*c-questionc question887625C2-7BF1-4000-B4A3-B26DC9267EA1@3x2F9E87B5-5CC3-4957-855A-0368FBC07B2C@1xGroup 13-Group 13-Group 13+Group 13+c-questionflag-enStroke 1Stroke 1
Artikel Pension | 4 min

Aldersopsparing – en overset opsparingsmulighed

En økonomisk håndsrækning skal hjælpe danskerne igennem en hård vinter med tårnhøj inflation og en historisk energikrise. Det meldte regeringen ud 23. september. Finansieringen sker blandt andet gennem en forhøjelse af loftet for indbetaling på en aldersopsparing – og det er en god nyhed for den danske pensionsopsparer.

Nykredit

I år er det muligt at indbetale 5.500 kr. på aldersopsparingen, men allerede fra næste år, 2023, vil det blive muligt at indskyde 8.800 kr. Det er godt nyt, da aldersopsparingen er relevant for alle danskere.

For alle som nærmer sig pensionsalderen er der mulighed for at indbetale ekstra meget på aldersopsparingen. I år er der mulighed for at indbetale op til 54.200 kr. fra og med det 5. indkomstår før folkepensionsalderen. Fra 2023 bliver der mulighed for at indbetale op til 56.900 kr., fra og med det 7. indkomstår før folkepensionsalderen.

En stor fordel for alle danskere

Aldersopsparingen er en stor fordel for alle danskere, uanset indkomst og bopæl, siger Nykredits formueekspert Jeanette Kølbek.

”Når man indbetaler på en aldersopsparing er det netto kroner, dvs. man ikke får fradrag for indskuddet nu.

Til gengæld får man en lav afkastskat på 15,3 procent, når man får et afkast på aldersopsparingen, og når pengene skal udbetales igen, sker det uden at skulle betale skat.

Samtidig modregnes udbetalinger fra aldersopsparingen ikke i pensioner fra det offentlige, såsom folkepensionen, modsat en ratepension og livsvarig livrente, hvor der kan ske modregning.”

Det bliver rigtig mange penge

Indbetalinger på en aldersopsparing bliver til rigtig mange penge.

”Er man 40 år gammel i dag, og forventer at gå på folkepension i en alder af 72 år, vil man med en årlig indbetaling på 8.800 kr. om året samt en indbetaling på op til 56.900 kr. fra syv år før folkepensionsalderen, få en opsparing på  ca. 931.000 kr. (nutidskroner). Udregningen er baseret på et forventet afkast af investeringer på 5% om året efter pensionsafkastskat og så er der taget højde for en inflation på 2% om året”, siger Jeanette Kølbek.

En overset opsparingsmulighed

Aldersopsparingen har været en overset opsparingsmulighed og det er super ærligt, mener Jeanette Kølbek. Det bliver nemlig til rigtig mange penge.

”Indbetalinger på en aldersopsparing sker med netto kroner (efter skat), hvorimod indbetaling på en ratepension og livsvarig livrente sker med brutto kroner (før skat).

Det betyder, at hvis man indbetaler 8.800 kr. årligt på en aldersopsparing, så svarer det til at indbetale ca. 14.000 kr. på en ratepension eller livsvarig livrente med bundskat eller ca. 18.000 kr. hvis man betaler topskat.”

Fakta om aldersopsparingen

En Aldersopsparing udbetales typisk på én gang, så du kan få udbetalt et større beløb frem for løbende udbetalinger.

Det er muligt at få pengene udbetalt i flere portioner – og stadig indbetale til ordningen.

Får du et afkast af pengene på aldersopsparingen, vil du kun blive beskattet med 15,3 procent årligt.

Du undgår at betale skat eller afgift af udbetalingerne, da du heller ikke har fradrag for indbetalingerne.

Udbetalingerne bliver ikke modregnet i folkepensionen.

Hvis du vil vide mere om opsparing og pension, kan du se med på et af disse to webinarer:

Investor Insights indhold er alene udarbejdet til information og inspiration, og omtale af lande, selskaber og/eller fonde skal derfor ikke betragtes som en investeringsanbefaling. Tal altid med en rådgiver, hvis du overvejer at foretage en investering, og få afdækket om en given investering passer til din investeringsprofil.

Vær desuden opmærksom på, at Investor Insights indhold ofte tager udgangspunkt i, hvad der aktuelt sker på markederne eller i samfundet, så bemærk altid datoen inden du eventuelt reagerer.

Model.Name photo

Jeanette Kølbek

Formueekspert

Jeanette er ekspert i privatøkonomi og forbrugertrends inden for opsparing, pension og investering. Hun navigerer danskerne sikkert gennem det privatøkonomiske landskab, så de ved at optimere deres formue kan opnå finansiel tryghed gennem hele livet.

Relaterede Artikler