Obligationsmarkedet er igen interessant - sådan fungerer det

Obligationer har ry for at være både halvkedelige og forudsigelige i forhold til aktier. Men med krig i Ukraine, skyhøj inflation og voldsomme prisstigninger, er halvkedelig og forudsigelig måske ikke det værste at være. Og så har rentestigningerne desuden forbedret afkastpotentialet meget gennem 2022.

For mens du med en aktie køber en (lille bitte) andel af en virksomhed, som kan svinge meget i værdi, så investerer du med en obligation i et lån til en virksomhed, et land eller en boligejer, som følger nogle faste lånevilkår. Obligationer bliver – fordi de følger nogle faste vilkår – ofte betegnet som en lidt mere sikker investering, der samtidig giver et mærkbart lavere afkast end fx aktier.

Hvad er en obligation?

En obligation er i bund og grund et gældsbrev, der beskriver de lånevilkår, der gælder mellem långiver og låntager. Det omfatter for eksempel, hvor lang tid lånet løber (typisk fra 1 til 30 år), og hvilken rente du får for at yde lånet. Fordi vilkårene er sat på formel, kan lånet handles på et marked. Dermed behøver du ikke beholde lånet, så længe det løber, men kan sælge det videre, når det passer dig.

Som obligationsejer kan du altså tjene penge på de renter, du får for lånet, ligesom du kan tjene penge ved at sælge obligationen til en højere kurs.

Selvom vilkårene for obligationen er kendt på forhånd, er mange obligationer ganske komplekse produkter. Specielt i gruppen med realkredit- og virksomhedsobligationer er der mange varianter. Det er næsten kun fantasien, der sætter begrænsningen.

Rating er afgørende for obligationer

Inden du køber en obligation, er det vigtigt at vurdere kreditværdigheden af den part, der udsteder obligationen - ofte kaldet rating. Jo lavere rating, desto større er risikoen for en konkurs og dermed tab af investeringen.

Ratings bliver foretaget af kreditratingbureauer - eksempelvis S&P eller Moody’s - der analyserer långiveren grundigt og giver dem en karakter. En høj rating er dog ikke nødvendigvis ensbetydende med en god investering - risiko og afkast går nemlig hånd i hånd, som vi også kender det fra aktiemarkedet. Groft sagt kan man sige, at jo lavere rating en investering har, desto højere risiko og dermed også højere afkastmuligheder.

Du kan læse mere om Nykredits ratings her.

Vær opmærksom på renterisiko

Når renten stiger, giver det et kursfald på obligationen. Jo længere løbetid, der er på obligationen, desto mere kursfølsom er obligationen overfor renteændringer.

Kursfølsomhed hænger sammen med varighed, der er et nøgletal for risikoen ved investering i obligationer. Udover at beskrive en obligations løbetid, er varighed altså også er et risikomål for obligationen. Hvis varigheden eksempelvis er otte, falder obligationskursen med otte procent, når renten stiger med ét procentpoint. Varigheden er ikke præcis, men fungerer som pejlemærke.

Centralbankerne bruger obligationer til at styre renten

Tager man de store økonomiske briller på, vil man se, at centralbankerne bruger køb og salg af specielt statsobligationer til at påvirke renten og dermed påvirke økonomien. Kort sagt kan centralbankerne påvirke, om det bliver dyrere eller billigere for dig at have et lån.

Hvis en centralbank ønsker, at der skal flere penge ud i samfundet - for eksempel i kølvandet på en økonomisk krise - kan den opkøbe stats- og virksomhedsobligationer. Den stigende efterspørgsel får obligationskurserne til at stige, og det medfører et tilsvarende rentefald. På den måde bliver det billigere at låne penge, hvilket som regel er med til at skubbe økonomien fremad.

Til gengæld vil man omvendt se mindre efterspørgsel og stigende renter, når centralbanken stopper sit opkøbsprogram af obligationer.

Skal jeg investere i obligationer?

I formueforvaltningens verden bliver obligationer traditionelt opfattet som en stabil investering. De giver mening at have i sin portefølje, hvis man gerne vil have stor sikkerhed mod et lavere afkast end fx aktier. Men ligesom med aktier og andre investeringer er det en meget individuel vurdering, om obligationer passer til din portefølje. Derudover kan obligationsmarkedet være komplekst at forstå, så det er altid en god ide at tage fat i din rådgiver, hvis du vil høre mere om obligationer som en investeringsmulighed.

Sådan investerer du i obligationer

Hvis denne artikel – og markedets øjeblikkelige tilstand – har givet dig mod på at investere i obligationer, kommer her to måder, hvorpå du kan gøre det.

Den ene måde er via din netbank. De fleste obligationer er børsnoterede, og de kan derfor handles på fondsbørsen ligesom aktier. Dog kan statsobligationer fra vækstlande og de fleste virksomhedsobligationer være både besværlige og dyre at købe for private investorer. Du skal desuden være meget opmærksom på de konkrete vilkår for obligationen.

Den anden måde er ved at investere i en investeringsfond. Hvis du vælger den mulighed, vil udtræk og renter blive genplaceret i fonden, i stedet for at du får pengene udbetalt. 

Investor Insights indhold er alene udarbejdet til information og inspiration, og omtale af lande, selskaber og/eller fonde skal derfor ikke betragtes som en investeringsanbefaling. Tal altid med en rådgiver, hvis du overvejer at foretage en investering, og få afdækket om en given investering passer til din investeringsprofil.

Vær desuden opmærksom på, at Investor Insights indhold ofte tager udgangspunkt i, hvad der aktuelt sker på markederne eller i samfundet, så bemærk altid datoen inden du eventuelt reagerer.