konsekvenser kan ifølge Frederik Engholm være, at den amerikanske præsident Joe Biden og hans administration måske på kort sigt vil skubbe på for en indenrigspolitisk sejr i efteråret for at vende opmærksomheden væk fra kaosset i Afghanistan.

En sådan sejr kan potentielt findes i det andet ben af Bidens store offentlige investeringsprogram i form af investeringer i den såkaldt bløde eller humane infrastruktur. Det drejer sig om investeringer for over 3.000 mia. dollar til udbyggelse af børne-, omsorg-, sundhed- og uddannelsesområdet. Pakken er i skrivende stund under behandling i Repræsentanternes hus, men ventes godkendt sammen med finansloven for det kommende år i løbet af efteråret.

”Der er ingen tvivl om, at Biden-administrationen ikke ser godt ud oven på udviklingen i Afghanistan, og den vil meget gerne dreje fokus et andet sted hen. Derfor kan der meget vel komme et forstærket fokus på den store offentlige investeringspakke, der skal forhandles på plads i efteråret – en pakke der indeholder flere populære tiltag. Det vil med al sandsynlighed ende ud i en underfinansieret plan, som dermed bliver endnu et finanspolitisk boost til amerikansk økonomi – med afledte økonomiske effekter på resten af verden,« fortæller Frederik Engholm og fortsætter:

”Det kan blive den største udvidelse af den amerikanske velfærdsstat i meget lang tid. Der er dog kritiske stemmer iblandt de demokratiske politikere, men skal pakken vedtages, kræves der stort set total partidisciplin. Lykkes det, vil det være en enorm politisk sejr for Biden. For den almindelige amerikaner vil det sikkert hurtigt overskygge fadæsen i Afghanistan.”

Investor Insights indhold er alene udarbejdet til information og inspiration, og omtale af lande, selskaber og/eller fonde skal derfor ikke betragtes som en investeringsanbefaling. Tal altid med en rådgiver, hvis du overvejer at foretage en investering, og få afdækket om en given investering passer til din investeringsprofil.

Vær desuden opmærksom på, at Investor Insights indhold ofte tager udgangspunkt i, hvad der aktuelt sker på markederne eller i samfundet, så bemærk altid datoen inden du eventuelt reagerer.