Få mest muligt ud af din pensionsopsparing

I en nedsparingsplan anvendes kapitalpensionen på samme måde som en aldersopsparing, da de har flere fælles egenskaber. For eksempel kan begge udbetales i en eller flere rater, påvirker ikke folkepensionen negativt, og afkastet beskattes kun med 15,3%.

Det er ikke længere muligt at foretage indbetalinger til en kapitalpension. Man kan dog omlægge en kapitalpension til en aldersopsparing mod et gebyr på 750 kr. og en statslig afgift på 40 %, hvilket giver mulighed for fremtidige indbetalinger. Bemærk, at det efter en sådan omlægning ikke er muligt at ændre en aldersopsparing til en ratepension eller livrente.

Der er ingen begrænsninger på, hvor mange gange man kan få udbetalinger fra en kapitalpension, men vær opmærksom på, at der kan være omkostninger forbundet med hver udbetaling.

Aldersopsparingen (og kapitalpensionen) skal være udbetalt senest 20 år efter tidligste pensionsudbetalingsalder.

Et nedsparingslån giver boligejere mulighed for at optage et afdragsfrit lån, så de kan få en del af deres friværdi udbetalt kontant. Det indebærer, at man som udgangspunkt maksimalt kan belåne op til 60 % af boligens værdi.

Det er en god idé at benytte sig af et nedsparingslån, hvis man ønsker at "spise sine mursten" uden at skulle sælge boligen.

Den gælder fortsat, men når vi skal låne penge ud til personer i nedsparingsfasen, ser vi i højere grad på formuens størrelse og sammensætning. Fx om man er i stand til at betale det lån, man optager. Så vi kan godt afvige fra den.

Det er den bank eller det realkreditinstitut, du låner hos, der foretager vurderingen. En vurderingskonsulent vil besøge din ejendom, inspicere den og fastsætte en forventet salgspris.

Bemærk, at en vurdering fra banken eller realkreditinstituttet ofte er lidt mere konservativ end en ejendomsmæglers vurdering. Dette skyldes, at banken eller realkreditinstituttet skal vurdere ejendommens værdi ud fra, hvad den realistisk kan sælges for inden for en rimelig tid. En ejendomsmægler kan derimod sætte prisen i samarbejde med ejeren, uanset om liggetiden bliver kort eller lang.

Hovedreglen er, at du kan indefryse grundskylden (også kaldet et pensionistlån), hvis du får udbetalt fx folkepension eller førtidspension og ejer din egen bolig.

Fra 2024 vil de nye boligskatteregler betyde, at ejendomsværdiskatten og grundskylden vil være baseret på de offentlige ejendomsvurderinger. Hvis ejendomsvurderingen – og dermed boligskatterne – stiger fra 2024, indefryses stigningerne ved at optage et lån med renter. Du skal selv afmelde indefrysningen via forskudsopgørelsen, hvis du ikke ønsker at indefryse fremtidige stigninger.

Som udgangspunkt i 10 år.

Skylder man ikke mere end 60% af boligen værdi, kan det være muligt at få op til 30 års afdragsfrihed.

Aldersopsparingen beskattes ikke ved udbetaling, da man heller ikke får fradrag for indbetalingen. I stedet får man en lav beskatning af afkastet på 15,3%. Til sammenligning ville almindelig aktieindkomst blive beskattet med mellem 27% og 42%.

Ratepension og livrente er eksempler på pensionsordninger, hvor man får fradrag for indbetalingen og derfor skal betale indkomstskat ved udbetaling. Hvis man betaler topskat ved indbetaling og senere kun bundskat ved udbetaling, sparer man topskatten og dermed 15% i skat. Derudover beskattes alt afkast med 15,3%, mens det ville være mellem 27% og 42% ved investering gennem et almindeligt værdipapirdepot.

Det skal også nævnes, at man får et ekstra pensionsfradrag ved indbetaling på en fradragsberettiget pensionsordning som ratepension og livrente.

Alt i alt er det ofte mere fordelagtigt og billigere at indbetale på en pensionsordning fremfor at betale almindelig aktieindkomstbeskatning.

Ratepensionen udbetales til begunstiget. Der afregnes 40% i afgift.

Er det børn under 24 år eller en ægtefælle, der skal modtage pengene, kan de vælge at få en løbende udbetaling. I så fald skal der betales indkomstskat.

Nej, alt afkast beskattes med 17% på en aktiesparekonto – uanset om det kommer fra kursgevinster eller udbytter.

Nej, det modregnes ikke i folkepensionstillægget.

Er man gift/samlevende og har en løbende indkomst på mere end 187.100 kr. om året, begynder folkepensionstillægget at blive reduceret. For hver krone man har i løbende indkomst over 187.100 kr. i 2024, nedsættes folkepensionstillægget med 32%. Folkepensionstillægget bortfalder helt, hvis man har løbende indkomst på mere end 494.800 kr.

Er man enlig er grænsen 93.400 kr. årligt (2024). Her nedsættes folkepensionstillægget med 30,9%, for hver krone man tjener mere. Folkepensionstillægget bortfalder helt, hvis man har løbende indkomst på mere end 404.700 kr.

Alt skattepligtig indkomst (undtagen arbejdsindkomst og folkepension) medregnes, fx:

• Aktieindkomst og aktieudbytte på mere end 5.000 kr.
• Positiv kapitalindkomst
• Løbende udbetalinger fra private pensionsudbetalinger, ATP og tjenestemand
• Overskud fra virksomhed (hvis man er passiv i driften)

Jo, så længe du er aktiv i driften. I så fald vil du være berettiget til at få fuld folkepension, selvom du har en arbejdsindtægt fra din egen virksomhed.