*c-questionc question887625C2-7BF1-4000-B4A3-B26DC9267EA1@3x2F9E87B5-5CC3-4957-855A-0368FBC07B2C@1xGroup 13-Group 13-Group 13+Group 13+c-questionflag-enStroke 1Stroke 1
Artikel Bolig | 4 min

Boligerne bliver mere værd i efteråret

Vi forventer stigende priser på både huse og ejerlejligheder i andet halvår af 2024. Det viser en dugfrisk boligprisprognose. Læs med og se, hvor meget boligerne i gennemsnit stiger i pris.

Nykredit

Efteråret er lig med Halloween, gys og gru – men ikke på boligmarkedet. Tvært imod. Her kan vi forvente stigende priser på både huse og ejerlejligheder på trods af højere boligskatter. Det gys vi mærkede i starten af året, da de nye boligskatter trådte i kraft, og boligmarkedet skulle finde sig selv igen, er overstået. Og vi kan nu endegyldigt aflyse yderligere prisfald på ejerlejlighederne.

Se hele boligprisprognosen med prisudviklingen i din region

Her går det godt

I andet halvår af 2024 forventer boligøkonom Mira Lie Nielsen en prisstigning på 2,0 % for huse og 0,4 % for ejerlejligheder i København By. I 2025 og 2026 forventer vi prisstigninger på huse på hhv. 3,9 % og 3,8 %. For ejerlejligheder i København forventer vi stigninger på 2,6 % og 2,8 %.

”De stigende boligpriser skal ses i lyset af et stærkt arbejdsmarked, faldende renter og stigende indkomster, der gør det muligt for køberne at leve med højere boligskatter i de dyrere områder. De seneste tal for lønudviklingen peger på, at reallønningerne er genoprettet efter at have været udhulet af inflationen siden 2022,” forklarer Mira Lie Nielsen. 

Stort udbud i Aarhus

Anderledes ser det ud i de andre større ejerlejlighedsbyer, hvor udbuddet af lejligheder til salg generelt er øget, og der derfor ikke er samme pres opad på priserne som i København.

”I Aarhus er udbuddet af lejligheder til salg kommet op på et niveau, som ikke er set siden 2011, og så højt et udbud præger naturligvis de mulige salgspriser. I Aarhus er ejerlejlighedspriserne da også faldet de senere måneder, og vi forventer en behersket prisudvikling resten af året,” siger Mira Lie Nielsen.

Ingen prisfest på sommerhusmarkedet

Sommerhusmarkedet har siden pandemiens start været igennem en vild udvikling. Først var der prisrekorder, sommerhusene blev revet væk fra hylderne, og udbuddet var helt i bund. I 2022 steg både renterne og inflationen, og det fik antallet af sommerhushandler til at falde, og udbuddet begyndte at sige. Priserne holdt dog stand, og det var næsten umuligt at forhandle et nedslag i prisen.

Udbuddet af sommerhuse til salg er steget med hele 40 % siden sommeren 2023 og er nu det højeste i mere end fire år. Samtidig er handelsaktiviteten tilbage på niveauet fra før pandemien.

”Fortsætter udbuddet med at stige, kan vi meget vel se ind i en længere årrække med stilstand i sommerhuspriserne. Vi tror, at en svag prisudvikling er det mest sandsynlige, og forventer en prisvækst på 1,5% i 2024, 1,2% i 2025 og 1,0% i 2026,” siger Mira Lie Nielsen. 

Model.Name photo

Mira Lie Nielsen

Boligøkonom og chefanalytiker

Rådgiver og inspirerer boligejerne - om boligfinansiering, boligpriser, prognoser og rådgivningsbudskaber om husholdningernes formue- og gældsforhold.

Relaterede Artikler