Når man står over for sit første boligkøb, fylder spørgsmålene om økonomi meget. Hvor meget har jeg råd til at købe, hvor meget skal jeg have sparet op, og er der plads til ferie og forkælelse, når jeg er blevet boligejer? Læs de gode råd om økonomien til dig, der køber bolig for første gang.
Det er dyrt at købe bolig. Det synes, de fleste, der står over for boligkøbet første gang. Og det kræver også lidt på kistebunden at blive boligejer. Men hvad kræver det egentlig? Vi har stillet spørgsmålet til boligøkonom i Nykredit, Mira Lie Nielsen.
”Overvejer man at købe bolig skal man både have en indkomst og en opsparing. Opsparingen skal man bruge, så man kan lægge fem procent af udbetalingen på boligen. Indkomsten er nødvendig for at kunne betale de faste udgifter i budgettet”, siger Mira Lie Nielsen og fortsætter.
I nogle kommuner er skatter og institutionspladser dyrere end i andre, og nogle mennesker har et større forbrug end andre. Det spiller alt sammen en rolle for den samlede vurdering af økonomien i et boligkøb.
”Når det så er sagt, så er det meget individuelt, hvor mange penge man har brug for ud over det. I nogle kommuner er skatter og institutionspladser dyrere end i andre, og nogle mennesker har et større forbrug end andre. Det spiller alt sammen en rolle for den samlede vurdering af økonomien i et boligkøb”.
Hvis du ved, at du vil købe en bolig inden for de næste par år, er det en rigtig god ide både at begynde at spare op og få et klart overblik din økonomi generelt.
”Den dag du skal kreditgodkendes, har det betydning, om du har forvaltet din økonomi fornuftigt, allerede inden du skal købe bolig. Du skal derfor inden boligkøbet både lægge et budget og begynde at planlægge din økonomi”, siger Mira Lie Nielsen.
Du vil nok opleve, at du skal styre din økonomi i højere grad, end du måske før har gjort. Det er nemlig også nu, du skal tænke langsigtet.
Ekspertens 3 gode råd
Vær fornuftig med din økonomi og læg et budget – det er boligkøberens første skridt.
Find ud af, hvordan du får mest ud af dine penge, for eksempel gennem boligkøb og opsparing.
Tænk langsigtet både i forhold til opsparing og pension, men også i forhold til de valg du træffer nu og her fx om afdragsfrihed – du kommer til at betale afdragene før eller siden.
Det betaler sig at tænke langsigtet
Som boligejer bliver du tvunget til at tænke langsigtet. Først og fremmest når du vælger realkreditlån, der løber i op til 30 år, og når du vælger, om du skal have afdragsfrihed eller ej. Men du skal også forholde dig til resten din økonomi på længere sigt, for det er nu, du har mulighed for at sikre din økonomiske fremtid.
Den snusfornuftige økonom vil sige, at den krone, du sparer tidligt op, kan blive til rigtig meget over tid. Det gælder både almindelig opsparing og pensionsopsparing. Derfor skal du overveje at spare op allerede nu, da din opsparing kan nå at mangedoble sig i løbet af dit arbejdsliv.
Mit bedste råd er at få talt med en rådgiver, der kan hjælpe med at lave en plan på både kort og lang sigt. Det giver ro i maven at vide, at selvom man måske ikke sparer op i en periode på nogle år, så har man en plan for, hvordan man henter det ind senere.
Starter du først din opsparing, når du er 40 eller 50 år, har du ikke samme muligheder for at høste gevinsten af en lang opsparings- eller investeringsperiode.
Men skal alle spare op – også hvis økonomien med småbørn er stram?
”Det er altid individuelt, hvad der er bedst. For nogle familier, kan det give mening at nedjustere opsparingen i en periode, hvis man for eksempel har brug for penge til at betale af på et dyrt banklån eller er presset på økonomien på grund af institutionspladser og indkomstnedgang som følge af barsel. Mit bedste råd er at få talt med en rådgiver, der kan hjælpe med at lave en plan på både kort og lang sigt. Det giver ro i maven at vide, at selvom man måske ikke sparer op i en periode på nogle år, så har man en plan for, hvordan man henter det ind senere”, siger Mira Lie Nielsen.