Aktiesparekonto
En Aktiesparekonto er til dig, som ønsker at investere dine frie midler i aktier og aktiebaserede investeringsbeviser, der giver aktieindkomst, og få en lav beskatning af afkastet.
Hvad er en Aktiesparekonto?
Har du en Aktiesparekonto, betyder det, at du indsætter et beløb på en konto, hvorfra du investerer i aktier. Det er dermed en anden form for investering end gennem fx din pensionsordning, da der med en Aktiesparekonto er tale om investering af såkaldte frie midler. En Aktiesparekonto har et maksimalt indskud på 106.600 kroner DKK (2023).
Fordele ved en Aktiesparekonto
Fordele ved at få en Aktiesparekonto hos Nykredit:
- Du får mulighed for at investere i aktier og aktiebaserede investeringsbeviser, der giver aktieindkomst med fuld fleksibilitet og lav beskatning.
- Du betaler kun 17% i skat af afkast mod 27% eller 42%, når du investerer almindelig fri opsparing i aktier.
- Du kan hurtigt og nemt sælge værdipapirerne og trække penge ud, hvis du får brug for dem.
Inden du investerer, skal du sikre dig, at aktieinvesteringerne passer til dig og din risikoprofil. Investering i aktier er forbundet med høj risiko. Du skal derfor se din investering i Aktiesparekontoen i sammenhæng med dine øvrige investeringer, så din andel af aktier ikke bliver for høj.
Du kan eventuelt vælge at investere i obligationer ved siden af, så din samlede risiko bliver reduceret.
Prøv vores investeringsguide og se forslag til, hvordan du bør sammensætte din investering.
Ønsker du rådgivning, før du investerer, så kontakt din rådgiver i Nykredit eller ring på 70 10 90 10.
Du kan også læse mere om vores Etableringskonto, der giver særlige økonomiske fordele ved opstart af egen virksomhed.
Oprettelse |
En Aktiesparekonto kan oprettes af alle, som er fuldt skattepligtige i Danmark. Du kan kun oprette én Aktiesparekonto, og du kan ikke oprette den sammen med andre (fx din ægtefælle). |
Indbetaling |
Du må i 2023 maksimalt indbetale 106.600 kr. på Aktiesparekontoen. |
Investering |
Pengene på kontoen må kun investeres i aktier og aktiebaserede investeringsbeviser, der giver aktieindkomst. Du bestemmer selv, hvilke du investerer i. |
Udbetaling | Du kan til enhver tid sælge værdipapirerne og hæve pengene fra kontoen. Du kan dog ikke være sikker på, at du har mulighed for at indbetale det samme beløb på et senere tidspunkt. |
Beskatning |
Afkast beskattes med 17% årligt efter lagermetoden. Nykredit opgør skatten og sørger for at afregne beløbet til Skattestyrelsen på dine vegne. Et eventuelt tab kan fremføres til modregning i fremtidige gevinster på aktiesparekontoen. Afkastet påvirker ikke din årsopgørelse. |
Lovgivning | Aktiesparekontoen er en investeringsmulighed, som er opstået på baggrund af Aktiesparekontoloven. Læs loven her. |
Du betaler almindelig kurtage og depotgebyrer, når du handler aktier og aktiebaserede investeringsbeviser på Aktiesparekontoen. Handler du værdipapirer i udenlandsk valuta, betaler du en marginal til Nykredit for valutaveksling.