Guide: Kører en elbil langt nok til dig?

Hvor langt kører du til hverdag, og er du inderst inde bange for at løbe tør for strøm i en elbil? Find ud af, om en elbil kan dække dit behov.

Elbil til opladning

Dine kørebehov

Skal, skal ikke – vælge en elbil. Har man gennem et helt liv kørt i benzinbil, kan det være en stor beslutning at skifte over til el. Det vil kræve nye rutiner, og man kan være usikker på, hvordan det vil fungere i hverdagen. Syv ud af ti bilister svarede i en undersøgelse fra FDM i 2020, at de ikke havde en elbil, fordi de mente, at rækkevidden var for kort. Og mange har frygten for at løbe tør for el, mens de er på landevejen. Men er rækkevidden virkelig for kort til dit behov? Lad os se på det.

1

Selv små elbiler dækker de flestes behov

Skal du bruge bilen til at køre på arbejde, skal du naturligvis se på, hvor mange kilometer der er. Ifølge Danmarks Statistik pendler danskerne i gennemsnit 22,1 km., og en elbil kan uden problemer køre dig frem og tilbage på jobbet.

Prøv vores billånsberegner til elbiler og brintbiler, og se hvad det vil koste at finansiere din bil med et Grønt Billån.

FDM har sammenlignet fem populære elbilers rækkevidde, og selv den lille Honda E Advance, der i en motorvejstest kan køre 143 kilometer, kan ifølge FDM dække kørselsbehovet for 90 procent af pendlerne. Jo større og dyrere bilmodeller, du kommer op i, jo længere bliver rækkevidden også, og er du på den helt store klinge, kan rækkevidden komme op i 5-600 kilometer. Du skal altså have et helt særligt behov for at køre meget langt, hvis du ikke skal kunne nå frem og tilbage i en elbil til hverdag.

2

Har du rækkeviddeangst?

Din frygt for at løbe tør for el har et navn: Rækkeviddeangst. Og det er helt normalt. Har man ikke haft en elbil før, er det klart, at man sidder med frygten for at løbe tør for el. Den gode nyhed er, at det praktisk talt aldrig sker. Du får nemlig den ene advarsel efter den anden, når batteriet er ved at løbe tør, og du skal være mere end almindelig standhaftig for ikke bare at finde en ladestander og få noget ekstra juice på.

For de fleste mennesker vil rækkevidden ikke være et problem i hverdagen. Men skal du på tværs af landet eller måske sydpå på ferie, kræver det lidt mere planlægning. Og du skal være klar på at holde lidt længere pauser, end hvis du skulle tanke en benzinbil. Det fører os videre til et andet vigtigt punkt: Ladetiden.

3

Tjek ladetiden

Mange er fokuserede på, hvor langt elbilerne kan køre, men det er lige så vigtigt at tjekke, hvor hurtigt de lader. Der er nemlig stor forskel på, hvor lang tid det tager at fylde kilometer i ”tanken”. Kan du altid lade bilen op derhjemme om natten, betyder ladetiden ikke så meget, men skal du på tur, hvor du skal lade op undervejs, er du nok interesseret i at holde ladetiden nede. Så sørg for altid at spørge ind til ladetiden, før du vælger din elbil.

4

Grøn køreglæde

De fleste elbil-ejere er vilde med deres elbiler. Der er nemlig masser af køreglæde for pengene. Samtidig bliver batterierne bedre og bedre, netværket af ladestandere udvides hele tiden, og strømmen bliver mere og mere grøn. Men kører du meget langt til hverdag, eller har du brug for at køre med campingvogn eller hestetrailer, kan det være, du skal vente med elbil – lidt endnu.

Bedst i test

Grønt Billån er Bedst i test for andet år i træk

Forbrugerrådet Tænk har for andet år i træk givet det eftertragtede Bedst i test-stempel til Grønt Billån fra Nykredit. 

I den store undersøgelse har Forbrugerrådet Tænk undersøgt de bedste og billigste lån til elbiler.