Hvad stopper førstegangskøbere, og hvad drømmer de om? Læs vores undersøgelse om opsparing, kompromiser og regionale forskelle.
Drømmen om egen bolig lever fortsat i Danmark. For dem, der overvejer deres første boligkøb, handler det både om ønsket om at eje og om at finde en løsning, der passer til økonomi, hverdag og fremtidsplaner.
Nykredit har med undersøgelsen Det første køb zoomet ind på de danskere, der ikke tidligere har købt en bolig. Hvad drømmer de om? Hvad oplever de som de største barrierer på vejen til den første bolig? Og hvilke kompromiser, planer og rådgivningskilder indgår i deres overvejelser?
Resultaterne belyser, hvordan økonomi spiller sammen med ønsker til bolig og beliggenhed - og hvordan boligmarkedet også kan indgå i overvejelser om job, transport og familieliv. Undersøgelsen ser samtidig på de kompromiser, de adspurgte er åbne over for, og de prioriteringer, der betyder mest for dem.
Undersøgelsen "Det første køb" er udarbejdet af Nykredit, og dataindsamlingen er gennemført af analyseinstituttet Bilendi.
svarer, at de ikke har nok på opsparingen til udbetalingen
har ikke overvejet, hvordan et boligkøb skal finansieres.
peger på nærhed til familie og venner som det sværeste at give afkald på, når de skal bosætte sig
Af de adspurgte forventer at købe deres første bolig inden for de næste 5 år.
43 % af de adspurgte svarer, at det er sandsynligt eller meget sandsynligt, at de køber deres første bolig inden for de næste fem år. Blandt 18-29-årige gælder det 59 %. Men mere end 1 ud af 5 har ikke overvejet, hvordan et boligkøb skal finansieres.
Den hyppigst nævnte barriere er opsparingen, hvor 54 % af de adspurgte svarer, at de ikke har nok til udbetalingen. 46 % svarer, at deres indkomst ikke er høj nok.
30 % svarer, at boligmarkedet har eller kan få betydning for, hvor de bor, mens 19 % svarer, at det påvirker, hvor de søger job. For nogle spiller boligmarkedet også ind på familieplanerne: 8 % svarer, at det påvirker, hvornår de forventer at få børn, og 4 % svarer, at det påvirker, om de ønsker børn.
27 % af de adspurgte kvinder er villige til at købe en første bolig, der kræver renovering. For mænd er det 19 %.
19 % peger på nærhed til familie og venner som det sværeste at undvære.
62 % ville søge råd om første boligkøb hos deres egen bank, mens 41 % ville søge råd hos familie. 6 % ville søge råd hos AI-chatbots.
Når de adspurgte skal pege på, hvad der gør det svært at købe den første bolig, er opsparingen den største udfordring. 54 % svarer, at de ikke har nok opsparing til udbetalingen. 46 % peger på, at indkomsten ikke er høj nok, mens 37 % svarer, at boligpriserne er for høje i de områder, de overvejer.
Boligkøb handler derfor ikke kun om ønsket om at komme ind på markedet. For mange handler det også om at kunne se en realistisk økonomisk vej derhen.
Drømmen om den første bolig står stærkt blandt de adspurgte, der ikke tidligere har købt bolig. 43 % svarer, at det er sandsynligt eller meget sandsynligt, at de køber deres første bolig inden for de næste fem år. Blandt de 18-29-årige svarer 59 % det samme.
Men ønsket om boligkøb følges ikke altid af et klart økonomisk overblik. 21 % af de adspurgte svarer, at de ikke har overvejet, hvordan de skal finansiere et boligkøb. 26 % af de adspurgte 18-35-årige har enten ikke overvejet finansieringen eller ved ikke, hvordan den skal hænge sammen. Blandt de 18-29-årige ved 20 % ikke, hvad de realistisk kan købe for.
For de adspurgte 18-29-årige handler ønsket om den første bolig først og fremmest om at eje frem for at leje. 45 % peger på dette som en motivation. 32 % peger på frihed, mens blot 16 % peger på mere plads.
For størstedelen af de adspurgte mellem 18-29-år er ambitionen at kunne købe den første bolig uden økonomisk hjælp fra familien. 56% forventer, at de kan købe bolig alene eller sammen med en partner eller ven uden hjælp fra familien.
Men for andre indgår familien som en del af finansieringsplanen. 16% af de adspurgte 18-29-årige forventer økonomisk hjælp fra familien i en eller anden form. For 5% er hjælpen ikke blot en mulighed, men den eneste måde de forventer et boligkøb kan blive muligt på.
Der er også regionale forskelle. I Nordjylland er de adspurgte mest optimistiske om at kunne finansiere et boligkøb selv eller sammen med en partner eller ven, men uden hjælp fra familien (55%). Her forventer 55 % at kunne købe bolig uden økonomisk hjælp fra familien, mens det i Hovedstaden gælder for 41 %.
Omvendt er andelen, der forventer økonomisk hjælp fra familien i en eller anden form, højest i Midtjylland (16 %) og lavest i Nordjylland (7 %).
Boligmarkedet handler ikke kun om, hvilken bolig man kan købe. For nogle påvirker boligkøb også større valg i hverdagen og arbejdslivet.
30 % af de adspurgte svarer, at boligmarkedet har påvirket eller kan komme til at påvirke, hvor de bor eller forventer at bo. 19 % peger på, at det påvirker, hvor de søger job, mens 16 % svarer, at det kan påvirke, hvor langt de pendler.
Boligmarkedet spiller også ind på familieplanerne. 8 % svarer, at det påvirker, hvornår de forventer at få børn, mens 4 % svarer, at det påvirker, om de ønsker børn.
Der er også regionale forskelle. 15 % af de adspurgte i Midtjylland svarer, at forhold på boligmarkedet påvirker, hvornår de forventer at få børn eller ønsker at få børn. Det samme gælder for over hver tiende af de adspurgte i alle regioner undtaget Nordjylland (7 %).
Når boligen skal passe til budgettet, er de adspurgte først og fremmest villige til at justere på selve boligen og dens beliggenhed. Få vil derimod lade boligudgiften fylde mere i økonomien eller skære ned på forbruget på andre områder.
De mest udbredte kompromiser er at bo længere fra centrum (25 %), købe en bolig med behov for renovering (24 %), købe en mindre bolig (21 %) eller vente længere med at købe (21 %). Kun 6 % er villige til at bruge en større del af deres indkomst på bolig, og kun 6 % vil begrænse deres forbrug på andre områder.
Men der er også flere forhold, de adspurgte nødig vil give afkald på. 19 % peger på nærhed til familie og venner som det sværeste at undvære, efterfulgt af at bo i et bestemt område eller by (18%). Kun 6 % peger på boligens størrelse og stand som det sværeste at give afkald på.
Boligdrømme ser ikke ens ud blandt mandlige og kvindelige respondenter. Kvinderne peger oftere på økonomisk sikkerhed, ønsket om at etablere familie og nærhed til familie og venner som vigtige grunde til at købe den første bolig.
25 % af de kvindelige respondenter svarer, at de gerne vil købe bolig for at opbygge økonomisk sikkerhed eller værdi i egen bolig. Det gælder 17 % af de mandlige respondenter.
Første boligkøb forbindes også oftere med familielivet blandt kvinder. 14 % af kvinderne svarer, at ønsket om at etablere en familie er en grund til at købe bolig, mod 8 % af mændene.
Når der skal indgås kompromiser, er nærheden til netværket særligt vigtig for kvinderne. 22 % af de kvindelige respondenter svarer, at det sværeste at give afkald på vil være at bo tæt på familie og venner. Det gælder 15 % af mændene.
Kvinderne er dog også mere åbne for at tilpasse selve boligen. 27 % svarer, at de ville være villige til at købe en første bolig, der kræver renovering. Blandt mændene gælder det 19 %.
Endelig svarer 47 % af de kvindelige respondenter, at de forventer at kunne købe bolig alene eller sammen med en partner eller ven uden økonomisk hjælp fra familien. Det gælder 41 % af de mandlige respondenter.
Økonomien er den største barriere for mange førstegangskøbere på tværs af Danmark. Men det, der særligt fylder i overvejelserne, varierer fra region til region: fra høje boligpriser og manglende finansieringsafklaring til ønsket om at blive i lokalområdet eller vente længere med købet.
Regionale nedslag
48 % svarer, at boligpriserne er for høje i de områder, de overvejer. 15 % tror ikke, at de nogensinde kan købe bolig.
Knap 40 % svarer, at det er sandsynligt eller meget sandsynligt, at de vil købe deres første bolig inden for de næste fem år. Samtidig har 28 % ikke overvejet, hvordan et boligkøb skal finansieres.
Kun 22 % peger på boligpriserne som en barriere, mod 37 % på landsplan. Samtidig er 10 % villige til at begrænse forbruget på andre områder for at kunne købe bolig.
26 % vil hellere vente længere med at købe deres første bolig (16 % i Nordjylland). Samtidig forventer 16 % økonomisk hjælp fra familien i en eller anden form.
27 % svarer, at de helst vil blive i lokalområdet, når de overvejer deres første bolig.
Når de adspurgte søger råd om første boligkøb, er egen bank den rådgivningskilde, som flest vil bruge. 62 % svarer, at de ville søge råd hos deres egen bank, 41 % ville søge råd hos familie, mens 11 % ville søge råd hos venner.
AI-chatbots indgår også i overvejelserne. 6 % svarer, at de ville bruge AI-chatbots til rådgivning om første boligkøb. Blandt de 18-29-årige gælder det 8 %. Det er på niveau med uafhængige økonomiske rådgivere (8 %) og højere end sociale medier (2 %).
Det første boligkøb handler naturligvis om at få økonomien på plads og skabe et realistisk overblik over opsparing, finansiering og muligheder. Men undersøgelsen viser også, at boligdrømmen ikke ser ens ud for alle. Ønsker og kompromiser varierer både på tværs af køn, livssituation og hvor i landet man bor. For nogle handler det især om pris og beliggenhed, mens andre lægger vægt på nærhed til familie, hverdagsliv eller muligheden for at blive i lokalområdet. Derfor er det en god idé at tage snakken om både økonomi og prioriteter så tidligt som muligt.
Undersøgelsen Det første køb er udarbejdet af Nykredit. Dataindsamlingen er gennemført af analyseinstituttet Bilendi i september 2026 blandt 1.500 nationalt repræsentative respondenter i Danmark samt yderligere 500 respondenter i alderen 18-35 år.
Alle 2.000 respondenter blev først stillet et screeningsspørgsmål om, hvorvidt de tidligere havde købt en bolig, som de selv eller deres husstand skulle bo i.
De efterfølgende spørgsmål om første boligkøb er besvaret af 859 respondenter, der svarede nej til at have købt bolig til egen husstand tidligere. Resultaterne på denne side vedrører derfor denne respondentgruppe, som vi omtaler ”adspurgte uden tidligere boligkøb”, ”adspurgte” eller ”respondenter”.
Flere spørgsmål er multiple choice, hvorfor procenter i nogle tilfælde summerer til mere end 100 %. Vi har desuden rundet op fra decimaltal.