*c-questionc question887625C2-7BF1-4000-B4A3-B26DC9267EA1@3x2F9E87B5-5CC3-4957-855A-0368FBC07B2C@1xGroup 13-Group 13-Group 13+Group 13+c-questionflag-enStroke 1Stroke 1
Artikel Investeringsmarkeder | 4 min

Stigende renter og faldende inflation i 2023

2023 kommer til at byde på en faldende, men stadig høj inflation. Samtidig vil centralbankerne holde fast i den hårde kurs med rentestigninger for at holde prisstigningerne i ave. Nykredits chefstrateg Klaus Dalsgaard gennemgår udsigterne for renter og inflation i det kommende år.

Nykredit

Renteforhøjelser og inflationschok har fyldt meget i økonomien i det forgangne år. Og det kommer det også til i 2023, men i et andet format, end vi er vant til.

Sådan lyder den overordnede vurdering i analysen Global Outlook 2023, hvor Nykredits analytikere blandt andet har kigget nærmere på, hvordan inflationen og renterne kommer til at udvikle sig i det kommende år.

Forventningen til inflationen er, at stigningerne har nået toppen allerede i år. De seneste tal for inflationen i Danmark fra november viser en stigning på 8,9 procent i forbrugerpriserne på årsbasis. Det er første gang siden december 2021, at inflationen ikke stiger mere end den foregående måned målt på årsbasis.

Klaus Dalsgaard, chefstrateg i Nykredit, vurderer da også, at stigningen i forbrugerpriserne vil aftage kraftigt, når vi når ind i foråret 2023. Inflationen vil fortsat ligge på et langt højere niveau end centralbankernes målsætninger på 2 procent det meste af året. Men til næste efterår kan en inflation nær 2 procent igen være i sigte, tilføjer han.

"Det er dog svært at sige præcist, hvor meget og hurtigt inflationen ender med at aftage i Europa og USA, og dermed også, hvor højt renterne skal op. Det hænger blandt andet på energipriserne. Men vores forventning er et kraftigt fald, i takt med at vestens økonomier går i stå eller tilbage som følge af rentestigningerne,” siger Klaus Dalsgaard.

Centralbanker forsætter den strenge tone

For at holde inflationen i skak vil centralbankerne fortsat spille en afgørende rolle, da renteniveauerne er afgørende for at holde inflationen og inflationsforventningerne under kontrol.

I december fortsatte både den amerikanske centralbank (Fed) og den europæiske centralbank (ECB) med rentestigningerne. Begge centralbanker hævede renterne med 0,5 procent, og dermed ligger Federal Funds-renten i USA nu mellem 4,25 til 4,5 procent, mens indskudsrenten for ECB nu ligger på 2,5 procent. Ved indgangen til 2022 var renten henholdsvis 0,25 procent og -0,5 procent, og renteforhøjelserne i år er historisk store.

Alligevel ligger det ikke i kortene, at centralbankerne nu er færdige med rentestigningerne. De kommer til at spille en væsentlig rolle også i det kommende halvår, hvor den hårde kurs fra 2022 vil fortsætte, forklarer Nykredits chefstrateg.

”Både Federal Reserve og ECB vil fortsætte med at hæve renterne – dog i mindre ryk, end vi så i 3. kvartal. Denne hårde kurs vil først ændre sig, når den økonomiske vækst er bremset op, arbejdsmarkedet er kølet af, og forventningerne til inflationen er kommet under kontrol. Det vil formentlig ske i løbet af de første tre til seks måneder af 2023,” siger Klaus Dalsgaard.

Håb om lav inflation på længere sigt

Inflationen begyndte for alvor at stige under coronakrisen, hvor verdens forsyningskæder kom under pres. Genåbningen af samfundet og krigen i Ukraine har været med til at skubbe priserne yderligere opad, hvor særligt prisen på gas har været med til at skubbe inflationen op i rekordhøjder.

Den høje inflation er med til at svække købekraften og efterspørgslen hos forbrugerne, hvilket i sig selv kan dæmpe inflationen. Med samtidig kan inflationen give forbrugerne forventninger om, at inflationen forbliver på et højt niveau. Hvis det sætter sig i lønstigningerne, kan inflationen blive selvforstærkende.

Klaus Dalsgaard vurderer, at centralbankerne derfor er nødt til at stramme pengepolitikken i en grad, vi ikke har set i årtier, for at tage luft ud af økonomierne. Det vil presse arbejdsløsheden opad, hvilket især vil gå hurtigt i Europa, da energikrisen også presser på. Men arbejdsløsheden vil også stige i USA, hvor centralbanken vil gå langt for at bringe økonomien ned i fart.

Med andre ord er det nødvendigt at bremse den økonomiske vækst, hvis efterspørgslen skal falde, og inflationen for alvor kan komme ned.

”En svag udvikling i efterspørgslen vil give et kraftigt fald i inflationen gennem det kommende år. Især nu, hvor vi ser tegn på, at forsyningsproblematikken fra coronakrisen er ved at være løst. Faldet i inflationen vil fortsætte i 2024, hvor den nogle steder endda kan komme under målsætningen på omkring 2 procent. Men det skal altså gøre ondt på væksten først,” siger Klaus Dalsgaard.

Investor Insights indhold er alene udarbejdet til information og inspiration, og omtale af lande, selskaber og/eller fonde skal derfor ikke betragtes som en investeringsanbefaling. Tal altid med en rådgiver, hvis du overvejer at foretage en investering, og få afdækket om en given investering passer til din investeringsprofil.

Vær desuden opmærksom på, at Investor Insights indhold ofte tager udgangspunkt i, hvad der aktuelt sker på markederne eller i samfundet, så bemærk altid datoen inden du eventuelt reagerer.

Model.Name photo

Klaus Dalsgaard

Chefstrateg i Nykredit

Ekspert i samspillet mellem makroøkonomi og kapitalmarkederne med særligt fokus på renter og valutakurser.

Relaterede Artikler