De mest stillede spørgsmål om investering netop nu

Flere pensionsselskaber ønsker ikke længere at være med til at finansiere det amerikanske statsunderskud og har varslet, at de vil sælge deres beholdninger. Hvis det breder sig, vil det så kunne destabilisere rentemarkedet med kraftigt stigende renter?

Det lader til at være et fåtal af investorer, som indtil videre har besluttet at skrue ned eller droppe eksponeringen til den amerikanske statsgæld – tilsyneladende først og fremmest pensionsselskaber her i Norden. Og der skal langt mere til at skabe kraftigt stigende renter i USA. Men generelt hjælper Trumps ageren ikke ligefrem til at holde renterne nede i USA. Mange investorer udtrykker en større bekymring om både den amerikanske gæld og om dollaren – også i lyset af Trumps forsøg på at underminere uafhængigheden i den amerikanske centralbank, en institution, som for mange står som garanten for stabiliteten i dollaren og troværdigheden i pengepolitikken. Begge forhold, som er afgørende for lysten til at investere i amerikansk statsgæld.

Frederik Engholm, chefstrateg i Nykredit

Læs også DR’s interview med Frederik Engholm om den amerikanske statsgæld og konsekvenserne  for USA Verdens højeste gæld gør USA 'sårbar': 'Det er et vanvittigt stort tal' | Penge | DR

Hvis den amerikanske offensiv mod Danmark og Grønland blusser op igen, vil selskaber, som producerer for eller støtter den amerikanske regering, fx forsvarsindustrien, så komme på Nykredits eksklusionsliste?

Nykredit monitorerer løbende situationen og sikrer løbende efterlevelse af evt. danske eller europæiske sanktioner eller udenrigspolitiske signaler, som beskrevet i Nykredits Politik for bæredygtig investering. Nykredit agerer i henhold til denne og i bedste interesse for vores investorer, og på nuværende tidspunkt giver ingen af de to forhold anledning til ændringer i vores porteføljesammensætning.

Vi anerkender samtidig, at vores kunder kan have behov for eller ønske om at tage andre handlinger. Til disse kunder kan vi tilbyde rådgivning om produkter, som de kan placeres i midlertidigt eller på længere sigt uden for det amerikanske marked. Det er dog vigtigt at forstå, at fravalg af USA vil betyde en markant skævvridning af investeringsporteføljer, da amerikanske selskaber udgør mere end 70 % af markedsværdien i det globale aktiemarked.

Ralf Magnussen, direktør, Asset Management

Hvis Trump igen skulle finde på at bruge told som våben for at få sin vilje i Grønland, hvilke EU-lande og sektorer vil så blive hårdest ramt, og er Danmark under størst pres pga. vores involvering i konflikten?

Danmarks økonomi er mere åben end mange af de større lande i EU, og derfor vil vi forventeligt blive ramt hårdest af en toldkrig. Til gengæld er det også vores vurdering, at vi nok er blandt de økonomier, der bedst kan holde til det, da det går bedre i Danmark end i EU generelt. Desuden er en del af vores ”eksport” til USA produceret andre steder i verden og til dels i USA, og den del bliver ikke ramt direkte. Tyskland, Holland, Italien og Sverige vil være blandt de lande, som kan blive ramt hårdt. Ser vi på produkter, er det producenter af industrigoder, kapitaludstyr og medicin, som er de mest udsatte.

Frederik Engholm, chefstrateg

Hvad er jeres råd til private investorer, der synes, at verden og markederne måske er blevet lige vel uforudsigelige?

Meget geopolitik er i relation til finansmarkederne støj. Forstået på den måde, at geopolitisk uro skaber larm og uro, som skaber usikkerhed og derfor også giver udfald på finansmarkederne – men meget af det er netop larm og støj, som ikke ender med at få direkte økonomiske konsekvenser. Går det sådan, bliver effekten på finansmarkederne forbigående. I sidste ende er det væksten, der er det mest afgørende, for det er den, der bestemmer virksomhedernes indtjening. Men bryder man sig ikke om den højspændte atmosfære og den usikkerhed, der langt oftere end før blusser op, skal man måske overveje, om man skal holde op med at følge med i de daglige udsving – eller måske have en mere forsigtig investeringstilgang. For vi forventer desværre, at de næste år risikerer at blive præget af samme høje niveau af geopolitiske spændinger.

Frederik Engholm, chefstrateg