Webinar om arv og testamente: Havner din formue i de rette hænder?

Foruden nogle standardoplysninger om dig selv og din(e) fremtidsfuldmægtig(e), kan du skrive fremtidsfuldmagten som du vil, så den passer til lige præcis din situation. Det anbefales dog ikke at gøre fuldmagten alt for kompliceret, da den gerne nemt og ligetil skal kunne forstås af tredjemand, hvis den en dag skal aktiveres.

Du kan indsætte flere personer i din fremtidsfuldmagt og på den måde sikre, at en fremtidsfuldmægtig kan handle på dine vegne og repræsentere dig inden for de områder, som du har bestemt, at fremtidsfuldmagten skal omfatte. Det betyder også, at har du noget specifikt, du ikke ønsker skal være omfattet af fremtidsfuldmagten, så kan du skrive det ind i fremtidsfuldmagten.

Med en fremtidsfuldmagt kan man ikke kan lade sig repræsentere af en anden eller af bestemte personer, og derfor er det ikke muligt at fx indgå ægteskab eller oprette et testamente på dine vegne. En fremtidsfuldmægtig kan heller ikke flytte dig på plejehjem imod dit ønske.

En fremtidsfuldmagt kan indeholde bestemmelser om økonomiske forhold som fx at lave betalingsaftaler med banker, at omlægge lån i fast ejendom samt personlige forhold som fx at ansøge om hjemmehjælp og få aktindsigt i din patientjournal.

Nej, det er man ikke. Er I gift og uden en fremtidsfuldmagt, vil I skulle søge om værgemål, hvis en af jer ikke længere er i stand til at varetage økonomiske og personlige forhold.

Det tager væsentligt længere tid at etablere et værgemål, end det gør at aktivere en fremtidsfuldmagt. Det skyldes, at der i værgemålsloven er en række krav til, hvad Familieretshuset skal undersøge, før et værgemål kan etableres.

Det er Familieretshuset, der udpeger en værge, og de kan kun udpege én værge. I en fremtidsfuldmagt kan du frit vælge hvem og antallet af fuldmægtige, samt hvordan de sammen eller hver for sig må handle på dine vegne.

En typisk udfordring ved manglende fremtidsfuldmagt ægtefæller imellem er, hvis en af jer pludselig rammes af demens eller hjerneblødning og ikke længe er i stand til at varetage økonomiske forhold. Uden en fremtidsfuldmagt vil den anden ægtefælle ikke kunne sælge fælles bolig, så de kan flytte i noget mere passende.

Det er altså en stor fordel at have en fremtidsfuldmagt frem for værgemål, da fuldmægtige er i stand til hurtigere at handle, der kan være flere fuldmægtige, og fuldmagtsgiver kan selv udpege hvem der skal være fuldmægtig.

Og hvis din ægtefælle udpeges som værge af Familieretshuset, vil din formue skulle låses i en banks forvaltningsafdeling, og din ægtefælle skal anmode Familieretshuset om tilladelse til formueforbrug. Har du oprettet en fremtidsfuldmagt, er din formue derimod fri. Din ægtefælle behøver ikke at holde din formue skarpt adskilt fra sin egen formue, og din ægtefælle skal ikke ansøge Familieretshuset om tilladelse til brug af dine penge.

Ved at tilgå tinglysningsrettens hjemmeside og logge ind kan du finde ud af, om du har et testamente, en ægtepagt eller en fremtidsfuldmagt, som er juridisk gyldig. Du kan også finde oplysninger om, hvornår dokumenterne er underskrevet, og for testamenter kan du også se, hvilken byret testamentet er underskrevet ved. Find en vejledning hos Testaviva: Sådan finder du ud af, hvornår dit notartestamente er underskrevet m.m. - TestaViva

Uden testamente vil arveloven gælde.

Det er altid arveklasse 1 som arver først, dvs. 1) ægtefælle og 2) børn/børnebørn.

Har man ikke nogen fra arveklasse 1, så går det videre til arveklasse 2, dvs. 1) forældre, 2) søskende og 3) niece/nevø.

Efterlader man sig ikke nogen i arveklasse 2, så går det videre til arveklasse 3, dvs. 1) bedsteforældre, 2) farbror/faster og morbror/moster.

Nej, det skal man ikke. Sommerhuset vil være en del af formuen, så hvis en afgår ved døden, vil det gå ind i boet og blive fordelt efter testamentet, som var det kontant indestående eller værdipapirer – medmindre I har nogle specifikke ønsker til sommerhuset, som I ikke mener er dækket af eksisterende testamente.

Her forudsætter jeg, at I er gift og ikke har lavet testamente.

Afgår din mand ved døden, kan der ske to ting:

1. Du kan sidde i uskiftet bo, såfremt hans barn fra tidligere ægteskab giver tilladelse til det
2. Boet skiftes og skal deles mellem dig, jeres fælles barn og hans fra tidligere ægteskab. Du beholder din andel, men afdødes andel skal deles mellem jer alle tre. Som ægtefælle får du 50% og 25% til fælles barn og 25% til hans barn fra tidligere ægteskab.

Er I gift og har lavet testamente, kan I sikre hinanden mest mulig, i tilfælde af at boet skal skiftes. I sådan et tilfælde er det muligt at give dig 87,5% og 12,5%, som skal deles mellem børnene, dvs. 6,25% til hver barn.

Hvis alle børn giver tilladelse til det, kan man blive siddende i uskiftet bo. Den dag længstlevende skifter boet, fx hvis man bliver gift igen eller falder bort, så vil arven blive fordelt mellem børnene. Uden testamente vil boet blive delt med halvdelen til førstafdødes børn og den anden halvdel til længstlevendes børn. Det kan dog være en god ide fortsat at sikre sig med et testamente, så længstlevende ikke udhuler boet til fordel for egne børn.

Hvis det er fællesbørn, kan længstlevende vælge at blive i uskiftet bo, og dermed kan børnene ikke gøre krav på at udbetalt arv. Er der særbørn, skal de give tilladelse til at længstlevende kan blive i uskiftet bo. Dvs. de kan modsætte dig uskiftet bo og kræve deres arv udbetalt.

Ja, de kan ikke undgå afgiften eller få den nedsat. Der er dog visse muligheder, hvis man alene har arvinger, der skal betale tillægsboafgiften på +25%, hvor man kan give en andel af formuen til velgørende organisation og samtidig spare lidt afgift for arvingerne.

Det afhænger af det testamente, I har oprettet dengang. Det vil altid være en god ide at få sådan et testamente genvurderet af en jurist/advokat.

I Nykredit må vi ikke rådgive om eller lave testamente. Det skal ske hos en jurist eller advokat. Her anbefaler vi TestaViva.

Hvis din mand har børn fra et tidligere forhold, arver de ikke dig. Jeg antager her, at du ikke har nogen børn selv, og så vil din mand arve dig fuldt ud, hvis du går bort først. Det kan derefter være svært at sikre, hvad der sker med den præcise sum, som han arvede fra dig. Opretter I et testamente, så kan I i hvert fald sikre, at det hele ikke går til hans børn, den dag han går bort.

Et testamente (også kaldet gensidigt testamente) ophører oftest ved separation, skilsmisse, man går fra hinanden m.m. Bliver man skilt, men fortsat ønsker at sikre hinanden, fx fordi man fortsat ejer et sommerhus sammen, så kan man skrive hinanden ind i et nyt testamente, hvor man kan give op til 75% af arven væk som friarv. Har du et testamente med en tidligere partner, og ønsker du ikke længere denne skal arve dig, er det altid en god ide selv at oprette et nyt og officielt tilbagekalde det gamle.

Nej, det er ikke nødvendigt. Du kan vælge blot at skifte med din afdøde ægtefælles børn fra tidligere forhold og sidde i uskiftet bo med jeres fællesbørn. Det er dog altid en god ide at overveje et testamente, for ikke at risikere skævdeling i sidste ende mellem børnene.

I skal få lavet et samlevertestamente. Det kan sikre at alle børn (fælles og særbørn) arver ligeligt.

Nej, definitionen af samlever er, at I har samme folkeregisteradresse i mere end 2 år. I vil også blive anset som samlevende, hvis I har samme folkeregisteradresse og har eller venter børn sammen.

Korrekt. Samlevende betaler 15% arveafgift. Er man gift så er arveafgiften 0%.

Uskiftet bo betyder, at når en gift person dør, kan længstlevende under visse betingelser undlade, at den afdødes børn får arv, og i stedet beholde rådigheden over hele den afdødes formue. Når afdødes dødsbo på denne måde ikke bliver 'skiftet' (dvs. fordelt), kaldes det et 'uskiftet bo'. Ved særbørn skal man have tilladelse fra dem, og det kan de først give, når de er over 18 år, for at kunne sidde i uskiftet bo. Den tilladelse kræves ikke for fællesbørn.

Ja, du kan i testamentet skrive, at arven efter dig skal være særeje.

Er det oprindelige testamente gjort uigenkaldeligt, kan det ikke ændres eller tilbagekaldes, når den ene er gået bort.

Længstlevende vil, hvis denne sidder i uskiftet bo og der ikke er testamente, der siger andet, kunne lave testamente over halvdelen af formuen, og inden for denne halvdel skal længstlevende fortsat overholde tvangsarvereglerne til egne livsarvinger.

Som niece vil du arve din faster, hvis og såfremt der ikke er nogen ægtefælle, børn, forældre eller søskende til din faster, som er i live. Dertil kommer, at din faster kan have lavet et testamente, som går forud for arvelovens arveklasser, da du ikke er tvangsarving. Ender du med at arve, så vil arveafgiften være 15% + 25% tillægsafgift, svarende til i alt 36,25% i arveafgift.

Ja, du kan testamentere din friarv, som er 75%. Resterende 25% er tvangsarv, og skal deles ligeligt mellem dine to børn. Dvs. det ene barn kan få 87,5% og det andet 12,5%.

Ønsker du at ændre særejebestemmelsen i eksisterende testamente, skal du lave et kodicil (tillæg) til testamentet eller et helt nyt testamente.

Nej, det sker automatisk.

Nej, der skal ikke skiftes ved et boligsalg.

Så længe I er gift, er det uden betydning, hvordan I vælger at indrette jeres liv. Så bor i hver for sig, men er stadig gift, er arveafgiften 0%, og I er tvangsarvinger til hinanden.

Der findes overordnet tre forskellige særeje for ens børn, som du kan skrive ind i testamentet:

1. Skilsmissesæreje – I tilfældet af dit barn dør før sin ægtefælle, bliver skilsmissesærejet (fx arven efter dig) imidlertid automatisk ændret til det, der hedder en delingsformue – det blev før i tiden kaldt fælleseje. Det betyder, at dit svigerbarn vil arve og beholde råderetten over hele dit barns formue inkl. arven efter dig, hvis dit barn dør før dit svigerbarn. Når du vælger skilsmissesæreje, får dit svigerbarn mulighed for at sidde i uskiftet bo med arven efter dig. Uskiftet bo betyder, at arven efter dit barn (og arven efter dig) ikke fordeles mellem dit svigerbarn og børnebørn, før dit svigerbarn går bort – dvs. boet skifter ikke hænder.
2. Fuldstændigt særeje – arven vil være særeje både ved separation, skilsmisse plus i det tilfælde, at dit barn dør. Hvis dit barn dør før dit svigerbarn, vil dit svigerbarn arve halvdelen af det fuldstændige særeje, mens eksempelvis dine børnebørn vil arve den anden halvdel af det fuldstændige særeje – medmindre dit barn har lavet testamente med en anden fordelingsnøgle. Ved fuldstændigt særeje har dit barns ægtefælle altså ikke mulighed for at sidde i uskiftet bo med arven, som det er tilfældet, hvis du vælger skilsmissesæreje – midler omfattet af det fuldstændige særeje skal fordeles straks ved arvingens, i dette tilfælde din søns eller datters, død. Dvs. boet skal skifte hænder.
3. Kombinationssæreje – Hvis du primært ønsker at sikre, at arven skal være særeje for dit barn i tilfælde, at barnets ægteskab måtte ende med separation/skilsmisse, kan du vælge den særejeform, der hedder kombinationssæreje. Kombinationssæreje er egentlig skilsmissesæreje, der ændres til fuldstændigt særeje, hvis dit barn lever længere end sin ægtefælle. Kombinationssæreje er dermed en forbedret version af skilsmissesæreje til gavn for dit barn, fordi barnets særeje ikke vil skulle indgå i dit svigerbarns dødsbo. Kombinationssæreje sikrer særeje ved skilsmisse, men stiller samtidig dit barns ægtefælle gunstigt, hvis dit barn dør før sin ægtefælle. I så fald bliver skilsmissesærejet til delingsformue, og svigerbarnet vil få mulighed for at sidde i uskiftet bo.

Ja, din afdøde mands børn vil tage hans arveplads i forhold til hans mor.

Vi mangler lidt flere tanker omkring dette. Hvis tanken er, at du vil have oprettet en ny fond i dit navn til et specifik formål, kræver det en meget stor pengetank, før det kan give mening. Jeg vil anbefale at drøfte dette nærmere med en jurist/advokat.

Ja, arveklasse 2 og 3 er ikke tvangsarvinger, så der kan du testamentere fuldstændigt som du ønsker. Det vil være den høje arveafgift på 15% + 25%. Det er det dog også for arveklasse 2 og 3.

Er det oprindelige testamente gjort uigenkaldeligt, kan det ikke ændres eller tilbagekaldes, når den ene er gået bort.

Er det oprindelige testamente ikke gjort uigenkaldeligt, vil du kunne bestemme over din egen friarv og tilgodese se din nye samlever.

Nej, medmindre du har skrevet særbarnet ind i et testamente.

Er det oprindelige testamente gjort uigenkaldeligt, kan det ikke ændres eller tilbagekaldes, når den ene er gået bort.

Er det oprindelige testamente ikke gjort uigenkaldeligt, vil den længstlevende kunne bestemme over sin egen friarv.

Når du vil testamentere til arvinger, der betaler den høje afgift på 36,25%, kan det være en fordel at testamentere 30% af arven til en velgørenhedsorganisation. Konceptet virker ved, at du i stedet for at give hele din arv til dine arvinger, kun giver 70% samtidigt med, at de resterende 30 % gives til en velgørende forening. Det er af samme grund, at det er kendt som 30%- eller ⅓-løsningen. Det skal indgå i testamentet, at de 30% kun skal gives til den velgørende organisation, hvis denne accepterer at betale de øvrige arvingers arveafgift.

Ved at lade den velgørende forening betale hele den samlede arveafgift, sørger du for, at dine arvinger arver mest muligt kontant (nettoarv). Du har mulighed for at stille alle fem arvinger ligeligt i et testamente, så de deler de 70% arv, du vil efterlade til dem.

Der er mange måder at fordele en arv til din søn over en længere tidsperiode. Det er ikke muligt at give en personlig anbefaling, da det kommer meget an på, om der er andre arvinger, som der skal tages højde for. Har du andre aktiver end kontanter, som kan overdrages, fx fast ejendom? Hvilken økonomisk situation står din søn i? Er din søn gift, og skal arven være særeje? Det og mange andre spørgsmål skal vi se ind i, inden vi kan komme med en professionel anbefaling. Derfor vil jeg anbefale, at du søger juridisk vejledning, så du undgår visse faldgruber.

Såfremt dit barn er gift og deres barn er fælles, så vil efterladte (i dette tilfælde dit barns ægtefælle/svigerbarn) kunne sidde i uskiftet bo, og din arv vil således tilfalde det uskiftede bo. Du kan gøre arven til fuldstændigt særeje, så kan arven være særeje både ved separation, skilsmisse plus i det tilfælde, at dit barn dør. Hvis dit barn dør før dit svigerbarn, vil dit svigerbarn arve halvdelen af det fuldstændige særeje, mens eksempelvis dine børnebørn vil arve den anden halvdel af det fuldstændige særeje.
Sker det utænkelige, at dit barn bortfalder før dig, så indtræder dine børnebørn i din søns plads og arver ham fuldt ud. Således vil din svigerdatter ikke arve noget i dette tilfælde.

Når en tjenestemand eller en pensioneret tjenestemand dør, får ægtefællen eller den registrerede partner ægtefællepension resten af livet. Ægtefællepensionen svarer til 71 pct. af tjenestemandens pension. En samlevende partner kan ikke få ægtefællepension efter en tjenestemand. Dette gælder uanset hvor mange år, man har boet sammen. Vær opmærksom på, at det ikke er muligt at indsætte en samlever som begunstiget i pensionsordningen for tjenestemænd.

Når en tjenestemand eller pensioneret tjenestemand dør, får eventuelle børn under 21 år børnepension. Hvis tjenestemanden har flere børn under 21 år, får de alle børnepension. Det gælder også, hvis den afdøde tjenestemand efterlader sig en ægtefælle eller registreret partner.

Når der er indsat en begunstigede, vil udbetalingen gå udenom dødsboet. Der vil dog stadig skulle afholdes boafgift af disse udbetalinger. Ægtefælle 0% og børn 15%.

Ja, hvis der ikke er en nærmeste pårørende som fx ægtefælle, børn m.m. og der heller ikke er et testamente, så vil pensionsmidler blive udbetalt til boet. Fra boet bliver pengene, sammen med den øvrige formue, fordelt efter arveloven og arveklasserne. Pensionsmidlerne vil altså indgå i boet på lige vilkår med fx fast ejendom eller penge på en almindelig konto.

Du kontakter den bank, pensionskasse eller forsikringsselskab, hvor din pensionsordning er placeret i. Hos de fleste banker/pensionskasser og forsikringsselskaber kan du udfylde en blanket online, hvor du skriver at de begunstigede skal have udbetalingen som fx særeje eller med en båndlæggelse.

Det er altid en god ide at følge op på, at ændringen er trådt i kraft. Der kan ske fejl i kommunikationen, så hellere tjek en gang for meget end for lidt.

Nej, hvis du har sat nærmeste pårørende på EFTER 1. januar 2008, så vil samlevende arve din pension såfremt et af følgende gælder:

1. Ved dødsfaldet har i haft samme folkeregisteradresse i 2 år eller mere
2. Ved dødsfaldet bor sammen og har, har haft eller venter barn sammen.

Har du en nærmeste pårørende FØR 1. januar 2008, vil samlever ikke få pensionen. Så er det ønsket at samlever skal arve dine pensioner, så skal begunstigelsen opdateres med nærmeste pårørende efter 1. januar 2008 (de nye regler). Det sker nemt ved at kontakte bank/pensionskasse/forsikringsselskab, hvor pensionsordningen står.

Hvis begunstigede på din pensionsopsparing og livsforsikring står som ”nærmeste pårørende”, så vil det automatisk være din ægtefælle, som får arven. Det gælder uanset om ”nærmeste pårørende” er sat på før eller efter 1. januar 2008.

Udgangspunktet hos de fleste banker/pensionskasser/forsikringsselskaber er, at de indsætter nærmeste pårørende, hvis du ikke aktivt vælger andet. Vil du være helt sikker, så tjek en ekstra gang, om det er nærmeste pårørende, der står som begunstigede.

Jeg vil altid starte på www.pensionsinfo.dk.

Her leverer de fleste banker/pensionskasser/livsforsikringsselskaber oplysninger, så I har et samlet overblik. Når man kommer ind på pensionsinfo.dk, kan I få et overblik over alle jeres aftaler ved at trykke på ”dine aftaler” i toppen. Herefter vælger I en af aftalerne ved at trykke på ”se aftalen”. Klik dernæst på ”vis pensioner og dækninger” og derefter ”død”. Så kommer et overblik frem, hvor der står hvem der er begunstigede.

Er det ægtefællen, som er begunstigede på livsforsikringer og pensionsopsparinger, skal der ikke betales boafgift af forsikringssummen.

Er andre personer end ægtefællen indsat som begunstigede, skal disse betale boafgift. Boafgiftens størrelse afhænger af, om den begunstigede hører til den nærmeste familie eller ikke.

Vær opmærksom på, at boafgiften ikke er den samme som almindelig afgift, der kan opkræves, hvis fx en ratepension skal udbetales i en engangssum. Efterlader ægtefællen fx en ratepension, som længstlevende ægtefælle vil have ud som en engangssum, skal der betales en afgift på 40%, men der skal ikke betales boafgift efterfølgende.

Er der noget, som ændrer sig i dit liv, der kan have indflydelse på dine pensionsordninger eller livsforsikringer, så vil jeg anbefale, at du går dem igennem. Ved ændringer tænker jeg fx på jobskifte, arbejdsløshed, giftermål eller skilsmisse, dødsfald i tætte relationer, sygdom osv. – begivenheder der betyder, at vi måske skal indsætte mere eller mindre på vores pensionsordninger, begunstigelser som skal ændres hvis vi fx ikke længere er på talefod med den person, som stod som begunstigede på pensionerne eller livsforsikringer eller sygdom, som gør at vi skal benytte os af den såkaldte tab af erhvervsevne-forsikring.

Ja, børn skal betale boafgift på 15% af pensionsordningen og livsforsikringen. Ægtefæller skal ikke betale boafgift.

Vær opmærksom på, at boafgiften ikke er den samme som almindelig afgift, der kan opkræves hvis fx en ratepension skal udbetales i en engangssum. Efterlader ægtefællen fx en ratepension, som længstlevende ægtefælle vil have ud som en engangssum, skal der betales en afgift på 40%, men der skal ikke betales boafgift efterfølgende.

Afdødes pensionsordninger og livsforsikringer kan ikke længere påvirke noget, da det er blevet udbetalt i forbindelse med dødsfaldet. Din egen pensionsopsparing og livsforsikringer vil blive udbetalt til din samlever, som du har boet med i mere end 2 år ved dødsfaldet, såfremt nærmeste pårørende er sat på som begunstigelse efter 1. januar 2008.

Er begunstigelsen ”nærmeste pårørende” efter 1. januar 2008, så vil børn, børnebørn (også kaldet livsarvinger) være nummer 2 i rækken til at få pengene, såfremt der ikke er en ægtefælle/samlever (som lever op til kriterierne).

Begunstigelse er juridisk bindende. Når du har udfyldt en begunstigelsesblanket hos pensionsselskabet, så er det altid en god ide og tjekke op på, at de har fået ændret det i systemerne. Kommunikationen kan fejle, så hellere tjekke en ekstra gang.

Nej, det er det samme. Du kan indsætte en begunstigelse på hver pensionsordning. Er det ægtefællen som får pengene, skal der ikke betales boafgift. Øvrige skal betale en boafgift, jf. arveloven.

Vær opmærksom på, at der, uanset hvem begunstigede er, skal betales en afgift på at få nogle af pensionsordninger udbetalt til efterladte. Fx skal der betales 40% afgift for at få udbetalt kapitalpensionen og 0% for at få aldersopsparingen. Det må ikke forveksles med en boafgift.

Du kan give dine børn som sum penge som et anfordringslån. Lånet kan I årligt nedskrive med det beløb, der svarer til det afgiftsfrie årlige gavebeløb. Det er dog vigtigt, at I ikke aftaler det på forhånd, men at du bestemmer fra år til år at give dit barn det afgiftsfrie gavebeløb. Har du på forhånd aftalt at nedskrive anfordringslånet med det årlige afgiftsfrie gavebeløb, så giver du et gaveløfte med det samme, og Skat vil se det som en gave her og nu. Det vil betyde, at der skal svares en gaveafgift på det beløb, som er større end 71.500 kr. (2023).

Når du fra år til år bestemmer dig for at nedskrive anfordringslånet med det årlige gavebeløb, er det en god ide at finde anfordringslånet frem og skrive bag på, at lånet nedskrives med xx kr. og datoen for hvor det afgiftsfrie gavebeløb gives.

Såfremt du med dit spørgsmål mener, om man blot fiktivt kan skrive, at du skylder dem pengene, og der ikke reelt er tale om et lån, så kan det ikke bruges i forhold til at spare arveafgift. Skattemyndighederne anser dette som omgåelse og godkender ikke sådan en konstruktion.

Du kan give dine børn 71.500 kr. (2023) pr. forældre, uden af skulle betale gaveafgift.

Det gælder kun, hvis I er gift.

Det samme som hvis det var en almindelig pengegave, som kom ind på gavemodtagers lønkonto. Dvs. du kan fx give 71.500 kr. til dit barn i afgiftsfrit gavebeløb, men i stedet for at indsætte på barnets lønkonto, kan du indsætte nogle af pengene på en aldersopsparing eller ratepension (såfremt barnet ikke selv har indbetalt op til det årlige indbetalingsloft) eller en livsvarig livrente (intet indskudsloft).

Der gælder ikke nogen særregler for gavekontoen, herunder ingen skat ved udbetaling. Den eneste forskel på en almindelig konto og en gavekonto er, at gavegiver kan båndlægge pengene til at modtager fx fylder 35 år. I mellemtiden kan pengene selvfølgelig blive investeret i det, som gavegiver ønsker, de skal investeres i.

Samlevende må overføre 71.500 kr. (2023) i årlig afgiftsfrie gavebeløb til hinanden, såfremt de lever op til kriterierne for at være samlevende, dvs. hvor et af følgende er opfyldt:

1. Ved pengegaveoverførslen har I haft samme folkeregisteradresse i 2 år eller mere
2. Ved pengegaveoverførslen bor sammen og har, har haft eller venter barn sammen.

Nej, der skal finde en kontooverførsel sted, og man skal ikke være i tvivl om, at barnet har fået pengegaven.

Ja, særeje skal holdes adskilt, hvis der er tale om likvide midler. Så de skal oprette en separat konto, som de fx markerer som særeje. De kan godt skyde pengene ind i fast ejendom, så anbefales det blot, at de sammen med deres partner laver et dokument, hvor de begge skriver under på, at de er enige om, at særejet er indskudt i boligen. På den måde kan modtageren løfte bevisbyrden, hvis det en dag ender i en retssag.

Udgangspunktet er, at alle afgiftsfrie gavebeløb skal indkomstføres på årsopgørelsen.

Skat oplyser at lejlighedsgaver som fx konfirmation, bryllup, barnedåb m.m. ikke skal indkomstføres på årsopgørelsen. Hvor meget en lejlighedsgave så må være er meget individuelt, og Skat har desværre ikke meldt et konkret beløb ud. Udfaldet fra en landsskatteretsag viser, at for beløb der ikke overstiger 5.000 kr. pr. år, kunne (ifølge efter sekretariatets opfattelse) anses for et passende niveau.

Man må gerne give mere end det afgiftsfrie gavebeløb, men i så fald vil man skulle betale gaveafgift.

Så vælger man fx at give sit barn 100.000 kr. i gave i 2023, så undgår barnet at betale afgift af de 71.500 kr., men skal betale 15% i gaveafgift af differencen på 28.500 kr.

Nej, du må give dine børnebørn 71.500 kr. pr. bedsteforælder i 2023.

Beløbsgrænsen på 6.000 kr. og i alt 72.000 kr., du henviser til, er indskudsgrænserne for børneopsparingen.

Hvis du skal bruge nogle penge fra friværdien i dit hus, så kræver det, at du optager et lån i din ejendom.

Herefter kan du give pengene videre til din datter. Her vil jeg anbefale, at I opretter et anfordringslån, dvs. et familielån med meget lav eller ingen rente. Får hun det hele som en pengegave, skal hun betale gaveafgift for det som overstiger 71.500 kr. (2023). Hvert år kan du vælge at give hende et afgiftsfrit gavebeløb, og nedskrive familielånet. Her skal I være særligt opmærksomme på, at gaven skal gives hvert år og ikke aftaltes på forhånd. Aftales den på forhånd, gives der et gaveløft med det samme, og skat antager det som en gave med det samme og ikke et anfordringslån.

Der gælder ikke nogen grænse for, hvor stort et familielån kan være, men hvis der er tale om millionlån, kan det ikke udelukkes, at SKAT – hvis de bliver opmærksomme på mellemværendet – vil stille spørgsmål til dette. Dette betyder dog ikke, at man ikke må låne sine børn 100.000 kr., hvis det er hvad man ønsker. Skattemyndighederne vil formentlig blot være opmærksom på, om dette er afviklet på tidspunktet for långivers død. Er det ikke, så skal lånet indfris, og modtages det i arv, skal man betale arveafgiften af restgælden på dette tidspunkt.

Der findes ingen regler om, at der absolut skal udarbejdes et egentligt lånedokument – et gældsbrev – men det er en god idé at gøre det for at kunne dokumentere, at der er tale om et anfordringslån, hvis dette er tilfældet. Skabeloner til anfordringslån kan findes ved søgning på nettet. I mange tilfælde kan det dog være en god idé at få juridisk vejledning til at udfærdige låneaftalen.

Der er som udgangspunkt ikke noget til hinder for at afvikle familielånet med overførsel af gavebeløbet. Det må bare ikke være aftalt på forhånd.

Nedskrivningen skal hvile på en årlig beslutning fra långiver, og det skal kunne dokumenteres, at det har forholdt sig sådan. Derfor er det en god ide at skrive på anfordringslånet hvert år, når den afgiftsfrie gave gives, at det skal bruges til at nedskrive familielånet. Skrives det til at starte med, så er gaven givet med det samme og der er en betydelig risiko for, at låntager vil skulle betale gaveafgift af det fulde lånebeløb.

Vær opmærksom på, at er lånet kun ydet af den ene forælder eller bedsteforælder, så kan der ikke nedskrives for to gange det årlige afgiftsfrie gavebeløb. Problemet kan dog løses ved, at den anden forælder eller bedsteforælder yder en kontant gave til barnet eller barnebarnet, der efterfølgende overfører pengene til långiveren som et afdrag.

Der findes ingen regler om, at der absolut skal udarbejdes et egentligt lånedokument – et gældsbrev – men det er en god idé at gøre det for at kunne dokumentere, at der er tale om et anfordringslån, hvis dette er tilfældet. Skabeloner til anfordringslån kan findes ved søgning på nettet. I mange tilfælde kan det dog være en god idé at få juridisk vejledning til at udfærdige låneaftalen.

Ja, i princippet. Hvis de vælger at sælge ejendommen til hende, og prisen hun skal betale for ejendommen sker i form af et gavebeløb fra forældrene, så skal hun betale 15% i gaveafgift for det beløb, som er over bundgrænsen for afgiftsfrie gavebeløb.

Eksempel: Forærer forældrene en ejendom til deres eneste datter som en gave, så skal der betales 15% i gaveafgift af det beløb, som overstiger årets afgiftsfrie gavebeløb. Lad os antage at værdien af ejendommen er 2 mio. kr., så vil datteren skulle betale 15% af 1.857.000 kr. dvs. i alt ca. 280.000 kr. i gaveafgift.

Ja, der skal laves et gældsbevis (også kaldet anfordringslån). Foreligger der ikke et anfordringslån, vil skat antage det som en gave, og der skal betale gaveafgift med det samme. Vigtigt er det, at der ved gældsstiftelsen ikke står noget om, at det nedskrives med det afgiftsfrie gavebeløb. Der må altså ikke stå noget i gældsbrevet om, at gælden hvert år afdrages med en pengegave fra dig. Det vil skattevæsenet tage som et udtryk for, at du har givet hele beløbet her og nu, og så skal der betales gaveafgift på alt ud over de 71.500 kr.

Du skal altså holde gældsbrev og pengegave adskilt, så du hvert år tager stilling til, om du vil afskrive gældsbrevet med et gavebeløb.

Her forudsætter jeg, at du overdrager halvdelen til ham som en gave, dvs. der finder ikke en betaling sted.

I sådan et tilfælde skal din kæreste betale gaveafgift af gaveværdien. Og da I ikke har fælles bopæl, vil han skulle indtægtsføre 1 mio. kr. på hans årsopgørelse som personlig indkomst.

Banken spærrer alle konti, fælleskonti og depoter, indtil der er udstedt en skifteretsattest, der fortæller, hvem der kan disponere på vegne af boet og over boets aktiver.

Det kan ikke ses i netbanken, men på www.pensionsinfo.dk

Gavekontoen står i gavemodtagers navn. Det er en helt almindelige konto, og hvis man ønsker at investere dem, kan man også det, men det sker på samme vilkår som hvis det var en konto og tilhørende depot.

Eneste forskel er, at pengene er båndlagte til fx gavemodtager fylder 35 år.

Ja, det giver modregning i sociale ydelser, på lige vilkår med penge på lønkontoen eller værdipapirer i et almindeligt opbevaringsdepot.

Nej, der er ikke en afgift på det. Vær opmærksom på, at der ikke er bedre vilkår for at kunne give pengegaver til samleveres barn, selvom de kommer ind på en gavekonto. Samme regler for gaveafgift gælder, som hvis I overførte penge til samleveres barn. Gavekontoen giver blot en mulighed for, at båndlægge nogle penge, så barnet først kan få adgang til dem senere i livet.

Der er ikke et loft over pengebeløb til gavekontoen.

Vær opmærksom på at gavekontoen ikke giver mulighed for at overføre pengegaver, som er anderledes end reglerne for pengegaver. Gavekontoen giver udelukkende mulighed for at båndlægge nogle penge, så gavemodtager får dem senere i livet.