Nytårsstatus på europæisk økonomi

2025 kunne være blevet en økonomisk maveplasker, men lader ikke til at ende nær så dramatisk. USA’s voldsomme handelspolitiske skifte skabte tidligt på året frygt for recession i USA og mærkbar svækkelse verden over. For Europa blev chokket mærkbart – men ikke ødelæggende, lyder det fra Daniel Remien.

”Når vi ser frem mod 2026, er billedet snarere et Europa, der langsomt kommer op i omdrejninger, end en økonomi på vej ud over kanten. Gradvist stærkere privatforbrug og øgede offentlige investeringer trækker i positiv retning, mens primært protektionismen fra USA holder foden på bremsen. Vi venter en samlet vækst i eurozonen på 1,0% i 2026.”

Det mest markante skift i eurozonen er Tysklands beslutning om at parkere gældsbremsen og åbne for en mere ekspansiv finanspolitik. Det giver fornyet håb om, at eurozonens største økonomi kan komme ud af årelang stagnation, hvor økonomien i dag stort set kun ligger på niveau med tiden før pandemien.

”Planerne om øgede offentlige investeringer – særligt i infrastruktur og forsvar – kan løfte væksten de kommende år. Tyskland kan dog ikke købe sig ud af de strukturelle udfordringer. Landet er ramt på flere fronter, hvor bl.a. hård kinesisk konkurrence, langsom digitalisering og energimæssige udfordringer tynger. Uden de nødvendige reformer kan den finanspolitiske opblødning ende som en dyr pauseknap snarere end et egentligt vendepunkt. Udrulningen af de nye finanspolitiske tiltag bliver et opmærksomhedspunkt i 2026. Kursskiftet er politisk betændt, og den nye regering, med kansler Friedrich Merz i spidsen, hviler på et spinkelt flertal - det øger risikoen for modstand og hårdknuder,” siger Daniel Remien.

Hvor Tyskland forsøger at vise handlekraft i en tid med uro, så er Frankrig fortsat fanget i politisk limbo. Det har været historien siden parlamentsvalget i sommeren 2024, siger Daniel Remien.

”Præsident Macrons manøvrerum er i praksis udhulet af et fragmenteret parlament, og de seneste forsøg på budgetforhandlinger er blevet skudt ned, før de overhovedet er kommet i gang. Frankrig kæmper med et voksende budgetunderskud, og det bliver nødvendigt med økonomiske politiske reformer. Kompromisvilligheden er dog begrænset på tværs af det politiske spektrum, hvor fokus langsomt rettes mod præsidentvalget i foråret 2027.”Indtil da ser analytikeren en høj sandsynlighed for at Frankrig humper sig igennem politisk, hvor det handler om at få lagt en kurs, som ikke forværrer den allerede udfordrede finanspolitiske situation for voldsomt.

”Der er en risiko for, at den politiske usikkerhed vil påvirke den økonomiske aktivitet negativt. Aktiviteten har dog vist tegn på bedring, og hvis de franske forbrugere – der har en relativt høj opsparingskvote – skruer op for forbruget, så kan det give yderligere fart. Fransk økonomi skal dog ikke forvente at få en hjælpende hånd fra finanspolitikken, og samlet vurderer vi, at risikoprofilen for aktiviteten er nedadrettet. Frankrig er dog hjulpet af, at økonomien er mere serviceorienteret end i Tyskland, hvilket mindsker eksponeringen mod tolduroen,” siger Daniel Remien.

Over de seneste år har Spanien været et af de klare lyspunkter i eurozonen, hjulpet af et stærkt arbejdsmarked, reformer i kølvandet på gældskrisen, robust turisme og betydelige midler fra NextGenEU-fonden. Det har givet en vækst, der klart overstiger eurozonens gennemsnit, og med en vækstrate tæt på 3% i 2025 ligger Spanien igen helt i toppen af de større medlemslande.

”Vi vurderer ikke, at denne meget høje vækst kan fastholdes, efterhånden som effekten fra EU-midlerne topper ud, og investeringsaktiviteten aftager en smule. For 2026 venter vi derfor, at Spanien går et gear ned – men stadig leverer en vækst, der ligger solidt over både Tyskland og Frankrig. Billedet er således fortsat et Sydeuropa, der bidrager positivt til eurozonens samlede momentum og i nogen grad kompenserer for den træghed, vi ser længere mod nord,” siger Daniel Remien.

Vender vi til sidst blikket mod dansk økonomi, forbliver vi fortrøstningsfulde, selvom udsigterne ikke er helt så rosenrøde som tidligere. Store revisioner af nationalregnskabet peger på en knap så fordelagtig aktivitetsudvikling de seneste fem år.

”På den korte bane er konjunkturbilledet svækket af både handelskrigen og en knap så fordelagtig udvikling i medicinalindustrien - men overordnet set fremstår dansk økonomi fortsat uden større ubalancer. Særligt de danske husholdninger står stærkt, hvilket løfter vækstpotentialet på den lidt længere bane. Ikke mindst hvis usikkerheden aftager, og pessimismen blandt forbrugerne klinger af,” siger Daniel Remien.

På boligmarkedet er aktiviteten høj, og priserne er steget markant gennem 2025, hvilket på landsplan har sendt priserne et godt stykke over toppen fra 2022.

”Vi venter fortsat stigende huspriser i 2026, understøttet af stigende indkomster, lavere boligskatter og et stærkt arbejdsmarked med kun svagt stigende ledighed. Udbuddet er lavt flere steder i landet efter flere års opbremsning i byggeriet, og særligt i København forventes en fortsat kraftig prisfremgang indtil midten af 2026, før en høj boligbyrde og grænser for udlånsvæksten dæmper tempoet,” slutter Daniel Remien.