*c-questionc question887625C2-7BF1-4000-B4A3-B26DC9267EA1@3x2F9E87B5-5CC3-4957-855A-0368FBC07B2C@1xGroup 13-Group 13-Group 13+Group 13+c-questionflag-enStroke 1Stroke 1
Artikel Investeringsmarkeder | 2 min

Stigende oliepriser – vil det påvirke markedet?

Konflikten i Mellemøsten er med Israels angreb på Irans ambassade i Damaskus og Irans gengældelsesangreb mod Israel eskaleret de seneste uger. Eskaleringen har medført stigende oliepriser, men spørgsmålet er, om de stiger til et niveau, hvor det vil påvirke den globale økonomi.

Nykredit

Konflikten i Mellemøsten har bevæget sig i retning af nogle af de mere negative scenarier, som blev tegnet op ved indledningen af krigen i Gaza. Nemlig omfattende krig i regionen, der foruden mere død, lidelse og ødelæggelse også via energimarkederne vil kunne sætte et globalt økonomisk aftryk. Høje oliepriser skaber nemlig ofte både højere inflation og lavere vækst. Der er dog grænser for, hvor voldsomme prisstigninger, vi vil se, lyder vurderingen fra chefstrateg Frederik Engholm.

”Vi har over de senere uger set tiltagende oliepriser bl.a. som følge af usikkerheden om Irans olie, nu hvor landet er direkte involveret i krigshandlinger. Der er dog grænser for, hvor meget vi venter at oliepriserne vil stige - selv i det tilfælde, at iranske olieanlæg måtte blive angrebet, så dets udbud svækkes. OPEC+ har stadig en betydelig buffer i produktionen, som oplagt vil sættes fri, hvis priserne når op på niveauer, som ligger betydeligt over et realistisk langsigtet ligevægt niveau”, siger Frederik Engholm.

Geopolitiske uroligheders påvirkning af markedet

Geopolitiske uroligheder ender sjældent med at have betydelig effekt på markedet, ud over en helt kort horisont. Afgørende for en eventuel effekt er, om det i sidste ende sætter afgørende økonomiske aftryk - fx gennem forstyrrelser i olieforsyningen.

Læs mere om geopolitik som støjfaktor i markedet her

Model.Name photo

Frederik Engholm

Head of Macro & Strategy