*c-questionc question887625C2-7BF1-4000-B4A3-B26DC9267EA1@3x2F9E87B5-5CC3-4957-855A-0368FBC07B2C@1xGroup 13-Group 13-Group 13+Group 13+c-questionflag-enStroke 1Stroke 1
Artikel Obligationer | 10 min

Obligationsmarkedet er igen interessant - sådan fungerer det

Usikre tider på aktiemarkedet har gjort obligationer til en interessant investerings- mulighed. Men hvad er en obligation egentlig, og hvordan påvirker den vores formuer og boliglån? Chefstrateg i Nykredit, Klaus Dalsgaard, guider dig på vej

Nykredit

Obligationer har ry for at være både halvkedelige og forudsigelige i forhold til aktier. Men med krig i Ukraine, skyhøj inflation og voldsomme prisstigninger, er halvkedelig og forudsigelig måske ikke det værste at være. Og så har rentestigningerne desuden forbedret afkastpotentialet meget gennem 2022.

For mens du med en aktie køber en (lille bitte) andel af en virksomhed, som kan svinge meget i værdi, så investerer du med en obligation i et lån til en virksomhed, et land eller en boligejer, som følger nogle faste lånevilkår. Obligationer bliver – fordi de følger nogle faste vilkår – ofte betegnet som en lidt mere sikker investering, der samtidig giver et mærkbart lavere afkast end fx aktier.

Hvad er en obligation?

En obligation er i bund og grund et gældsbrev, der beskriver de lånevilkår, der gælder mellem långiver og låntager. Det omfatter for eksempel, hvor lang tid lånet løber (typisk fra 1 til 30 år), og hvilken rente du får for at yde lånet. Fordi vilkårene er sat på formel, kan lånet handles på et marked. Dermed behøver du ikke beholde lånet, så længe det løber, men kan sælge det videre, når det passer dig.

Som obligationsejer kan du altså tjene penge på de renter, du får for lånet, ligesom du kan tjene penge ved at sælge obligationen til en højere kurs.

Selvom vilkårene for obligationen er kendt på forhånd, er mange obligationer ganske komplekse produkter. Specielt i gruppen med realkredit- og virksomhedsobligationer er der mange varianter. Det er næsten kun fantasien, der sætter begrænsningen.

Fakta: De tre mest udbredte obligationer

Der findes et stort udvalg af obligationer, men det er oftest en af tre typer udstedere, der bliver talt om, når snakken falder på obligationer:

Statsobligation

Statsobligationen bliver udstedt af et land, der ønsker at låne penge - eksempelvis til finansiering af store infrastrukturprojekter eller til at dække et statsunderskud.

Køber du en statsobligation, agerer du altså långiver overfor en stat. Det er som regel en sikker investering, da den er bundet op på statens likviditet, og risikoen for en statsbankerot er minimal i store dele af verden. De fleste statsobligationer er desuden forholdsvis simple såkaldte stående lån, hvor investor typisk modtager en årlig rente, og lånet indfries til kurs 100 ved udløb.

Der er dog forskel på at købe en obligation i et økonomisk stabilt land - for eksempel Danmark - og et land med en mere usikker økonomisk kurs som for eksempel Argentina. Jo mere stabil landets økonomi er, desto lavere er risikoen og dermed også den rente, du får som obligationsejer.

Hvis du køber udenlandske statsobligationer, er der en valutarisiko forbundet med købet. Det betyder, at hvis kursen på valutaen, du køber obligationer i, falder eller stiger, vil din investering blive mindre eller mere værd, når den omregnes til din egen valuta

Kort fortalt

  • Du låner penge til et land eller en stat og får betaling gennem løbende renter
  • Jo mere stabil landets økonomi er, jo mere sikker er din investering, og jo lavere vil din rente typisk være
  • Du får ofte et markant lavere afkast end ved aktier

Realkreditobligation

En anden velkendt type obligation er realkreditobligationen. Husejere kan tage et lån med sikkerhed i deres bolig. Lånet bliver finansieret som en realkreditobligation, der bliver udstedt og garanteret af et realkreditinstitut - for eksempel Nykredit. Ejeren af obligationen er långiver, som gennem realkreditinstituttet har udlånt penge til en stor gruppe af låntagere.

Realkreditobligationerne findes i mange former og løbetider. Nogle med variabel rente, andre med fast rente. Renterne betales typisk fire gange om året. De konverterbare obligationer er specielle, fordi låntager kan indfri lånet i utide. Investor får dog et ekstra afkast som kompensation for den usikkerhed.

Ejeren modtager en løbende rente og kan som tidligere nævnt potentielt få fortjeneste på et salg af obligationen til en højere kurs. Og i nogle typer obligationer modtager investor også de afdrag, som boligejeren betaler.

Kort fortalt:

  • Via en realkreditobligation kan du investere i at låne penge til boligejerne
  • Over tid får du ofte et højere afkast i form af renter mv. end ved at investere i statsobligationer – dog stadig mindre end ved at investere i aktier
  • Kan være et komplekst produkt at gennemskue

Virksomhedsobligation

Den tredje velkendte obligationstype er virksomhedsobligationen. Den minder i høj grad om statsobligationen, men her er det bare en virksomhed i stedet for en stat, du yder lån til. Virksomhedsobligationen er mere risikofyldt end både stats- og realkreditobligationerne, da en virksomhed lettere kan gå konkurs, og fordi denne type obligation er lidt sværere at omsætte. Ydermere er obligationerne ofte mere komplicerede end statsobligationer, og nogle må slet ikke købes af private investorer.

Omvendt er det typisk mindre risikofyldt end at købe en aktie i en virksomhed, da du som långiver er bedre stillet end en aktionær i tilfælde af en konkurs.

Kort fortalt

  • Du låner penge til en virksomhed mod at få en løbende rente
  • Typisk mindre risikabelt end at købe aktier, men mere risikabelt end at investere i stats- og realkreditobligationer
  • En spændende og bred gruppe af obligationer, hvorfor det er vigtigt at søge rådgivning, hvis du ønsker at investere i dem

Rating er afgørende for obligationer

Inden du køber en obligation, er det vigtigt at vurdere kreditværdigheden af den part, der udsteder obligationen - ofte kaldet rating. Jo lavere rating, desto større er risikoen for en konkurs og dermed tab af investeringen.

Ratings bliver foretaget af kreditratingbureauer - eksempelvis S&P eller Moody’s - der analyserer långiveren grundigt og giver dem en karakter. En høj rating er dog ikke nødvendigvis ensbetydende med en god investering - risiko og afkast går nemlig hånd i hånd, som vi også kender det fra aktiemarkedet. Groft sagt kan man sige, at jo lavere rating en investering har, desto højere risiko og dermed også højere afkastmuligheder.

Du kan læse mere om Nykredits ratings her.

Vær opmærksom på renterisiko

Når renten stiger, giver det et kursfald på obligationen. Jo længere løbetid, der er på obligationen, desto mere kursfølsom er obligationen overfor renteændringer.

Kursfølsomhed hænger sammen med varighed, der er et nøgletal for risikoen ved investering i obligationer. Udover at beskrive en obligations løbetid, er varighed altså også er et risikomål for obligationen. Hvis varigheden eksempelvis er otte, falder obligationskursen med otte procent, når renten stiger med ét procentpoint. Varigheden er ikke præcis, men fungerer som pejlemærke.

Centralbankerne bruger obligationer til at styre renten

Tager man de store økonomiske briller på, vil man se, at centralbankerne bruger køb og salg af specielt statsobligationer til at påvirke renten og dermed påvirke økonomien. Kort sagt kan centralbankerne påvirke, om det bliver dyrere eller billigere for dig at have et lån.

Hvis en centralbank ønsker, at der skal flere penge ud i samfundet - for eksempel i kølvandet på en økonomisk krise - kan den opkøbe stats- og virksomhedsobligationer. Den stigende efterspørgsel får obligationskurserne til at stige, og det medfører et tilsvarende rentefald. På den måde bliver det billigere at låne penge, hvilket som regel er med til at skubbe økonomien fremad.

Til gengæld vil man omvendt se mindre efterspørgsel og stigende renter, når centralbanken stopper sit opkøbsprogram af obligationer.

Skal jeg investere i obligationer?

I formueforvaltningens verden bliver obligationer traditionelt opfattet som en stabil investering. De giver mening at have i sin portefølje, hvis man gerne vil have stor sikkerhed mod et lavere afkast end fx aktier. Men ligesom med aktier og andre investeringer er det en meget individuel vurdering, om obligationer passer til din portefølje. Derudover kan obligationsmarkedet være komplekst at forstå, så det er altid en god ide at tage fat i din rådgiver, hvis du vil høre mere om obligationer som en investeringsmulighed.

Sådan investerer du i obligationer

Hvis denne artikel – og markedets øjeblikkelige tilstand – har givet dig mod på at investere i obligationer, kommer her to måder, hvorpå du kan gøre det.

Den ene måde er via din netbank. De fleste obligationer er børsnoterede, og de kan derfor handles på fondsbørsen ligesom aktier. Dog kan statsobligationer fra vækstlande og de fleste virksomhedsobligationer være både besværlige og dyre at købe for private investorer. Du skal desuden være meget opmærksom på de konkrete vilkår for obligationen.

Den anden måde er ved at investere i en investeringsfond. Hvis du vælger den mulighed, vil udtræk og renter blive genplaceret i fonden, i stedet for at du får pengene udbetalt. 

Beskatning af obligationer

  • Obligationer bliver beskattet som kapitalindkomst, og du skal derfor betale skat af renteindtægter fra dine obligationer.
  • Investerer du i realkreditobligationer, skal du huske, at der skal betales skat af en eventuel gevinst, når du sælger dem igen.
  • Hvis du taber penge, kan du omvendt trække tabet fra i skat, hvis skat har fået oplysning om købet. For både beskatning af gevinsten og fradraget er der dog en bagatelgrænse på 2.000 kroner.
  •  Har du udelukkende obligationer i et dansk depot, giver din bank automatisk Skat besked om køb og salg af obligationer. Husk at tjekke om alle oplysninger er med og skrive gevinst og tab for obligationer købt fra og med den 27. januar 2010 på din årsopgørelse.

Investor Insights indhold er alene udarbejdet til information og inspiration, og omtale af lande, selskaber og/eller fonde skal derfor ikke betragtes som en investeringsanbefaling. Tal altid med en rådgiver, hvis du overvejer at foretage en investering, og få afdækket om en given investering passer til din investeringsprofil.

Vær desuden opmærksom på, at Investor Insights indhold ofte tager udgangspunkt i, hvad der aktuelt sker på markederne eller i samfundet, så bemærk altid datoen inden du eventuelt reagerer.

Model.Name photo

Klaus Dalsgaard

Chefstrateg i Nykredit

Ekspert i samspillet mellem makroøkonomi og kapitalmarkederne med særligt fokus på renter og valutakurser.

Relaterede Artikler

Artikel Investeringsmarkeder
13. juni, 2024

USA: Federal Reserve skruer ned for lempelsesintentioner

Den amerikanske centralbank holder renten i ro, men skruer op for inflationsskønnet, og dermed ned for lempelsesintentionerne.
Artikel Investeringsmarkeder
10. juni, 2024

USA: Stærk jobrapport sender renter i vejret

Den amerikanske jobrapport – det såkaldte kongetal - blev fredag offentliggjort for maj måned. Den viste, at der med 272.000 nye beskæftigede fortsat er godt gang i amerikansk økonomi.
Artikel Investeringsmarkeder
10. juni, 2024

Investering i emerging markets

Har du overvejet at investere i emerging markets? Så læs med her og bliv klogere på hvilke emerging markets, der er interessante for investorerne lige nu, og hvad du skal være særligt opmærksom på, når du investerer i emerging markets.