Artikel International Spanien | 2 min

Besættere i Spanien: Myte eller reel risiko?

Besættere er en reel udfordring i Spanien – især for ferieboliger. Se, hvad du selv kan gøre for at beskytte din bolig.

Mange danskere, der har – eller overvejer – en bolig i Spanien, støder på historier om såkaldte besættere. Men hvor stor er risikoen egentlig, og hvad betyder det for dig som boligejer? Vi har talt med Michael Appel, advokat og partner hos Kirk Larsen & Ascanius og en af vores gode samarbejdspartnere i Spanien – og han bekræfter, at fænomenet er reelt.

“Besættere – eller ‘okupas’, som de kaldes i Spanien – er et reelt problem, og de kan være særdeles vanskelige at komme af med, hvis de først er kommet ind i en bolig.”

Ifølge Michael Appel er det især boliger, der står tomme i længere perioder, der er i risiko.

“Historisk har det især været forladte boliger, men i de senere år har vi også set, at ferieboliger er blevet et mål – blandt andet i områder som Mallorca, Costa del Sol og Costa Blanca. Særligt boliger med en lidt isoleret beliggenhed er udsatte. Her kan besættere relativt uforstyrret bryde ind, skifte låse og i nogle tilfælde endda registrere sig på adressen. Og når først de har fået etableret sig, kan situationen hurtigt blive vanskelig.”

48 timer kan gøre en stor forskel

Kommer man ud for den ubehagelige situation, at ens bolig bliver indtaget af ”okupas”, er det helt afgørende, at man reagerer meget hurtigt.

“Efter 48 timer kan situationen ændre karakter fra et indbrud til en besættelsessag. Hvis besætterne har udskiftet låse og flyttet ejendele ind, får de i praksis en form for besiddelse. Det betyder, at politiet ofte vil være tilbageholdende med at fjerne dem, hvis de fremstår som beboere – og konsekvensen er, at sagen i mange tilfælde må gå gennem retssystemet,” siger Michael Appel.

Når en sag først ender i retten, kan processen trække ud. Det juridiske forløb kan tage måneder – nogle gange år – før ejeren får medhold. Samtidig er det stadig boligejeren, der hæfter økonomisk for ejendomsskatter, eventuelle lån og forbrugsudgifter som el og vand.

Der er dog ifølge Michael Appel – trods alt - sket positive ændringer på området.

“Flere domstole har slået fast, at man som ejer godt må afbryde forsyninger som el, vand og gas via forsyningsselskaberne, hvis der er tale om en ulovlig besættelse. Det betragtes ikke længere som chikane.”

Hvem er de typiske besættere?

Der findes forskellige typer besættere. Nogle er socialt udsatte familier uden bolig - men den type ses sjældent i populære ferieområder.

“I ferieboligerne er det oftere kriminelle, der står bag. De kender reglerne og udnytter systemet til at presse ejeren for penge. I praksis betyder det, at nogle ejere vælger at betale for at få løst situationen hurtigt. Beløb på 5.000–10.000 euro er ikke ualmindelige, og ofte højere i større boliger,” siger Michael Appel.

Problemet er vokset over tid

Særligt under corona blev udfordringen forstærket, da mange tomme boliger i lange perioder gav besætterne gode muligheder. Siden er problemet kun blevet værre, siger Michael Appel.

”Antallet af anmeldelser er steget over tid, fra lidt over 12.000 sager i 2018 til over 16.000 i 2024. Det reelle antal vurderes dog at være endnu højere, blandt andet fordi nogle sager aldrig anmeldes. Flere medier estimerer, at hele 70.000 - 90.000 boliger i Spanien i dag er besat.”

Men hvorfor er problemet så udbredt? Ifølge advokaten skyldes det flere forhold. For det første mangel på socialt boligbyggeri, som kan forklare en del af besættelserne. Samtidig er retssystemet langsomt, hvilket samlet set giver gode betingelser for, at besættere kan udnytte situationen.

Sådan reducerer du risikoen

Der er flere ting du selv kan gøre for at reducere risikoen for uvelkomne gæster.

”Risikoen er størst, hvis boligen står tom i længere perioder uden opsyn. Med de rette forholdsregler kan du dog i høj grad reducere risikoen og skabe tryghed omkring din bolig, siger Michael Appel, og anbefaler følgende: