Energikrisen med investor-briller

Hvad er op og ned i energikrisen? Hvad er udsigterne til at gøre Europa uafhængig af russisk gas? Og hvor stiller hele miseren dig som forbruger – og som investor? Læs med her.

At energipolitik også er sikkerhedspolitik er der ikke noget nyt i – tænk bare på oliekrisen i 1973. Faktisk har kontrollen over og adgangen til jordens energiressourcer gennem årtusinder været omdrejningspunkt for et utal af konflikter og krige, og energiforsyning udgør den dag i dag et magtfuldt instrument i international politik.

Det ser vi aktuelt i forbindelse med krigen i Ukraine, hvor Ruslands gasforsyning til Europa er blevet et centralt våben i konflikten. Cirka 40 pct af EU-landendes gasforsyning stammer fra Rusland, og 80 pct af forsyningen løber gennem Ukraine, og det har allerede før krigen givet anledning til konflikter Rusland og Ukraine imellem. Både i 2006, 2009 og 2016 lukkede det russiske selskab Gazprom for gassen til Europa som følge af uenigheder med Ukraine om priser og afgifter for at lade gassen løbe gennem Ukraine og videre ind i EU. At Rusland ikke holder sig tilbage for at bruge gasforsyningen som et udenrigspolitisk pressionsmiddel, har altså stået klart i årevis, og der var dermed allerede før krigen vægtige argumenter, der rakte ud over klimakrisen, for at arbejde hen imod europæisk uafhængighed af russisk gas.

Meget på spil
Hvis enten Putin i den ene ende eller EU-landene i den anden ende måtte vælge at lukke for gassen, vil konsekvenserne for begge parter være betydelige. Putin vil på sin side miste en enorm indtægtskilde i en økonomi, der allerede er meget hårdt ramt af internationale sanktioner og en dyr angrebskrig. Og i Europa vil konsekvenserne være omfattende for de mange industrivirksomheder, der er afhængige af gas i deres produktion. Mange industrivirksomheder vil været tvunget til at lukke ned for produktionen og risikoen for, at det vil sende Europa i recession, er stor.

Skulle dét skrækscenarie blive til virkelighed vil det dog ikke betyde, at vi vil skulle fryse os gennem vinteren. Beholdningen i gaslagrene vil nemlig i det tilfælde blive fordelt efter en fordelingsnøgle, der sikrer, at husstandene prioriteres. Industrivirksomhederne vil derimod stå med et akut problem.

Hvad gør vi – på kort og på lang sigt?
At Europa må og skal arbejde for at gøre sig uafhængig af russisk gas er evident - men hvad skal vi sætte i stedet for? Chefanalytiker i Nykredit, Klaus Kehl, giver her et overblik over mulighederne.

LNG (liquefied natural gas)
-USA er verdens største eksportør af LNG, som er en flydende form for naturgas. I Danmark har vi ikke modtageterminaler til at modtage LNG i de mængder, der er behov for, og det vil tage tid at øge kapaciteten. LNG kan dog stadig være en del af løsningen også på den korte bane ved at andre europæiske lande med modtagerkapacitet kan købe LNG fra fx USA og videredistribuere det ud i Europa. Det vil ikke være i et omfang, der vil kunne dække behovet i Europa – men det kan være en del af løsningen.

Alternative leverandører af naturgas
-På den korte bane kan de europæiske olieselskaber som Equinor, Total, Shell mv. spille en rolle, for der er næppe tvivl om, at de i denne tid gør alt, hvad de kan for at finde nye gasfelter og optimere mængden af gas fra eksisterende felter. Ét af disse er fx Tyra-feltet, som ligger i den danske del af Nordsøen, og som ejes af franske Total. Tyra-feltet har siden 1987 været den vigtigste forsyningskilde til danske og svenske gasforbrugere, men feltet er under renovation og forventes ikke at kunne genåbne før på den anden side af vinteren 2022/2023.

-Som en mulig alternativ leverandør har vi også fx Afrika, som har store forekomster af naturgas, og krigen i Ukraine har givetvis fremskyndet de verserende forhandlinger mellem Afrika og EU om levering af naturgas til Europa. Det har dog en lang tidshorisont at etablere rørledninger mellem de to kontinenter, og kan således ikke være en løsning på den korte bane.

Grøn energi
-Det tager minimum 12 måneder at sætte en vindmølle i funktion fra beslutning, til godkendelse til produktion og opsætning, og etablering af de meget effektive offshore farme har endnu længere udsigter. Der er derfor fra myndighedernes side fokus på at få effektiviseret godkendelseprocesserne.

Fjernvarme
-I dag forsynes ca. 65 % af alle husstande med fjernvarme, og 72 % af denne er baseret på grøn energi. Fjernvarme er altså et godt og klimavenligt alternativ til gas, og det er regeringens plan, at alle husstande skal være forsynet med fjernvarme i 2028. Omlægning til fjernvarme er dermed ikke en løsning, der kommer danskerne til gode den kommende vinter.

Varmepumper
-Varmepumper kan være et godt alternativ for de ca. 400.000 husstande, der i dag har olie- eller gasfyr, og som ikke har udsigt til at få fjernvarme inden for kort tid. Rigtig mange danskere er derfor netop nu i proces med at få omlagt fra naturgas til en form for varmepumpe. Så mange, at ventetiden på levering og installation aktuelt er seks måneder. Så her er man som husstand i kapløb med tiden, men dog med en realistisk tidshorisont, hvis man vurderer, at en varmepumpe er det rigtige for ens husstand. Regeringen har pålagt alle kommuner at informere om tidshorisonten for udrulning af fjernvarme for den enkelte husstand inden året er omme, og mange vil nok vente med at træffe beslutning om fremtidig energiforsyning, til de kender planerne for udrulning af fjernvarme i deres område.

Atomkraft
-Klimakrisen og krigen i Ukraine har vækket diskussionen om atomkraft til live, og i Frankrig er Macron i gang med at skabe en renæssance for atomkraft med planen om at etablere 14 nye kraftværker. Atomkraft er en klimavenlig løsning, men den er som bekendt ganske kontroversiel, og vil uanset ikke være en løsning på den korte bane, da det at etablere nye anlæg – eller genåbne lukkede anlæg, for den sags skyld – har en ganske lang tidshorisont.

En håndsrækning til den grønne omstilling?
Mens vi i Europa står i lidt af en kattepine på den korte bane, er der større grund til optimisme, når vi ser et par år frem i tiden, og på den lange bane vil vedvarende energi blive en stadig større del af løsningen.

Ser vi to-tre år frem i tiden, ser det straks lysere ud for Europas energiforsyning, for klimaet - og for nuværende og kommende investorer i grøn energi. Til den tid vil virksomhederne have haft mulighed for at omstille deres produktionsanlæg, vi vil have sat yderligere skub i etableringen af offshore vindmøllefarme, udrulningen af fjernvarme vil være oppe i tempo og mange flere vil have smidt gasfyret på lossepladsen til fordel for en varmepumpe. Pointen er, at det alt sammen tager tid. Der er ingen quick fix, men udsigten til uafhængighed fra russisk gas, og en betydelig omlægning til vedvarende energi til gavn for klimaet, er bestemt inden for rækkevidde, siger Klaus Kehl.

En giftig cocktail for aktiemarkedet
Energikrise, rentestigninger, inflation og krig er en dårlig cocktail for forbrugerpriserne og for aktiemarkedet. Nykredits senioranalytiker, Frederik Romedahl Poulsen og Nykredits formueekspert, Jeanette Kølbek, ser nærmere på aktiemarkedet her og nu og giver gode råd til, hvordan du skal forholde dig som investor. Læs med her 

Investor Insights indhold er alene udarbejdet til information og inspiration, og omtale af lande, selskaber og/eller fonde skal derfor ikke betragtes som en investeringsanbefaling. Tal altid med en rådgiver, hvis du overvejer at foretage en investering, og få afdækket om en given investering passer til din investeringsprofil.

Vær desuden opmærksom på, at Investor Insights indhold ofte tager udgangspunkt i, hvad der aktuelt sker på markederne eller i samfundet, så bemærk altid datoen inden du eventuelt reagerer.

Relaterede Artikler

Aktier | 3 min

Aktiemarkedet er i stormvejr - sådan skal du forholde dig som investor

Krig i Ukraine, coronafrygt i Kina og kraftige rentestigninger har været med til at sende aktiemarkederne ud et kraftigt stormvejr. Nykredits senioranalytiker, Frederik Romedahl Poulsen, tager temperaturen på aktiemarkedet og formueekspert Jeanette Kølbek giver gode råd til, hvordan du skal agere som investor.
Aktier | 5 min

Farvel til den allersidste russiske aktie

Nykredit og Sparinvest har solgt sin sidste russiske aktie - men hvorfor først nu? Hvem køber egentlig de russiske værdipapirer, som hele verden står i kø for at sælge? Nykredits direktør for Asset Management, Ralf Magnussen, giver svar på tiltale.
Aktier | 16 min

Røde tal og rentestigninger

Den dårlige stemning fortsætter på både aktie- og obligationsmarkedet. Men hvorfor er der så dårlig stemning, og hvad er udsigterne for de kommende måneder? Det vurderer Klaus Dalsgaard, chefstrateg hos Nykredit i denne udgave af Investor Insights.