Efter sommerferien: Her er, hvad du skal vide som investor
Mens du har holdt ferie, har Nykredits strateger holdt øje med markederne. Nykredits chefstrateg, Frederik Engholm, giver en opdatering på de vigtigste tendenser på markedet henover sommeren og kigger fremad.
Hvad skal man som investor vide, hvis man netop er vendt tilbage til sine investeringer efter en velfortjent sommerferie?
”Hvis du er investeret, kan du glæde dig over, at de globale aktiemarkeder nåede nye højder henover sommeren, hvor MSCI World-indekset steg med ca. 2 pct. Til gengæld har emerging markets aktier været ramt af ny regulering i Kina, ligesom deltavarianten generelt er en større udfordring i emerging markets end i Vesten. Det betyder, at MSCI EM nu ligger ca. 10 % under højdepunktet i februar. Sommerens største overraskelse må dog være det store fald i de lange renter trods stigende inflation. Det kan vidne om, at markederne efterhånden har købt historien om, at inflationen er et forbigående fænomen, der særligt er relateret til udvalgte brancher under genåbningen.”
Hvordan kan aktiemarkedet blive ved med at stige – det lå i forvejen på meget høje niveauer?
”En del af forklaringen skal findes i de regnskaber, som virksomhedene har aflagt efter første halvår 2021, for de viser, at virksomhederne fortsat tjener langt flere penge, end nogen havde turde håbe på. Vi ser nærmest tendensen på tværs af hele markedet, og afhængigt af hvilke signaler virksomheder sender om fremtiden, så belønnes det i ret forskellig grad af investorerne. Vi har ofte fremhævet de lave renter som en underliggende stærk motivater for, at – ikke mindst private – rykker flere penge mod aktier, da det er svært at få øje på et afkast af betydning på mange af de mere sikre investeringer. Den tendens forstærkes måske af stigningerne i aktiemarkedet, som får de forsigtige til at føle, at de er gået glip af opturen og må se at komme med på toget. Derudover er faldende renter som udgangspunkt også godt nyt for aktiemarkedet, så det er en kombination af flere ting.”
Der er særligt to ting, der kan udfordre aktiemarkederne fremadrettet: Det ene er deltavarianten, det andet er rentestigninger.
Er der en korrektion på vej?
”Vi har allerede set forskydninger og mindre korrektioner i dele af markedet over sommeren, men på et overordnet niveau har der ikke været meget slinger i valsen. Der er særligt to ting, der kan udfordre aktiemarkederne fremadrettet: Det ene er deltavarianten, det andet er rentestigninger.
Ift. deltavarianten forventer vi, at kombinationen af stor vaccineudbredelse i de økonomier, som betyder mest for markedet, lav villighed til at genindføre (hårde) restriktioner og vores stigende evne til at navigere i corona-ramte samfund vil medføre, at den 3. bølge vækstmæssigt bliver overkommelig. Vi venter derfor også, at eventuelle korrektioner i aktierne vil være kortvarige. Risikoen forbundet med delta er dog ikke forsvundet endnu, og det samme gælder risikoen for endnu værre mutationer.
Rentestigninger vil være gift for markedet, da aktiernes meget høje prisfastsættelse er baseret på meget lave renteniveauer. USA’s centralbank, Federal Reserve, signalerer fortsat, at den aktuelt høje inflation ikke giver dem anledning til at hæve renterne, fordi høj inflation er begrænset til enkelte brancher og forventeligt er forbigående. Men begynder vi lige pludselig at se, at prisstigningerne ikke længere er koncentreret om enkelte kategorier som hoteller, fly og brugte biler, men at de begynder at sprede sig til flere dele af samfundet, så kan piben godt få en anden lyd. Vi tror dog i stigende grad, at inflationsdiskussionen vil rykke fra vareinflation til tegn på inflation i lønninger, og den inflation er typisk mere vedvarende. Det handler i bund og grund om, hvorvidt virksomhederne, som pt. har svært ved at skaffe arbejdskraft, reagerer ved at skrue op for lønnen. Det kan presse marginer og være et signal til Federal Reserve om, at inflationspresset er dybereliggende. Det kan presse aktiemarkedet, men der er vi altså ikke nu.”
Inflationen er steget yderligere henover sommeren. Bør det give grund til bekymring?
”Når vi kigger på arbejdsmarkedet, så peger tegnene stadig i retning af flaskehalse, der relaterer sig til stigende efterspørgsel i forlængelse af genåbningen, som forventeligt vil løse sig over tid. Der er altså ikke tale om pris- og lønstigninger bredt set, men det er tværtimod enkelte brancher, der driver inflationen. Det er dog for tidligt at sænke skuldrene helt. Vi ser stadig, at der er 10 mio. jobåbninger i USA på den ene side og 8 mio. ledige på den anden side. Det er helt unormalt store tal på begge sider, og det vidner om, at der er problemer med at matche job og arbejdskraft. Vi venter, at det gradvist vil løse sig – også fordi der i USA er en stor villighed til at rejse efter et job. Samtidig har vi endnu ikke har set den fulde udfasning af understøttelsen i USA, der har givet mindstelønsjob kamp til stregen. Selvom usikkerheden om inflationen stadig er høj, så lader markederne i stigende grad til at købe argumentet, som Federal Reserve – og vi - har fastholdt: Nemlig at den høje inflation er forbigående. Det betyder, at der ikke er grund til at forvente aggressive pengepolitiske stramninger, som markederne tidligere på sommeren var begyndt at tage højde for, og det har også medvirket til, at vi så rentefald henover sommeren.”
Hovedscenariet er, at Vesten generelt undgår restriktioner, som sætter væksten i stå. Godt nok ventes væksten i de kommende kvartaler at tage en smule af, men den vil stadig ligge langt over normale niveauer.
Hvor bekymret skal man være for deltavarianten?
”Deltavarianten har sendt coronasmitten i vejret verden over, og det har trukket spor i de finansielle markeder over sommeren, hvor renterne bl.a. blev sendt kraftigt ned og optimismen i corona-tyngede brancher som finans og energi blev punkteret. Men da ingen i hvert fald i Vesten synes indstillet på nye nedlukninger, er det sandsynligt, at verdensøkonomien kan sejle nogenlunde uskadt over smittebølgen. Usikkerheden er dog ikke forsvundet endnu. I USA lader deltavarianten til at være en større udfordring end hos os. Den vigtigste årsag er, at vaccinationsrater i mange stater ligger langt under 50%, hvilket skyldes vaccineskepsis eller det faktum, at corona ikke tages alvorligt. Det gælder i særdeleshed i republikanske stater, hvor sygdommens alvor nedtones af politikerne. Med corona-skepsis følger dog også restriktionsmodstand, og det sænker risikoen for nedlukninger i et omfang, der for alvor hæmmer økonomisk aktivitet.
Hovedscenariet er derfor, at Vesten generelt undgår restriktioner, som sætter væksten i stå. Godt nok ventes væksten i de kommende kvartaler at tage en smule af, men den vil stadig ligge langt over normale niveauer. Får vi ret i den vurdering, bør deltafrygten langsomt løje af og genopretningshistorien igen blive dominerende i markederne.
Man skal dog være opmærksom på, at historien ser langt værre ud, når man kigger på Asien og Afrika, og at Kina eksempelvis operer med nedlukninger ved selv mindre udbrud – trods høje vaccinationsrater. Det svækker væksten lokalt. For mange lavindkomstlande er historien endnu mere alvorlig. Samlet kan det tage toppen af den globale vækst, men næppe mere end det. Og væksten i Vesten og den mere udviklede del af Asien betyder mere for de store globale virksomheder, de toneangivende centralbanker, de store obligationsmarkeder og aktiemarkedet.”
Investor Insights indhold er alene udarbejdet til information og inspiration, og omtale af lande, selskaber og/eller fonde skal derfor ikke betragtes som en investeringsanbefaling. Tal altid med en rådgiver, hvis du overvejer at foretage en investering, og få afdækket om en given investering passer til din investeringsprofil.
Vær desuden opmærksom på, at Investor Insights indhold ofte tager udgangspunkt i, hvad der aktuelt sker på markederne eller i samfundet, så bemærk altid datoen inden du eventuelt reagerer.