Webinar om opsparing og pension

En tommelfingerregel er, at du skal sigte efter en formue, der kan give dig 75% af din bruttoløn i de år, hvor du vil gå fra arbejdsmarkedet før folkepensionsalderen, plus 20 år som folkepensionist.

Eksemplet fra webinaret viser, at en person, som har 500.000 kr. i årlig løn før skat og ønsker at gå på pension tre år før folkepensionsalderen, skal sigte efter en bruttoformue (dvs. en formuestørrelse, hvor der endnu ikke er betalt skat) på 8.625.000 kr.

En formuesammensætning kunne så således ud:

Forudsætninger for beregningen:
Med en årlig indkomst på 500.000 kr. før skat vil det kræve en bruttoformue på 8,625 mio. kr., hvis man skal opretholde 75% af årsindkomsten i 20 år som folkepensionist og tre år uden arbejdsindkomst og folkepension. Folkepensionen udbetales her i 20 år, da det ikke er muligt og få folkepension de første tre år, hvor man vælger at forlade arbejdsmarkedet. Folkepension og ratepensionen er bruttobeløb. Aldersopsparingen, friværdi i ejendommen, aktiesparekontoen, almindelig depot og kontant indestående er nettobeløb. Omregner vi nettobeløbene til bruttobeløb med forudsætningen om, at der skal betales 40% i skat, vil det give en samlet bruttoformue på 8.625.000 kr., altså tilstrækkeligt jf. behovet.
Det er en forudsætning, at ratepensionen udbetales over en 23-årig periode og forrentes med 3 procent årligt efter omkostninger og pensionsafkastskat (PAL-skat).
Der tages ikke højde for folkepensionstillægget, da det er individuelt, om man er berettiget til dette.
Beløbene er afrundet til hele tusinde. Der tages ikke højde for beskatning af eventuelle kursavancer fra den frie opsparing.

Bor man til leje, skal formuen under ”pensioner”, ”fri opsparing” eller anden formue som fx virksomhed eller lignende være tilsvarende højere

Her skelnes mellem, om køb af bolig er for at opfylde et behov eller som et investeringsaktiv.

Skal det opfylde et behov, som fx tag over hovedet, mulighed for at bo tæt på et bestemt område m.m., kan det være en rigtig god ide og købe en bolig. Her skal man også være opmærksom på, hvor lang tid man skal bo der. Er det for en kort periode, kan det i nogle tilfælde være en idé at leje, da køb og salg af fast ejendom er forbundet med store omkostninger. Ligeledes er det svært at spå om, særligt på den korte bane, om boligpriserne skal stige eller falde, hvorfor der også er risiko for et tab – ligeledes også en chance for gevinst. Jo længere tid man forventer at skulle bo der, jo bedre økonomi er der typisk i at købe en bolig.

Er det boligkøb som et investeringsaktiv, fx for at leje den ud, vil jeg være lidt ekstra opmærksom. Når man køber en bolig med henblik på udlejning, gælder en del regler, som man skal være opmærksom på. Ligeledes skal man huske på, at løbende indtægter fra udlejning og evt. provenu ved salg af ejendommen senere er skattepligtig. Man skal også være klar over, at udlejning af ejendom kan være forbundet med ekstra arbejde, da man skal agere vicevært – med mindre man betaler sig fra det.

Der findes ikke et entydig svar på, om det er mest fornuftigt at bo til leje eller eje. Det kommer an på mange faktorer, som fx udviklingen på boligmarkedet, hvor boligen geografisk er placeret, skatteregler, tidshorisont m.m. Kort sagt, forhold dig til, om det er behov eller investeringsaktiv, du går efter – og så overvej ovenstående.

Nej, det koster et gebyr at få banken til at flytte aktierne mellem de to depoter.

Når man flytter aktier mellem depoter, vil det også anses som et salg og køb. Så min anbefaling er, lad være med det.

Uanset alder på låntager vurderer vi økonomien gennem hele lånets løbetid for at sikre, at økonomien kan klare et lån i alle de år, hvor lånet eksisterer.

Når man nærmere sig pensionen eller måske allerede er gået på pension, taler vi ofte om et såkaldt nedsparingslån. Det hentyder til, at man ofte kan belåne en helårsbolig op til 60 procent og en fritidsbolig op til 40. Det betyder bl.a., at vi ser på, om man er i stand til at betale rente og bidrag på boliglånet i hele lånets løbetid, imens man er på pension. Ønsker man en belåning, som er større end 60 eller 40 procent, vil man regne på, om der også er luft i økonomien til at afdrage på lånet, hvilket mange pensionister ikke har til hensigt, da de skal bruge af murstenene og tilbagebetalingen så finder sted den dag boligen sælges.

Det er altså en myte, at pensionister eller dem som er tæt på pensionsalderen ikke kan låne i boligen. Det er en individuel vurdering af økonomien, hvor mange får mulighed for at belåne ejendommen og dermed bruge af friværdien uden at skulle sælge boligen.

Har man ikke opnået sin pensionsudbetalingsalder, vil en hævning fra pensionsordningerne blive betragtet som ”hævet i utide”, og der opkræves 60 procent i afgift af det beløb, som hæves.

Det afgørende for, hvornår man kan hæve sine pensioner og undgå 60 procent i afgift, er din pensionsudbetalingsalder og udbetalingsrettighed på pensionsordningen. Derudover skal en livrente udbetales løbende, så længe du lever. Hvis du i stedet ønsker at hæve alle pengene på en gang, vil det uanset tidspunktet, medføre en afgift på 60%

Du kan finde din pensionsudbetalingsalder her.
På www.pensionsinfo.dk kan du finde udbetalingsrettighederne på dine pensionsordninger.