Dansk økonomi styrer formentlig uden om recessionen

Der blæser overraskende milde vinde over dansk økonomi. Ikke mindst set i lyset af et mildest talt udfordrende 2022, hvor krig, rentestigninger og udhuling af købekraften lagde en markant dæmper på optimismen. Først og fremmest er aktiviteten højere end ventet, fortæller Palle Sørensen.

”Selvom privatforbruget som ventet er faldet relativt betydeligt, og det offentlige forbrug har trukket aktivitet ud af økonomien, så var eksporten overraskende solid sidste år. Det skyldes ikke mindst succes inden for medicinalindustrien, der voksede markant i 2022 og samtidig udgør en stor del af den danske eksport”.

Ud over den stærke eksport, så var investeringslysten i dansk erhvervsliv også stor sidste år, på trods af de relativt massive rentestigninger, som ramte økonomien. De er dog ikke forventeligt, at de gode takter fortsætter, siger Palle Sørensen:

”Rentestigningerne vil stille og roligt lægge en dæmper på investeringslysten – en effekt, vi forventer, bliver særligt kraftig i år og første halvdel af næste år. Derudover har vi også fået en del relativt positive erhvervstillidsmålinger (PMI) fra de vigtigste danske eksportmarkeder. Så hvor PMI’erne i efteråret pegede på tilbagegang, ser det nu ud til, at der generelt er behersket positiv vækst de fleste steder”.

Malurt i bægeret

Der er dog også malurt i bægeret, fortæller Palle Sørensen.  Dansk erhvervstillid peger nemlig fortsat på tilbagegang. Selvom de seneste to målinger peger i retning af bedring, er tilliden fortsat relativt lav og peger ret entydigt på tilbagegang.

”De danske erhvervstillidsmålinger forudser ikke udsving i aktiviteten i samme omfang, som vi fx ser med de europæiske PMI-tal. Samtidig bliver antallet af konkurser ved med at stige og ligger efterhånden på niveau med årene efter finanskrisen. Det afspejler til dels, at hjælpepakker og statslån holdt antallet af konkurser kunstigt lavt under pandemien - men også, at dele af økonomien oplever vigende efterspørgsel. Bl.a. er antallet af konkurser inden for bygge og anlæg forhøjet i øjeblikket”, siger Palle Sørensen.

Ser man på antallet af tabte job i konkurserne, så ligger det efterhånden også på højde med niveauerne i 2009 og 2010. Det er dog ikke den afgørende faktor i forhold til udviklingen på arbejdsmarkedet generelt, forklarer Palle Sørensen.

”Langt hovedparten af  ”jobødelæggelsen” sker i overlevende virksomheder, der tilpasser antallet af ansatte til efterspørgslen. Derudover er forbrugerne fortsat pressede. Det ses blandt andet i forbrugertilliden, der fortsat ligger på et historisk lavt niveau. Og selvom energikrisen efterhånden er afblæst, og energipriserne er kommet massivt ned siden efteråret, så fortsætter inflationen med at presse danskerne, herunder rammes forbrugerne i øjeblikket hårdt af stigende fødevarepriser”.

Rentestigninger rammer forbrugerne

Bedre bliver det ikke af, at rentestigningerne rammer forbrugerne med betydelig forsinkelse. Fx vil rådighedsbeløbet blandt boligejere med rentetilpasningslån blive ramt yderligere af de rentestigninger, vi allerede har oplevet, ligesom der forventes yderligere stigninger i de korte renter den kommende tid – om end tempoet bliver mere behersket. En vigtig formildende omstændighed er dog udfaldet af overenskomstforhandlingerne, der for nylig kom igennem urafstemningen med et rungende ja fra lønmodtagerne, siger Palle Sørensen:

”De høje lønstigningstakter, som fagforeningerne venter lander på 10-12% over de næste to år, vil holde hånden under privatforbruget og formentlig resultere i markant reallønsfremgang de kommende år”.

Svag vækst i BNP

På bagkant af den overraskende solide vækst sidste år ventes den gennemsnitlige BNP-vækst at lande på 1,6% i 2023. Det afspejler dog i et stort omfang såkaldt overhæng – altså at væksten i 2022 trækker væksten i 2023 op. Reelt er der således tale om svag vækst, og udfordringerne ventes også at trække spor ind i 2024 og sende væksten ned på 0,9%.

”Det er særligt det private forbrug, der trækker læsset på den lidt længere bane, i takt med, at udhulingen af købekraften fortager sig som konsekvens af faldende inflation og stigende lønninger. Men også det offentlige forbrug og eksporten forventes at kunne bidrage til væksten, siger Palle Sørensen.

Investeringsniveauet forventes at dale markant i 2023, da virksomhederne skal tilpasse sig de nye renteniveauer, og investeringerne i boliger falder på grund af lavere aktivitet på boligmarkedet.

”I 2023 vil investeringerne formentlig dale med 5,5%, og i 2024 ventes de at falde med 1,8%. Det offentlige forbrug ventes også at trække tempo ud af økonomien på den korte bane - i 2023 forventer vi, at det offentlige forbrug daler med 0,7%, mens vi venter en vis opblødning i 2024”, siger Palle Sørensen.

Stigende ledighed og faldende inflation

I 2022 landede ledigheden på 76.000 personer i gennemsnit – et tal, der ventes at stige, fortæller Palle Sørensen.

”Vi forventer, at ledigheden vil stige, i takt med at afmatningen af økonomien tager til. For 2023 ventes ledigheden at lande på 84.000 personer for derefter at stige en tand mere i 2024 til ca. 88.000 personer. Det betyder, at arbejdsmarkedet reelt forbliver relativt stramt de kommende år, og øger risikoen for opbygning af ubalancer. Det er dog ikke vores hovedscenarie”.

Hvad angår inflationen, så har den vist sig mere træg end ventet. I marts måned landede den på 6,7%., og de seneste tre inflationsmålinger skaber bekymring for, at inflationen har bidt sig mere fast end tidligere ventet, siger Palle Sørensen.

”Faldet i inflationen fra december til januar var stort set udelukkende drevet af skatter og afgifter, herunder navnlig nedsættelsen af elafgiften. Og i februar faldt inflationen med meget beherskede 0,1%. Faldet var noget større i marts - men det afspejler i et betydeligt omfang, at sammenligningsgrundlaget har ændret sig. Det ændrer dog ikke på, at inflationen formentlig har toppet, siger Palle Sørensen.

Nykredits seneste prognose peger på et relativt markant fald i inflationen i løbet af 2023, først og fremmest som konsekvens af den gunstige udvikling i energi- og råvarepriserne, siger Palle Sørensen.

”Vi forventer, at inflationen vil ligge på 3,5% ved årets udgang. Lander overenskomsterne nogenlunde som ventet med nominelle lønstigningstakter på ca. 5-6% de kommende to år, så vil det også lægge et opadgående pres på inflationen, men vi vurderer, at andre komponenter vil dominere denne effekt, og at inflationen dermed vil fortsætte med at falde. Vores prognose er, at den gennemsnitlige inflation lander på 5,0% i 2023 og 2,8% i 2024”, slutter Palle Sørensen.

Investor Insights indhold er alene udarbejdet til information og inspiration, og omtale af lande, selskaber og/eller fonde skal derfor ikke betragtes som en investeringsanbefaling. Tal altid med en rådgiver, hvis du overvejer at foretage en investering, og få afdækket om en given investering passer til din investeringsprofil.

Vær desuden opmærksom på, at Investor Insights indhold ofte tager udgangspunkt i, hvad der aktuelt sker på markederne eller i samfundet, så bemærk altid datoen inden du eventuelt reagerer.