Tillykke med studiepladsen – sådan får du SU’en til at række længst muligt
I Danmark er vi så privilegerede, at vi kan få økonomisk støtte fra staten, når vi studerer. Men selvom SU’en er et værdsat gode, så rækker den altså ikke langt med de stigende husleje- og fødevarepriser. Formueekspert Jeanette Kølbek har en række gode råd til, hvordan du kan få SU’en til at række lidt længere.

Først og fremmest: stort tillykke med studiepladsen! Du har klaret optagelseskrav, karakterer og kvoter – men nu står du over for den virkelige udfordring: at få SU’en til at holde hele måneden.
Heldigvis er der hjælp at hente– uden at vi lover, at du slipper helt for pasta med ketchup på menuen.
1. Lav et realistisk budget
Ja, vi ved det godt – det lyder kedeligt. Men du kommer til at elske det, for det giver dig et godt overblik over din økonomi.
Første skridt mod økonomisk overblik er at få styr på dine indtægter og udgifter. Din SU er ofte hovedindtægten - men du kan også have supplerende indtægter som deltidsjob, studielån eller støtte fra forældre.
Derfor er det smart at dele det op i kategorier:
- Indtægter: SU, studielån, deltidsjob, stipendier
- Faste udgifter: Husleje, transport, forsikring, abonnementer
- Variable udgifter: Mad, bøger, sociale aktiviteter
Det er en god idé at begynde med at dække de faste udgifter. Resten kan bruges pÃ¥ det sjove. Â
2. Spar på bøger
Studiebøger kan være en stor udgift – også selvom regeringen netop har bedyret, at man vil fjerne momsen på bøger. Overvej at:
- Købe brugte bøger eller låne fra biblioteket
- Deltage i bogbyttegrupper blandt medstuderende
- Bruge digitale udgaver, som kan være billigere
3. Søg hjælp til at betale huslejen
Når du bor til leje kan du søge om et økonomisk tilskud til at betale huslejen – kaldet boligstøtte. Hvor meget du kan få i boligstøtte afhænger bl.a. af husstandens indkomst, antallet personer i husstanden m.m.
Du kan læse mere om boligstøtte for studerende her: Særligt for dig, der er studerende.
4. Prioriter et deltidsjob – gerne studierelevant
Et deltidsjob kan give lidt økonomisk råderum og samtidig styrke dit CV.
Udover et klassisk deltidsjob kan du også overveje freelance-opgaver, tutoring eller små onlinejobs, som kan passe fleksibelt ind i din hverdag. Har du eksempelvis evner til at undervise i klaver, matematik eller noget helt tredje, kan det være en oplagt måde både at tjene penge og udvikle dine kompetencer på.
Et studierelevant deltidsjob er særligt værdifuldt, fordi det giver dig erfaring, der kan bruges direkte i dit fagområde, og dermed gør dig mere attraktiv på arbejdsmarkedet, når du skal søge fuldtidsjob efter endt studie.
Husk at holde øje med, at du ikke tjener mere, end du mÃ¥, før din SU bliver nedsat eller skal tilbagebetales. For ungdomsuddannelser er fribeløbet i 2025 14.596 kr. før skat per mÃ¥ned og for videregÃ¥ende uddannelser er det 19.799 kr. før skat per mÃ¥ned.Â
5. To vigtige forsikringer, når du flytter hjemmefra
At flytte hjemmefra er starten på dit eget liv. Nye muligheder – men også nyt ansvar. En indboforsikring beskytter dine ting og dækker dig, hvis du kommer til at lave skade på andre. Er du under 21 år, tilbyder mange forsikringsselskaber, at du som udeboende stadig er dækket af dine forældres indboforsikring, så længe du bor alene og ikke har partner eller børn. En ulykkesforsikring passer på det vigtigste – dig selv – hvis du kommer galt afsted.
Og ja, det kan føles træls at bruge penge på forsikringer. Men det er langt mere træls at stå uden, når uheldet rammer.
6. Studierabat
Det er en rigtig god idé at benytte studierabatter, hvis du er studerende. Selv små besparelser, for eksempel på en kop kaffe, take away m.m. kan løbe op over tid. Kombinerer du det med rabatter på abonnementer som fx fitness, får du både glæde i hverdagen og mere luft i budgettet. Ved at holde øje med rabatmuligheder kan du sikre, at både små og faste udgifter bliver lidt billigere – noget der virkelig kan mærkes, når pengene i forvejen er knappe.
Stort set alle butikker og indkøbsmuligheder tilbyder studierabatter. Derfor er det en god idé at søge på den specifikke virksomhed og se, om de har studenterrabat. På den måde behøver du ikke kortlægge alle steder, der tilbyder studierabat - for der er mange spredt over hele landet.
7. Fagforening og a-kasse
Som studerende koster det typisk ikke noget at være medlem, og du får masser af fordele som fx rabat på forsikringer. Mange a-kasser og fagforeninger tilbyder nemlig gratis medlemskab, så du kan få hjælp, hvis du skulle stå uden job, og rådgivning om dine rettigheder på arbejdsmarkedet. Det er en smart måde at være forberedt, inden du hopper ud fuldtid på arbejdsmarkedet.
8. SU-lån?
Det kan føles fristende at hive fat i lånekassen, når studielivet presser økonomien. Og der er ingen tvivl om, at SU-lånet er en billig form for forbrugslån. Men det er alligevel et godt udgangspunkt ikke at tage det for at betale for nyt tøj eller flere byture. Det er nemlig en stor fordel at starte arbejdslivet uden gæld fra lån, du for længst har haft glæde af – især hvis du drømmer om at komme ind på boligmarkedet.
Har du derimod brug for hjælp til at betale husleje, studiebøger eller andre nødvendige udgifter, kan SU-lånet være en udmærket redningsplanke. Det er dog vigtigt at huske, at gæld aldrig er gratis – heller ikke selvom den kommer i SU-udgave.
9. Banker
Vi tilbyder Nykredit Ung, som er målrettet yngre og studerende. Det giver dig adgang til bl.a.:
- Attraktive vilkår på konti og lån
- Mastercard eller Visa/Dankort uden årsgebyr
- Mange investeringsmuligheder, inkl. automatisk investering med Investeringskonto Fri
- Dedikeret rådgivningsteam til økonomi, investering og boligkøb
Læs mere her: Ung i Nykredit Bank

Jeanette Kølbek
Formueekspert
Relaterede Artikler

Hvor meget har andre på din alder sparet op til pensionen?

Gode råd til dig, der overvejer forældrekøb
