Kina står stærkt – men kæmper med vokseværk
Landet er blevet en global industrigigant, men succesmodellen skaber nu økonomiske udfordringer på hjemmebane.
Kina har særligt over de seneste år cementeret sin position som et globalt økonomisk kraftcenter – og som en stadig større konkurrent til vestlige virksomheder. Landet dominerer i dag produktionen af både elbiler, solpaneler og litiumbatterier, som er helt centrale for den grønne omstilling. Men bag succesen gemmer sig voksende strukturelle problemer. Ifølge Frederik Engholm, chefstrateg i Nykredit, er Kinas styrkeposition ikke et tilfælde, men resultatet af en målrettet industripolitik.
”Kina har bevidst satset på at springe over de traditionelle udviklingstrin og investeret massivt i fremtidens teknologier. Det gælder især elbiler, solenergi og batteriproduktion,” forklarer han.
Fra industrisatsning til overkapacitet
Strategien – som kaldes leapfrog-politikken – går helt tilbage til midten af 00’erne, hvor Kina lidt fortegnet besluttede ”at springe forbrændingsmotoren over” og i stedet satse på elbiler og grøn energi. Staten har siden understøttet udviklingen gennem store subsidier, billig finansiering og lokalpolitiske incitamenter, hvor politikere i Kinas regioner blev belønnet for vækst og stigende skatteindtægter. Det har givet resultater: I dag står Kina for omkring 70 % af verdens elbiler og en endnu større andel af solpaneler og batterier. Men den massive støtte har også ført til et nyt problem – for meget kapacitet og for lidt efterspørgsel.
”Når alle regioner kæmper om at producere mest, risikerer man at ende med et marked, hvor udbuddet langt overstiger efterspørgslen. Det har skabt en priskrig, som nu truer virksomhedernes indtjening,” siger Frederik Engholm.
Kamp mod priskrig og intern ubalance
Myndighederne forsøger nu at bremse udviklingen gennem en ny politisk kampagne – kaldet anti-involution – der skal dæmpe den hårde priskonkurrence. Samtidig er væksten i Kinas indenlandske forbrug fortsat afdæmpet, blandt andet som følge af nedturen på boligmarkedet og en svækket forbrugertillid. Det har øget landets afhængighed af eksport – og dermed også følsomheden over for internationale handelsstridigheder.
Vestens bekymring og stigende handelsspændinger
De kinesiske produkter presser allerede vestlige producenter på pris og markedsandele, og flere lande forsøger nu at beskytte sig. EU har indført told på kinesiske elbiler, og USA har iværksat nye handelsbarrierer.
”Når kinesiske varer ikke kan afsættes i USA, søger de mod andre markeder – herunder Europa. Det øger presset på europæiske producenter og forstærker de handelspolitiske spændinger,” forklarer Frederik Engholm.
Et Kina i ubalance – og i afhængighed af omverdenen
De økonomiske udfordringer hjemme kan dog også have en afdæmpende effekt på præsident Xis udenrigspolitiske linje.
”Kina er i høj grad afhængig af efterspørgsel udefra, og det begrænser landets lyst til at skabe yderligere konfrontationer med Vesten. Det er trods alt eksporten, der i øjeblikket holder hjulene i gang,” siger Frederik Engholm.
Ledelsen i Beijing har dog meldt ud, at næste femårsplan vil lægge større vægt på at stimulere det hjemlige forbrug. Om det lykkes er uvist – tidligere forsøg på at omlægge væksten i den retning har haft begrænset succes.
”Omverdenens efterspørgsel er stadig afgørende for Kina. Udfordringen bliver at finde en bedre balance mellem eksport og indenlandsk forbrug. Det er nødvendigt, hvis væksten skal være bæredygtig,” siger Frederik Engholm.
Investor Insights indhold er alene udarbejdet til information og inspiration, og omtale af lande, selskaber og/eller fonde skal derfor ikke betragtes som en investeringsanbefaling. Tal altid med en rådgiver, hvis du overvejer at foretage en investering, og få afdækket om en given investering passer til din investeringsprofil.
Vær desuden opmærksom på, at Investor Insights indhold ofte tager udgangspunkt i, hvad der aktuelt sker på markederne eller i samfundet, så bemærk altid datoen inden du eventuelt reagerer.
Frederik Engholm
Chefstrateg i Nykredit
Relaterede Artikler
Danskerne strømmer til investeringsfonde som aldrig før
Er du en af de 280.000 danskere, der kan bruge årets pensionsfinte?
