*c-questionc question887625C2-7BF1-4000-B4A3-B26DC9267EA1@3x2F9E87B5-5CC3-4957-855A-0368FBC07B2C@1xGroup 13-Group 13-Group 13+Group 13+c-questionflag-enStroke 1Stroke 1
Artikel Investeringsmarkeder | 3 min

Sommeren står for døren: Få Nykredits forventninger til en urolig periode

Normalt betyder sommerperioden et marked med lav aktivitet og stabile markeder, men i år vil inflation, renteforhøjelser og frygten for recession give en mere volatil periode. Nykredits eksperter giver her et overblik over forventningerne til de kommende måneder.

Nykredit

Dansk vækst bremser op i 2022

Også på de hjemlige breddegrader har inflationen kunnet mærkes i de danske husholdninger, og de seneste måneder har desværre vist tegn på, at inflationen er mere bredt funderet herhjemme end i eurozonen. Derfor kan der gå et godt stykke tid før, vi når et mere normalt inflationsniveau, lyder det fra Palle Sørensen, der er cheføkonom hos Nykredit:

“Vi vurderer, at inflationen i Danmark vil aftage en smule hen over efteråret i år, men vi skal et godt stykke ind i 2023, før det er realistisk, at vi når ned på 2 procent igen. En mere moderat vækst hos vores vigtigste samhandelspartnere og de længerevarende inflationsudfordringer vil derfor uden tvivl presse væksten i Danmark til næste år. Heldigvis lader vores arbejdsmarked ikke til at blive nævneværdigt presset, og derfor forventer vi kun en meget lille stigning i ledigheden. Det kan dog igen give yderlige lønpres og større inflationsudfordringer.”

Hold fast i strategien

Men selvom de kommende sommermåneder byder på mere volatilitet og større økonomisk usikkerhed, peger Nykredits privatøkonom Jeanette Kølbek på vigtigheden af, at man fastholder sin strategi og har de langsigtede briller på:

“I de varme måneder og midt i en urolig periode er det vigtigt at have is i maven. Det lykkes for de færreste at time markedet perfekt, og risikoen for tab er større, hvis du trækker dig ud af markedet nu og kommer for sent ind igen, når markedet vender.

Har du valgt en investering, hvor vi i Nykredit handler for dig, kan du gå på ferie med ro i maven. Så er der nemlig professionelle investeringseksperter, der holder øje med og sørger for dine investeringer for dig.

Er du nervøs for sommerens udvikling, eller har din tidshorisont eller risikovillighed ændret sig, vil jeg anbefale, at du tager fat i din rådgiver og får lagt en plan både for sommeren og med de langsigtede briller på.

Mit helt overordnede råd er, at du lægger en plan, hvor jeg som udgangspunkt anbefaler, at du fastholder din investeringsstrategi, så kan du i stedet koncentrere dig om Tour de France, grillen og ferieplanerne”

Investor Insights indhold er alene udarbejdet til information og inspiration, og omtale af lande, selskaber og/eller fonde skal derfor ikke betragtes som en investeringsanbefaling. Tal altid med en rådgiver, hvis du overvejer at foretage en investering, og få afdækket om en given investering passer til din investeringsprofil.

Vær desuden opmærksom på, at Investor Insights indhold ofte tager udgangspunkt i, hvad der aktuelt sker på markederne eller i samfundet, så bemærk altid datoen inden du eventuelt reagerer.

Model.Name photo

Jeanette Kølbek

Formueekspert

Jeanette er ekspert i privatøkonomi og forbrugertrends inden for opsparing, pension og investering. Hun navigerer danskerne sikkert gennem det privatøkonomiske landskab, så de ved at optimere deres formue kan opnå finansiel tryghed gennem hele livet.
Model.Name photo

Palle Sørensen

Cheføkonom i Nykredit

Beskriver og definerer de store linjer i dansk økonomi. Nykredits cheføkonom er en aktiv stemme i samfundsdebatten ligesom cheføkonomen forholder sig til politiske rammebetingelser.

Relaterede Artikler