Europas energikrise knækker ikke genopretningen

Stigende priser på energi i særligt Europa har bidt sig fast som et dominerende markedstema.

Prisen på gas ligger mere end 1.000% over prisen sidste sommer, og det kommer til at sætte sit aftryk på væksten i EU, hvor gas nogle steder spiller en afgørende rolle. Men selv om de stigende gaspriser er alvorligt for nogle brancher, så er der en tendens til at overdramatisere den økonomiske effekt. Det siger Klaus Dalsgaard, der er chefstrateg i Nykredit.

”Selv om effekten langt fra er triviel, så møder hverken virksomheder eller forbrugere helt så voldsom en udvikling i priserne, som de stigende engrospriser indikerer. Det skyldes, at engrosprisen på de fleste energiformer kun afspejler én andel af den samlede pris, og at energi stort set overalt får pålagt afgifter. Derudover kommer der udgifter til transport/levering, som fylder en betydelig andel. Det kan fx ses af, at prisen for gas i husholdningerne ligger ca. 2,5-3 gange over priserne i industrien,” lyder det fra Klaus Dalsgaard, som tilføjer:

”Den samlede stigning i energipriserne kan isoleret set trække omtrent 0,5-0,75 procentpoint ud af væksten i først og fremmest 4. kvartal 2021 og 1. kvartal 2022, hvis energipriserne forbliver på samme niveau vinteren over. Samlet set, vurderer vi, at de kraftige energiprisstigninger vil medvirke til at forsinke genopretningen i Europa, men ikke afspore den.”

Prisen på CO2-kvoter stiger

En decideret energikrise vurderer strategen da heller ikke, at vi befinder os i.

”Den betegnelse reserverer vi til situationer, hvor vi bliver nødt til at sænke vores produktions- og aktivitetsniveau, fordi vi skal rationere vores energiforbrug. Indtil videre er det primært en realitet i Kina, hvor nogle produktionsvirksomheder har fået besked på at holde igen med forbruget, men siden da har vi også set priserne på gas, el og olie kravle lidt ned,” siger Klaus Dalsgaard og tilføjer:

”Vi skal også huske på, at vi er blevet dobbelt så gode til at udnytte energien, og at vi har et langt bredere arsenal af energikilder end tidligere.”

En x-faktor er dog den kommende vinter. Markedet frygter, at den bliver lang og kold, for så kommer det til at knibe med at have gas nok på lager.

”I den situation kan vi gøre to ting: Sænke vores forbrug eller benytte andre energikilder. Vi kan jo krydse fingre for, at vinden kommer til at blæse derud af, og ellers er det en mulighed at fyre op for de værker, der kører på kul og olie. CO2-kvoterne er begyndt at blive dyrere, og det er skyldes sandsynligvis, at markedet begynder at indstille sig på at bruge alternative energikilder, der har en højere belastning. Jeg forventer, at vi kommer igennem den her periode uden at skulle gøre brug af en masse restriktioner, men en hård vinter og den russiske velvilje til at skrue op for gassen kan give os udfordringer.”

Tager presset af varemanglen

Kommer der restriktioner forventer Klaus Dalsgaard, at det vil være industrien og ikke de private forbrugere, der kommer til at holde for.

”Hvis vi skal til at rationere, så bliver det sandsynligvis de mest energiforbrugende industrivirksomheder, der står først for. Og hvis det kommer så vidt, vil det sandsynligvis heller ikke kunne svare sig for dem at holde gang i produktionen,” lyder det fra chefstrategen.

Uanset hvad kommer forbrugerne dog også til at kunne aflæse de stigende energipriser på bl.a. varmeregningen, og selv om det sandsynligvis ikke får de vesteuropæiske forbrugere til at bære hue og fingervanter inden døre, så kan det få en anden effekt.

”Den stigende varmeregning kommer til at virke som en skat, der godt nok er irriterende for den almindelige forbruger, men som alligevel falder på et lidt tørt sted. Det vi typisk sparer på, når de faste udgifter stiger, er nemlig de varige forbrugsgoder. Vi udskyder købet af den nye vaskemaskine og den nye bil. Er det en ærgerlig situation, når det er lige det, vi står og har brug for? Naturligvis. Men lige nu er nogle af de globale forsyningskæder presset til det yderste, og set i det perspektiv gør det ikke noget, hvis efterspørgslen falder en smule, så vi også kan få kontrol med prisstigningerne.”

Investor Insights indhold er alene udarbejdet til information og inspiration, og omtale af lande, selskaber og/eller fonde skal derfor ikke betragtes som en investeringsanbefaling. Tal altid med en rådgiver, hvis du overvejer at foretage en investering, og få afdækket om en given investering passer til din investeringsprofil.

Vær desuden opmærksom på, at Investor Insights indhold ofte tager udgangspunkt i, hvad der aktuelt sker på markederne eller i samfundet, så bemærk altid datoen inden du eventuelt reagerer.