Formueekspert: Sådan kan du optimere dine investeringer og spare i skat

Når du investerer i investeringsfonde som fx indeksfonde eller ETF’er, skal du først undersøge, om fonden er udbyttebetalende eller akkumulerende.

”Udbyttebetalende fonde beskattes efter realisationsprincippet, hvilket betyder, at du først betaler skat, når du enten sælger fonden eller modtager udbytte. Akkumulerende fonde følger derimod lagerprincippet, hvor du hvert år betaler skat af fondens værdistigninger – uanset om du har solgt eller ej,” forklarer Jeanette Kølbek.

Figuren illustrerer, hvordan udbyttebetalende og akkumulerende fonde beskattes, herunder hvilket opgørelsesprincip der gælde.

Indtil nu har vi set, om fondens afkast beskattes hvert år efter lagerprincippet, eller først ved salg efter realisationsprincippet. Næste skridt er at finde ud af, hvilken skattesats der gælder. Her skelnes der mellem kapitalindkomst og aktieindkomst.

For udbyttebetalende fonde afgøres det, om afkastet beskattes som kapital- eller aktieindkomst, af om fonden består af mere end 50 % aktier eller obligationer.

”Har den mere end 50% aktier, beskattes afkastet som aktieindkomst. Har den mindre, beskattes afkastet som kapitalindkomst”, siger Jeanette Kølbek.

For akkumulerende fonde gælder det, at de som udgangspunkt beskattes efter kapitalindkomst, medmindre de står på Skats positivliste. I så fald, vil det være aktieindkomst.

”Det er vigtigt at være opmærksom på, at Skats positivliste løbende opdateres. Det betyder, at akkumulerende fonde, som i dag beskattes som kapitalindkomst, senere kan blive beskattet som aktieindkomst, hvis fonden optages på positivlisten,” siger Jeanette Kølbek.

For de fleste kan det være en fordel at vælge fonde der beskattes som aktieindkomst. Men der er undtagelser. For nogle grupper kan kapitalindkomst være en fordel. Det gælder:

1. Børn og unge under 18 år:

• Her kan det være en fordel med fonde, der beskattes som kapitalindkomst. Afkastet kan nemlig ende med at være skattefrit, hvis det kan indeholdes i personfradraget, som er 51.600 kr. for 2025.

2. Investorer med høj aktieindkomst:

• Hvis du allerede forventer at tjene mere end 67.500 kroner i år (135.000 kr. for ægtefæller), kan det være en fordel at vælge en fond, hvor afkastet beskattes som kapitalindkomst. For har du en positiv nettokapitalindkomst og desuden ikke betaler topskat, vil skatten være omkring 37 procent – lavere end de 42 procent, du ellers skulle betale, hvis aktieindkomsten overstiger 67.500 kroner på et år.

3. Voksne med gæld og renteudgifter:

• Renteudgifter regnes som negativ kapitalindkomst. Har man op til 50.000 kr. i renteudgifter om året, kan man få fradrag med en skatteværdi på cirka 33 %. Det beløb, der overstiger 50.000 kr., fradrages med en skatteværdi på omkring 25 %.
• Har man samtidig afkast fra en fond, kan den modregnes i de negative renteudgifter. Den samlede skattebetaling ender derfor typisk på 33 % eller 25 %. Hvis man ender på 25 %, er det faktisk lavere end den laveste sats for aktieindkomst, som er 27 %.

”Konklusionen er, at det rigtige valg af fondstype ikke kun handler om afkast og omkostninger – men i høj grad også om ens personlige skatteforhold. Hvis man finder det svært at gennemskue, hvad der er det rigtige investeringsvalg, vil jeg klart anbefale, at man søger rådgivning”, siger Jeanette Kølbek.