Den fortsatte konflikt i Mellemøsten har medført højere brændstofpriser, og investorerne på de finansielle markeder har indregnet en lidt større sandsynlighed for flere renteforhøjelser i Europa og USA. Energipriserne har foreløbig ikke spredt sig til andre varer og tjenesteydelser. Dette kunne potentielt give højere lønstigninger og tvinge centralbankerne til at hæve renten mere.
I USA kan centralbanken få hjælp fra det amerikanske arbejdsmarked, der er gået ned i gear. Det kan holde lønstigningerne nede, hvilket vil give lavere inflation på sigt.
Foreløbig har verdensøkonomien vist sig at være ret modstandsdygtig over for energiprisernes himmelflugt, men så længe konflikten er uafklaret, vil nyheder fra regionen præge udviklingen på de finansielle markeder.
Markedsforventningerne om, at Den Europæiske Centralbank hæver renten yderligere i de kommende måneder, har givet højere F3- og F5-renter, og kursen på 4%-lånet er faldet. F5-renten er steget op til i omegnen af 3,3%, mens kursen på 4%-lånet er dykket til ca. 96.
Kursen på 4%-lånet er også blevet lidt lavere, fordi der har været et såkaldt årgangsskifte. Det betyder, at de obligationer, der ligger bag det 30-årige 4%-lån, nu har en udløbsdato i 2059 frem for i 2056. Når investorerne potentielt binder sig til at have en obligation, der udløber tre år senere, vil de have lidt mere for at låne penge ud. Når kursen er lidt lavere på de nye obligationer, svarer det til, at investorerne tager sig lidt dyrere betalt for at låne penge ud.