*c-questionc question887625C2-7BF1-4000-B4A3-B26DC9267EA1@3x2F9E87B5-5CC3-4957-855A-0368FBC07B2C@1xGroup 13-Group 13-Group 13+Group 13+c-questionflag-enStroke 1Stroke 1
Artikel Inspiration | 4 min

Gør din pensionsopsparing nytårsklar

Snart kan vi skrive 2024 og et nyt år står for skud. Men inden du byder det nye år velkommen, kan det være en rigtig god ide lige at tjekke dine pensionsordninger. For når vi skriver 2024, har du ikke længere mulighed for at benytte dig at de muligheder 2023 giver - nemlig det årlige indskud på pensionsordningerne.

Nykredit

Hver dansker har mulighed for at indbetale på en pensionsordning, og de mest almindelige pensionsopsparinger er aldersopsparingen, ratepension og livslang pension. Der gælder lidt forskellige regler - men fælles for dem er, at du med fordel kan tage stilling til, om der skal ske indbetaling inden årsskiftet.

Aldersopsparingen - den favorable pensionsordning for alle danskere

Et indbetalingsloft på 8.800 kr. årligt (2023) og endda 56.900 kr. årligt (2023), hvis du har mindre end syv år til folkepensionen – lyder det interessant? De fleste svarer nej, lyder det fra Jeanette Kølbek, formueekspert i Nykredit.

”Det typiske svar, jeg møder, er nej, det er ikke interessant på grund af beløbets størrelse, for med de små beløb, så rykker det ikke meget. Men regner vi lidt på det, så kan det måske ændre vores holdning. En ting er i hvert fald sikkert: uanset hvor stor en formue man har, så er en ordning med rationering ofte gunstig, hvilket typisk er årsagen til, at den er rationeret. Tænk bare på børneopsparingerne, hvor alt afkast er skattefrit – her er der også et indbetalingsloft”, siger Jeanette Kølbek og fortsætter:

”Det samme gør sig gældende for aldersopsparingen. Der er indbetalingsloft på den, fordi den er yderst attraktiv. Særligt gælder det, at alt afkast kun beskattes med 15,3 procent, du kan få pengene ud som en eller flere summer, når du når pensionsudbetalingsalderen - og så giver udbetalingen ikke modregning i eventuelle offentlige ydelser. Så har man ikke allerede indbetalt på den i år, så vil jeg anbefale at gøre det. For går man glip af indbetalingsmuligheden i år, kan man ikke ”gemme” det og indbetale mere end det årlige indskudsloft, i de efterfølgende år”.

Lad os regne lidt på det – her er tre eksempler

Er du 55 år i dag, har du en folkepensionsalder på 69 år.

Indbetaler du på aldersopsparingen hvert år, frem til det år hvor du fylder 69 år, vil du have en aldersopsparing på 566.300 kr. efter PAL-skat.

Får du ikke indbetalt 8.800 kr. i år, men starter som 56-årig, vil aldersopsparingen være på 551.500 kr. efter PAL-skat, når du fylder 69 år – altså en forskel på 14.800 kr. i det lange løb, fordi du starter et år senere.

Er du 45 år i dag, har du en forventet folkepensionsalder på 71 år.

Indbetaler du på aldersopsparingen hvert år, frem til det år hvor du fylder 71 år, vil du have en aldersopsparing på 789.300 kr. efter PAL-skat.

Får du ikke indbetalt 8.800 kr. i år, men starter som 46-årig, vil aldersopsparingen være på 767.000 kr. efter PAL-skat, når du fylder 71 år – altså en forskel på 22.300 kr. i det lange løb, fordi du starter et år senere.

Er du 35 år i dag, har du en forventet folkepensionsalder på 73 år.

Indbetaler du på aldersopsparingen hvert år, frem til det år hvor du fylder 73 år, vil du have en aldersopsparing på 1.125.200 kr. efter PAL-skat.

Får du ikke indbetalt 8.800 kr. i år, men starter som 36-årig, vil aldersopsparingen være på 1.092.600 kr. efter PAL-skat, når du fylder 73 år – altså en forskel på næsten 32.600 kr. i det lange løb, fordi du er startet et år senere.
Bemærk: Det forudsættes, at der indbetales 8.800 kr. årligt, og syv år før folkepensionsalderen indskydes årligt det store beløb på 56.900 kr. Det årlige afkast er 5 procent, og PAL-skatten er 15,3 procent.

Som eksemplerne viser, så kan mange små beløb blive til en god opsparing i det lange løb – og desto længere tid pengene er investeret, desto mere kan din opsparing vokse, godt hjulpet på vej af rentes rente-effekten.

Ratepensionen – kan give dig en skattebesparelse på 15%

Ifølge en opgørelse fra brancheorganisation for forsikrings- og pensionsselskaber, F&P, har ni ud af ti danskere en arbejdsmarkedspension. Som en del af indbetalingen på en arbejdsmarkedspension sker det i mange tilfælde på en ratepension, hvor der, ligesom med aldersopsparingen, er et årligt indbetalingsloft på 60.900 kr. i 2023. Beløbet kan ikke videreføres til efterfølgende år.

”Ratepensionen har to økonomiske fordele. Den ene er en lav løbende afkastskat på 15,3 procent, og den anden er muligheden for at trække indskuddet fra i skat. Og får du fradrag i topskat, når du indbetaler på ratepensionen, og betaler bundskat, når pengene udbetales, opnår du en skattebesparelse på 15 procent af indbetalingen. Tager vi udgangspunkt i gældende skatteregler, svarer det til en årlig skattebesparelse på 9.135 kr., hvis du indbetaler op til indskudsloftet. Så får du ikke indbetalt helt eller delvist på ratepensionen i 2023, opnår du ikke den skattebesparelse”, siger Jeanette Kølbek.

Livslang pension – pensionsudbetaling hver måned, uanset hvor gammel du bliver

OECD kårede i rapporten ”Pensions in Focus 2022” danskerne som verdensmestre, når det gælder pensionsformuen i forhold til BNP. Det skyldes i høj grad de udbredte arbejdsmarkedspensioner, siger Jeanette Kølbek.

”Man kan ikke sige arbejdsmarkedspensioner, uden også at nævne livslange pensioner. Mange indbetaler nemlig på de såkaldte livslange pensioner som led i deres ansættelse - blandt andet fordi, der her ikke er et indbetalingsloft. Hvis økonomien muliggør det, er det altid en god ide at spare op til pensionen, og gerne så tidligt som muligt, så man kan få glæde af rentes rente-effekten. Men da der ikke er et indbetalingsloft hvert år, går man altså her ikke glip af et års indskudsmulighed, hvis man ikke når det inden det nye år”, siger Jeanette Kølbek.

Har du ikke allerede taget stilling til, om du skal indbetale lidt mere til din pension inden årsskiftet, er det en god idé at tage en snak med din rådgiver, så du får udnyttet dine muligheder.

Værd at vide om de forskellige pensionsopsparinger

Aldersopsparingen

Kendetegn: Alle pengene udbetales på én gang, eller du kan vælge at dele den op i mindre summer efter behov.

Indbetalingsgrænse: Du kan indbetale op til 8.800 årligt (2023). Syv år før folkepensionsalderen kan du hæve den årlige indbetaling til et maksimum beløb på 56.900 (2023), såfremt du ikke har fået udbetaling fra en ratepension eller livslang pension​ – ellers gælder grænsen på 8.800 kr. (2023).

Skatten: Du kan ikke trække dine indbetalinger fra i skat. Til gengæld slipper du også for at betale skat, den dag din aldersopsparing skal udbetales. Afkast beskattes med pensionsafkastskat på 15,3%.

Indflydelse på anden indkomst: Påvirker ikke offentlige ydelser som fx folkepensionen.

Ratepension

Kendetegn: Pengene udbetales løbende i en periode på 10 til 30 år.

Indbetalingsgrænse: Du kan få fradrag for indbetalinger op til 60.900 kr. årligt (2023).

Skatten: Indbetalingen er fradragsberettiget. Når dine rater udbetales, vil de blive beskattet med almindelig indkomstskat – dog skal du ikke betale AM-bidrag. Afkastet beskattes med pensionsafkastskat på 15,3%.

Indflydelse på anden indkomst: Udbetalinger påvirker offentlige ydelser som fx folkepensionen.

Livslang pension

Kendetegn: Pengene udbetales så længe du lever.

Indbetalingsgrænse – arbejdsgiverordning: Indbetaler du via din arbejdsgiver er der ingen grænse, men indbetalingen skal kunne indeholdes i lønnen.

Indbetalingsgrænse – privat ordning: Indbetaler du på en privat ordning er der heller ingen grænse, men vær opmærksom på særlige fradragsregler for éngangsindskud, der overstiger 56.100 kr. (2023).

Skatten: Indbetalinger til arbejdsgiverordning fradrages i lønnen, inden skatten bliver beregnet. Indbetalinger til privat ordning kan også trækkes fra i skat, men éngangsindskud over 56.100 kr. (2023) skal som udgangspunkt fordeles fradragsmæssigt over 10 år. Du kan dog altid fradrage op til 56.100 kr. (opfyldningsfradrag i 2023). Afkast beskattes med pensionsafkastskat på 15,3%.

Indflydelse på anden indkomst: Udbetalinger påvirker offentlige ydelser som fx folkepensionen.

Investor Insights indhold er alene udarbejdet til information og inspiration, og omtale af lande, selskaber og/eller fonde skal derfor ikke betragtes som en investeringsanbefaling. Tal altid med en rådgiver, hvis du overvejer at foretage en investering, og få afdækket om en given investering passer til din investeringsprofil.

Vær desuden opmærksom på, at Investor Insights indhold ofte tager udgangspunkt i, hvad der aktuelt sker på markederne eller i samfundet, så bemærk altid datoen inden du eventuelt reagerer.

Model.Name photo

Jeanette Kølbek

Formueekspert

Jeanette er ekspert i privatøkonomi og forbrugertrends inden for opsparing, pension og investering. Hun navigerer danskerne sikkert gennem det privatøkonomiske landskab, så de ved at optimere deres formue kan opnå finansiel tryghed gennem hele livet.

Relaterede Artikler

Artikel Investeringsmarkeder
3 min

Bekymret for at købe på toppen? Det kan koste dyrt

Artikel Investeringsmarkeder
4 min

Brasilien: billigt marked og positive vinde

Brasiliansk økonomi har overrasket positivt på det seneste. En afgørende skattereform baner vej for et stemningsskift for aktiemarkedet, som placerer sig i den helt billige ende.

Artikel Investeringsmarkeder
3 min

Søvnige huspriser og overraskelser på lejlighedsmarkedet

Har du investeret i mursten, eller overvejer du at gøre det? Så læs med her, hvor boligøkonom Mira Lie Nielsen tager temperaturen på boligmarkedet med en dugfrisk boligprisprognose.