Endelig faldt renten
Har du sukket efter lavere rente? Hvis du har et lån med helt kort rente, kan du glæde dig til en rentelettelse allerede 1. juli.

Torsdag den 6. juni kom en længe ventet rentenedsættelse - først fra den Europæiske Centralbank og derefter fra Danmarks Nationalbank. Det er godt nyt for bl.a. dig, der har et Totalkreditlån med helt kort rente – også kaldet F-kort-lån. Siden sommeren 2022 har der hersket en ny rentevirkelighed. Efter en årrække med negative renter har renten bevæget sig op på 4%, og det har været dyrt for boligejere med lån med variabel rente.
En beskeden rentelettelse
Nu går det endelig den anden vej, og selvom det i første omgang ikke er blevet til den helt store rentelettelse, så er det trods alt en god begyndelse. Rentenedsættelsen på de 0,25 procentpoint betyder et reelt fald i den helt korte rente på 0,18 procentpoint. Det skyldes, at investorerne havde forventet en rentenedsættelse tidligere og derfor allerede havde indregnet en lavere rente på de helt korte lån. Faldet på 0,18 procentpoint giver en besparelse i renteudgiften på ca. 145 kr. pr. måned efter skat for hver million, du skylder.
Vi forventer, at rentenedsættelsen 6. juni er den første af en række rentenedsættelser, som gradvist vil betyde lavere renter til boligejere med F-kort-lån. Når vi kommer frem til sommeren 2025, vil disse boligejere betale ca. 900 kr. mindre i rente pr. måned efter skat sammenlignet med i dag.
Nul-renter kommer ikke tilbage
Desværre må jeg skuffe dem, der går rundt og tror, at vi igen får renter på nul. Det kommer ikke til at ske, medmindre vi får en hård økonomisk nedtur. Og det skal du ikke håbe på som boligejer, for det vil gøre rigtig ondt på boligpriserne og øge risikoen for at blive arbejdsløs.
Knap 20% af boligejerne med Totalkreditlån har et F-kort-lån.
F-kort-lÃ¥n er blevet væsentlig mere populært i de senere Ã¥r. En del boligejere har nemlig valgt at opkonvertere og dermed skifte fra et lÃ¥n med fast, lav rente til et F-kort-lÃ¥n for at barbere noget af deres restgæld. Â

Sune Malthe-Thagaard
Chefanalytiker i Totalkredit: Holder danskerne opdaterede om, hvad udviklingen på rentemarkederne betyder for deres boliglån og muligheder for at låne til køb af en bolig.
Relaterede Artikler

Endnu et skridt i sammenlægningen mellem Spar Nord og Nykredit

Studiestart – skab en økonomisk buffer til dit barns studieår
