Spring til indhold
*c-questionc question887625C2-7BF1-4000-B4A3-B26DC9267EA1@3x2F9E87B5-5CC3-4957-855A-0368FBC07B2C@1xGroup 13-Group 13-Group 13+Group 13+c-questionflag-enStroke 1Stroke 1
Artikel Investeringsmarkeder |

Her er danskernes favoritaktier – er det også dine?

Køber du de samme aktier som alle andre, eller går du dine egne veje? Se hvilke aktier der hitter, når danskerne handler aktier netop nu – og hvilke der fylder mest i aktiedepoterne.

Lemmingeeffekt, følelser og nyhedsdækning. Der er mange faktorer, der påvirker os, når det kommer til hvilke aktier, vi ønsker at eje og købe. Hvis vi ser nærmere på, hvad kunder i Nykredit foretrækker at eje og investere i lige nu, fremgår det, at danske aktier er eftertragtede.

”Det er altid interessant, men ikke overraskende, hvor glade vi er for danske aktier. Seneste opgørelse fra Danmarks Nationalbank viser, at danske investorer har godt 80 procent af deres aktieinvesteringer placeret i danske selskaber. Det betyder, at mange investorer er sårbare over for udsving i det danske marked – og i enkelte store virksomheder, som i år har tabt betydelig værdi. Til sammenligning udgør danske aktier under 1 procent af det globale aktiemarked,” siger Jeanette Kølbek, formueekspert i Nykredit

Danskerne elsker danske aktier

At danskerne er overordentlig glade for danske aktier, er tydeligt at se på top 10-listen over hvilke aktier, der er mest populære i depoterne – den består nemlig udelukkende af danske selskaber.

 

Top 10 mest populære aktier i depoterne

1

Novo Nordisk

2

Vestas

3

Danske Bank

4

Ørsted

5

Novonesis

6

DSV

7

Bavarian Nordic

8

Genmab

9

GN Store Nord

10

A.P. Møller-Mærsk B

Data stammer fra Nykredits handelsplatform og volumen er målt i DKK samt i antal depoter, hvor aktierne indgår.

”Det er ikke den store overraskelse, at Novo Nordisk dominerer i depoterne. Det gælder i forhold til hvor mange penge, vi har handlet Novo Nordisk for – og det er også den aktie, der ligger i flest depoter i Danmark,” siger Jeanette Kølbek.

Ser vi nærmere på hvad vi har købt mest af indtil nu i 2025, så er det igen - ikke overraskende – dansk. Og Novo Nordisk topper også her listen.

 

Top 10 mest købte aktier i 2025 – år til dato

1

Novo Nordisk

2

Zealand Pharma

3

Vestas

4

DSV

5

Rheinmetall

6

Danske Bank

7

GN Store Nord

8

NKT

9

Genmab

10

Bavarian Nordic

Data stammer fra Nykredits handelsplatform og volumen er målt i DKK.

Revival for forsvarsaktier

Det er ofte de danske C25-selskaber vi ser på listen over mest handlende selskaber. Nyt er det dog, at forsvarsindustrien de senere år er vundet frem, og derfor er den tyske forsvarskæmpe Rheinmetall også at finde på listen over de mest købte aktier i 2025.

”Historisk har forsvarsaktier ikke været noget, de danske investorer har interesseret sig for, men med krigen mellem Ukraine og Rusland, og det øgede politiske fokus på oprustning, har forsvarssektoren – her repræsenteret ved Rheinmetall – altså entreret listen,” siger Jeanette Kølbek.

Danskernes udenlandske favoritaktier

 

Top 10 mest købte udenlandske aktier i 2025 – år til dato

1

Rheinmetall

2

Saab AB

3

NVIDIA

4

Tesla

5

Kongsberg Gruppen

6

Thales

7

Eli Lilly & Co.

8

Leonardo S.p.a.

9

Palantir Technologies Inc.

10

ASML Holding NV

Data stammer fra Nykredits handelsplatform og volumen er målt i DKK ved køb af udenlandske aktier.

Vi ser også en øget aktivitet i udenlandske aktier - og her fylder tech-aktier og forsvarsaktier rigtig meget.

”Ser vi alene på top 10-listen for handel med udenlandske aktier, så er det forsvarsindustrien, tech- og medicinalindustrien, der fylder i toppen. Det skyldes naturligvis, at 2025 har været præget af fokus på krig og oprustning, på AI og på særligt vægttabsmedicin,” siger Jeanette Kølbek.

Lemmingeeffekten

Men hvorfor er vi så forudsigelige, når det kommer til investering?

”Det er meget menneskeligt, at vi løber i samme retning. Vi ved - og historien viser det med al tydelighed - at jo mere fokus der er på nogle brancher og virksomheder politisk og i mediedækningen, jo mere interessante bliver de for de private investorer.  Det øger interessen og lysten til at investere i aktien – i håbet om at ramme morgendagens nye kursraket,” slutter Jeanette Kølbek.

Jeanette Kølbek

Formueekspert

Jeanette er ekspert i privatøkonomi og forbrugertrends inden for opsparing, pension og investering. Hun navigerer danskerne sikkert gennem det privatøkonomiske landskab, så de ved at optimere deres formue kan opnå finansiel tryghed gennem hele livet.

Investor Insights indhold er alene udarbejdet til information og inspiration, og omtale af lande, selskaber og/eller fonde skal derfor ikke betragtes som en investeringsanbefaling. Tal altid med en rådgiver, hvis du overvejer at foretage en investering, og få afdækket om en given investering passer til din investeringsprofil.

Vær desuden opmærksom på, at Investor Insights indhold ofte tager udgangspunkt i, hvad der aktuelt sker på markederne eller i samfundet, så bemærk altid datoen inden du eventuelt reagerer.

Relaterede Artikler