Nykredits kunder er blandt de mest tilfredse i ny måling
Årets måling af kundetilfredsheden i banksektoren viser, at Nykredits privatkunder er blandt de mest tilfredse. Det viser ny måling fra EPSI Rating.

Nykredit Bank er årets højdespringer i en ny måling blandt bankkunderne i Danmark. Her står Nykredit for årets største stigning i kundetilfredsheden blandt privatkunder. Det er en fortsættelse af tendensen fra 2021, hvor Nykredit også steg i kundetilfredshed.
”Det er en stærk stigning, man ikke kommer sovende til. Vi kan se i de underliggende tal, at Nykredit over det seneste år har forbedret sig på en række af de allervigtigste parametre for kundetilfredsheden. Det er flot,” siger Sofie Breum, der er country manager i EPSI Rating.
Nykredit ligger nummer tre af de 10 store, danske banker, der er med i undersøgelsen blandt privatkunder, og placerer sig langt over gennemsnittet for branchen.
Stærk bæredygtig profil
Erhvervskunderne rangerer også Nykredit i top tre blandt andre større banker. Og når det kommer til bæredygtighed, bliver Nykredit placeret højest på listen. Erhvervskunderne vurderer, at Nykredit er bedst, når det kommer til bæredygtighed, blandt andet investering i bæredygtig vækst med tanke på fremtidige generationer, og når det kommer til at tage samfundsansvar.
Sådan foregår EPSI-målingen
Analyseinstituttet EPSI gennemfører hvert år en måling af kundernes tilfredshed med deres daglige bankforbindelse. Målingen afdækker banksektorens ry blandt privat- og erhvervskunder.
Målingen er foretaget i perioden 27. juni – 26. august 2022.
Målingen er baseret på interviews med 2412 danske privatkunder og 1646 danske erhvervskunder.

ForeningsFordele til dig
Nykredit er ejet af foreningen Forenet Kredit. Derfor kan du som kunde få særlige fordele, hvis du samler din økonomi hos os. Vi kalder det ForeningsFordele, og du kan læse mere om dem her.

Lån til energiforbedring
Energirenover din bolig med et attraktivt lån. Du kan fx låne til udskiftning af vinduer, udskiftning af oliefyr, installation af varmepumpe, installation af solceller, ladestander til elbil og meget mere.

Spar penge i hverdagen
Her kan du få et overblik over, hvilke udgifter du kan reducere eller måske helt skære væk - lige fra abonnementer og aftaler til lån og leverpostej. Du kan også læse cheføkonom Palle Sørensens forventninger til de kommende måneder. Og husk, at du altid kan ringe og tage en snak med din rådgiver.
Relaterede Artikler

F-kort renten falder – men rentetillægget stiger for mange

Folkepensionsalderen hæves til 70 år – 81.000 må vente yderligere et år på det forhøjede pensionsfradrag
