Skattelettelser, afgiftslettelser og fødevarecheck: Hvem vinder mest?

• Nyt skattesystem

Fra 2026 er den tidligere topskat opdelt i flere niveauer: bundskatten, en ny mellemskat, topskatten og en ny top‑topskat for de højeste indkomster. Det betyder, at mange med mellemstore indkomster får lavere skat, mens meget høje indkomster bliver beskattet mere.

”Mange danskere, der har fået deres første månedsløn i slutningen af januar måned, kan glæde sig over at have fået udbetalt lidt mere, end de plejer. Det nye skattesystem giver nemlig mange danskere flere penge mellem hænderne. Dels ved at sænke skatten på indkomst, så man beholder en større del af lønnen selv, og ved at øge beskæftigelsesfradraget,” siger Jeanette Kølbek.

• Afgiftslettelser

Det vil først og fremmest være den midlertidig afskaffelse af elafgiften, der vil kunne mærkes i danskernes privatøkonomi, mens andre afgiftslettelser vil have mindre betydning.

”Regeringen har sat elafgiften ned til næsten nul i 2026 og 2027, hvilket skal gøre det billigere for husholdninger at betale for elektricitet – fx elvarme og forbrug i hjemmet. Det vil bestemt kunne mærkes i budgettet. Derudover har regeringen valgt at fjerne afgiften på kaffe, chokolade, sukkervarer – og bøger fra 1. juli, men det vil naturligvis kun for alvor komme de danskere til gavn, der har et stort forbrug af netop disse varer,” siger Jeanette Kølbek.

• Fødevarecheck

Et mere kortsigtet tiltag fra regeringen er et kontant tilskud til de mest trængende danskere i form af det, regeringen har døbt fødevarechecken.

”Fødevarechecken går til børnefamilier med lav og mellem indkomst, folkepensionister med mindre formue, personer på overførselsindkomst og studerende – med beløb fra 1.000 til 5.000 kroner, afhængig af situationen, ud fra et ønske om, at dem, der mærker prisstigningerne mest, får ekstra økonomisk hjælp,” siger Jeanette Kølbek.

Fødevarechecken er skattefri, og forventes udbetalt i maj eller juni 2026.

Jeanette Kølbek har regnet på, hvad de forskellige tiltag kommer til at betyde for danskerne, med afsæt i tre forskellige typer husstande. Tallene dækker over den samlede årlige besparelse (skat, fradrag, elafgift) i 2026 sammenlignet med 2025.

Seniorpar (Ejerbolig, i arbejde):

• Høj indkomst (Husstandsindkomst: 1,7 mio. kr. Begge parter tjener hver 850.000 kr.): 55.103 kr.
• Mellem indkomst (Husstandsindkomst: 1,2 mio. kr. Begge parter tjener hver 600.000 kr.): 25.778 kr.
• Lav indkomst (Husstandsindkomst: 600.000 kr. Begge parter tjener hver 300.000 kr.): 16.603 kr.
• Note: Seniorerne henter den store gevinst på det forhøjede senior-beskæftigelsesfradrag.
  
  

Børnefamilie (2 voksne, 2 børn, ejerbolig):

• Høj indkomst (Husstandsindkomst: 1,7 mio. kr. Begge parter tjener hver 850.000 kr.): 37.385 kr.
• Mellem indkomst (Husstandsindkomst: 1,2 mio. kr. Begge parter tjener hver 600.000 kr.): 8.060 kr.
• Lav indkomst (Husstandsindkomst: 600.000 kr. Begge parter tjener hver 300.000 kr.): 9.796 kr.
• Note: Højindkomstfamilien vinder stort på topskattelettelserne. Familier med børn i institution kan lægge yderligere besparelser oveni via lavere takster til daginstitution, der dog endnu ikke er indført. Lavindkomstfamilien forventes at få en fødevarecheck på i alt 5.000 kr. i 2026.

Enlig (Ingen børn, ejerbolig):

• Høj indkomst (Årsindkomst: 850.000 kr.): 18.692 kr.
• Mellem indkomst (Årsindkomst: 600.000 kr.): 4.030 kr.
• Lav indkomst (Årsindkomst: 300.000 kr.): 2.398 kr.
• Note: For den enlige med lav indkomst udgør den reducerede elafgift (2.000 kr.) langt størstedelen af besparelsen.

Alle besparelserne er beregnet på baggrund af en gennemsnitlig kommune- og kirkeskat på 25,7 pct. 

De forskellige tiltag giver danskerne flere penge mellem hænderne i 2026, uanset hvilken form for familie man har – men som beregningerne viser, er der stor forskel på, hvor meget man får. Særligt to grupper får boostet privatøkonomien: Seniorerne og de højtlønnede.

”Et seniorpar med høj indkomst og ejerbolig kan få over 55.000 kroner mere om året, især som følge af det forhøjede beskæftigelsesfradrag til seniorer, der belønner dem, som bliver længere på arbejdsmarkedet. Gevinsten forudsætter dog, at den sidste del af lovgivningen vedtages i foråret 2026,” siger Jeanette Kølbek.

I den anden ende er gevinsterne mere begrænsede. Enlige med lav indkomst kan eksempelvis forvente omkring 2.400 kroner årligt, primært drevet af lavere elafgift.

”Forskellene hænger sammen med, hvordan det nye skattesystem er skruet sammen. Når topskatten deles op i en ny mellemskat og en ny topskat, er det især folk med høje indkomster – særligt dem, der tjener over 696.000 kroner om året – der får mest ud af skattelettelserne”, forklarer Jeanette Kølbek.

For personer uden for arbejdsmarkedet er der som udgangspunkt ingen skattelettelser. Her kommer lettelsen i stedet fra afgiftsændringer og en regulering af folkepensionen på 4,8 procent i år.