Spring til indhold
*c-questionc question887625C2-7BF1-4000-B4A3-B26DC9267EA1@3x2F9E87B5-5CC3-4957-855A-0368FBC07B2C@1xGroup 13-Group 13-Group 13+Group 13+c-questionflag-enStroke 1Stroke 1
Artikel Investeringsmarkeder | 2 min

USA: DOGE-nedskæringer viser sig, men samlet jobvækst stadig pæn

Jobvæksten i USA endte på 139.000 i maj – en anelse bedre end ventet. Private serviceerhverv trækker hele læsset, mens nedskæringer fra DOGE resulterer i laveste føderale beskæftigelsesvækst i 4,5 år.

Den offentlige beskæftigelsesvækst endte på -1.000 i maj – ca. på linje med aprils tal. Faldet dækker over et tab af job i den føderale offentlige beskæftigelse, og en jobvækst i stats- og lokalembedsværket. Det er det største fald i den føderale beskæftigelse siden november 2020, og det kommer - som i de forgangne måneder - som et resultat af nedskæringer fra Department of Government Efficiency (DOGE), fortæller Frederik Engholm, chefstrateg i Nykredit.

”Samlet har DOGE’s besparelser indtil videre resulteret i et fald i den føderale offentlige beskæftigelse på -59.000 år-til-dato. Den private beskæftigelse steg med 140.000 i maj – kun marginalt under aprils tal. På tværs af sektorerne ser vi tab i visse dele af industrien, fx fremstillingssektoren. Jobskabelsen i servicesektoren fortsætter dog i højt tempo med, fx uddannelse & sundhed og hotel & restauration”, siger Frederik Engholm.

Fredagens jobrapport bekræfter Federal Reserve i, at tålmodighed er den rette strategi for nu, mener Frederik Engholm.

”Selvom den offentlige beskæftigelsesvækst vil forblive svag i de kommende måneder, så er der endnu ikke nogle tegn på en større svækkelse af den private jobskabelse. Det vil få Fed til at afvente udviklingen i både inflation og arbejdsløshed henover sommeren, og veje hvornår en genoptagning af lempelsesforløbet er passende. Vi venter den næste rentelempelse på mødet i september”.

De amerikanske renter kravlede opad umiddelbart efter offentliggørelsen af jobrapporten. Dollaren blev også styrket på baggrund af dagens tal, og USD/DKK handler nu en spids over kurs 6,55.

Derfor er amerikanske jobtal interessante for dig som investor

Det amerikanske jobtal, også kaldet kongetallet, viser, hvor mange nye job der er skabt i den forgangne måned. Tallet er en indikator for, hvordan amerikansk økonomi har det. Når der skabes mange nye job, vidner det om en økonomi i fremgang, hvor de amerikanske forbrugere typisk oplever bedre tider. Omvendt er det et tegn på en presset økonomi, når jobskabelsen er negativ. Tallet har ofte betydning for den amerikanske centralbanks beslutninger. USA er verdens største økonomi med stor betydning for verdensøkonomien, og derfor også for finansmarkederne.

Investor Insights indhold er alene udarbejdet til information og inspiration, og omtale af lande, selskaber og/eller fonde skal derfor ikke betragtes som en investeringsanbefaling. Tal altid med en rådgiver, hvis du overvejer at foretage en investering, og få afdækket om en given investering passer til din investeringsprofil.

Vær desuden opmærksom på, at Investor Insights indhold ofte tager udgangspunkt i, hvad der aktuelt sker på markederne eller i samfundet, så bemærk altid datoen inden du eventuelt reagerer.

Frederik Engholm

Chefstrateg i Nykredit

Ekspert i global økonomi, politik og markeder. Oversætter globale begivenheder til danskerne og viser, hvordan de navigerer sikkert gennem kapitalmarkedernes konstante turbulens.

Relaterede Artikler