Sådan fastsættes renten på F-kort
F-kort-renten består af to dele:
- En 6-måneders markedsrente, CITA6, der udvikler sig i takt med udviklingen på de finansielle markeder
- Et rentetillæg, der fastsættes af finansielle investorer på auktion ved refinansiering.
Samlet udgør de den rente, som boligejeren betaler til de investorer, der ejer obligationen, som finansierer F-kort-lånet.
Renten justeres automatisk hver 1. januar og 1. juli baseret på, hvad CITA6-renten er fire bankdage forinden, mens rentetillægget justeres, når obligationen, der finansierer F-kort-lånet, bliver refinansieret. Refinansieringen sker typisk ca. hvert 3. år.