Drilske inflationstal kan give forårsuro på markederne

Renter og inflation er pludselig blevet nogle af de varmeste samtaleemner på de finansielle markeder, efter at renterne steg markant og hurtigt, især i den sidste uge af februar. Og især inflationen er et markedstema, som også kan give anledning til skvulp i aktiemarkedet i den kommende tid, vurderer Frederik Engholm, chefstrateg i Nykredit.

”Vi kigger ind i en periode, hvor inflationstallene – som typisk måles over 12 måneder – vil være forstyrret af, at økonomien gik i sort på samme tid sidste år. Det kan gøre det vanskeligt for investorerne at vurdere tallene, og det kan skabe usikkerhed i markederne,” siger Frederik Engholm.

Når det kommer til inflationen, så er der to ting, man skal holde øje med, forklarer chefstrategen. Det ene er inflationsforventningerne – altså forventninger til fremtidige prisstigninger. Det andet er de faktiske inflationstal.

Bidens bazooka har givet inflationsfrygt

Markedets femårige inflationsforventning for USA er i starten af marts steget til 2,5 pct. – det højeste niveau siden 2008. Det hænger sammen med, at USA’s nye præsident, Joe Biden, er ved at skaffe opbakning til en enorm hjælpepakke på 1.900 mia. dollars, der skal sætte gang i den amerikanske økonomi oven på coronakrisen.

”Der er nogen i markedet, som er bekymret for, om hjælpen er mere, end der er brug for i økonomien. Og det vil kunne skabe fremtidig inflation og ligeledes en frygt for, at verdens centralbanker vil begynde at ændre deres kurs og stramme pengepolitikken. Det vil aktiemarkedet ikke have det særlig godt med,” siger Frederik Engholm.

Det er dog ikke en bekymring, som Frederik Engholm deler. Det er der særligt tre grunde til.

”For det første er der tale om midlertidig stimulans, som Biden og andre regeringer kommer med. Det tror vi ikke vil skabe et varigt inflationsproblem, som man skal være særligt bekymret for. For det andet er der et godt stykke vej til, at arbejdsmarkedet i USA er normalt igen. USA mistede ca. 20 mio. job på grund af coronakrisen, og de har kun vundet cirka halvdelen tilbage. For det tredje så har det at få inflationen til at stige mærkbart vist sig langt sværere de senere år, end det har gjort historisk,” siger han og påpeger:

”Der er en risiko for, at krisen kan have ændret inflationsdynamikken, altså sammenhængen mellem økonomi, arbejdsmarked og inflationsudvikling. Men overordnet mener vi, at der er plads til, at den økonomiske vækst kan stige ret meget, eksempelvis i USA, før der kommer et problem med inflation.”

Coronakrisen giver regnebøvl

Oven i det store fokus på den fremtidige inflation kommer samtidig en anden faktor, der i den kommende tid kan give forringet sigtbarhed i de økonomiske vejrudsigter. Og det er de faktiske inflationstal.

”Vi ser ind i en periode, hvor de faktiske inflationstal kan komme til at svinge ret meget og vise nogle usædvanligt store stigninger. Men det hænger mest af alt sammen med, at inflationen sidste år var meget lav på grund af coronakrisen, og så vil stigningerne se høje ud, når man sammenligner med 2020,” fortæller Frederik Engholm.

Det er dog ikke den eneste grund til, at de faktiske inflationstal, som offentliggøres hver måned, kan blive meget svære at tolke på i den nære fremtid.

Coronakrisen har nemlig markant ændret vores forbrugsmønstre det seneste år, og det giver grå hår i hovederne på de folk, der sidder og beregner inflationstallene.

”Inflationstal afspejler i høj grad sammensætningen af de varer, vi køber. Og fordi økonomierne i hele verden har været lukket ned, så brugte vi penge på nogle helt andre ting, end vi plejer. Vi brugte markant færre penge på blandt andet restauranter, rejser og hoteller, men flere penge på andre ting,” siger Frederik Engholm og fortsætter:

”Det skaber knas med beregningerne af inflation. Inden for nogle af de her produktkategorier – rejser, restauranter, kantineordninger og til dels hoteller – er der simpelthen ikke nok data til at beregne prisudviklingen ordentligt, så her skønner man groft sagt bare. Det kan være en kilde til fejlvurderinger af, hvor stort inflationspresset egentlig er, og det kan skabe uro på obligationsmarkederne, der vil smitte af på aktiemarkedet.”

Frederik Engholm understreger, at der er tale om en risiko, som kan skabe uro særligt hen over foråret. Derfor har det heller ikke givet anledning til at ændre Nykredits overordnede aktieanbefalinger, som stadig lyder på en overvægt i aktier på bekostning af obligationer.

”Vi vurderer ikke, at det vil underminere den relativt positive historie, vi ser for aktiemarkedet for de næste 6-9 måneder som helhed,” siger han.

Investor Insights indhold er alene udarbejdet til information og inspiration, og omtale af lande, selskaber og/eller fonde skal derfor ikke betragtes som en investeringsanbefaling. Tal altid med en rådgiver, hvis du overvejer at foretage en investering, og få afdækket om en given investering passer til din investeringsprofil.

Vær desuden opmærksom på, at Investor Insights indhold ofte tager udgangspunkt i, hvad der aktuelt sker på markederne eller i samfundet, så bemærk altid datoen inden du eventuelt reagerer.