Så stor skal din formue være, hvis du vil på pension som 60-årig

Pensionsalderen stiger, og behovet for arbejdskraft er stort. Alligevel leger mange danskere med tanken om at trække sig tidligere tilbage – og selv finansiere årene frem til folkepensionsalderen.

Men hvad kræver det egentlig økonomisk?

Det har vores formueekspert, Jeanette Kølbek, regnet på med udgangspunkt i en 45-årig gennemsnitlig lønmodtager, der ønsker at gå på pension som 60-årig.

Hvis planen om at hæve folkepensionsalderen fastholdes, vil pensionsalderen for en 45-årig i dag være 72 år. En pension som 60-årig svarer dermed til 12 år uden noget fra det offentlige.

Og det er en dyr fornøjelse.

Du skal bruge 14,8 mio. kr. netto over 30 år

”Hvis du er en gennemsnitlig lønmodtager på 45 år i dag og gerne vil gå på selvbetalt pension om 15 år, så er det korte svar, at du har behov for 14,8 mio. kr. netto til at finansiere tilværelsen fra de 60 til 89 år,” siger Jeanette Kølbek.

Beregningen tager udgangspunkt i, at man som pensionist ønsker en indkomst svarende til 80 pct. af sin udbetalte slutløn i hele perioden fra fratrædelsen fra arbejdsmarkedet og frem til sin død. En dækningsgrad på 80 pct. er for de fleste danskere et fornuftigt udgangspunkt, men det afhænger naturligvis af den enkeltes forbrug og behov.

Samtidig forudsættes det, at pensionsopsparingen først kan udbetales som 67-årig (fem år før forventet folkepensionsalder). Det betyder, at de første syv år skal finansieres af fri opsparing og eventuel friværdi i boligen.

Regnestykket

Sådan ser behovet ud

Årlig løn i dag (før skat): 620.000 kr.

Samlet finansieringsbehov

60–72 år (inden folkepension): 5.549.800 kr.

72–89 år (med folkepension): 9.251.800 kr.

Samlet kontantbehov over 30 år: 14.801.600 kr.

Få besked, når der er nyt på Investor Insights

Investering reducerer startbehovet

De 14,8 mio. kr. er det samlede behov over perioden. Men man behøver ikke nødvendigvis have hele beløbet stående kontant som 60-årig.

Hvis en del af formuen fortsat er investeret og forventes at give et gennemsnitligt årligt afkast på 5,5 pct., kan startformuen være lavere.

I beregningen reduceres behovet dermed til 12.166.400 kr.

Det forudsætter en offensiv risikoprofil og er baseret på forventninger fra Rådet for Afkastforventninger.

”Der er ingen garanti for afkast, men over en længere årrække er forventningen, at der vil være positivt afkast. Derfor er det vigtigt at komme tidligt i gang med at spare op, hvis man vil tidligt på pension, for at få gavn af renters rente-effekten,” siger Jeanette Kølbek.

Formuen kan være sammensat på en anden måde, så startformuen kan være højere eller lavere alt efter formuesammensætningen og det ønskede forbrug eller dækningskrav.

Eksempel på fordeling af formuen

Fradragsberettiget pensionsordning (udbetaling fra 67 år): 6.000.000 kr.

Op til 60 pct. af ejerboligens friværdi: 1.900.000 kr.

Kontant opsparing (til de første tre år): 1.266.400 kr.

Investeret opsparing: 3.000.000 kr.

I alt: 12.166.400 kr.

Det er værd at bemærke, at 1,9 mio. kr. svarer til 60 pct. af friværdien. Den faktiske friværdi i boligen vil derfor være større.

Forudsætning: Personen er 45 år (født i 1981) og forventet folkepensionsalder 72 år. Dækningsgrad 80 % af slutlønnen fra fratrædelsestidspunktet til 89 år. Årsløn 620.000 kr. før skat og pensionsindbetaling. Der forudsættes en årlig lønregulering på 2,50 % og en inflation på 2 %.

Afkast- og omkostningsforudsætninger er baseret på Rådet for Afkastforventningers prognose for 1. halvår 2026. Der er taget højde for afkastskatten for fri opsparing samt PAL-skat. Personen har 5 års udbetalingsret på pensionsordningerne. Indbetaler 4 % i eget pensionsbidrag, 8% arbejdsgiverindbetalt og betaler bundskat. Der er taget højde for folkepensionens grundbeløb. Civilstatus er ugift og bor i egen helårs ejerbolig. Der inkluderes muligheden for en supplerende belåning op til 60% i boligen. Eksemplet er baseret på gennemsnitsforudsætninger, hvorfor individuelle forhold kan medføre afvigelser. Alle beløb er afrundet til nærmeste 100 kr. Tallene er opgjort i fremtidskroner.

Selvbetalt pension kræver prioritering

”Det er ikke umuligt med selvpensionering, men det kræver en hardcore prioritering, hvis man ønsker at bevare en levestandard, der minder om den fra lønindkomsten,” siger Jeanette Kølbek.

”Hvor meget vi hver især har brug for i hverdagen, er jo meget individuelt. Kan man klare sig for mindre, kan formuen også være mindre.”

Hele formuen skal tænkes med

”Det er vigtigt at huske, at en pensionsordning alene ikke udgør hele din opsparing til pensionen. Alle dine aktiver – fx friværdi i boligen, aktiedepoter eller egen virksomhed – bør indgå i din samlede pensionsformue. Ved at sprede opsparingen styrker du din økonomi og bliver mindre sårbar over for både nuværende og fremtidige regler,” siger Jeanette Kølbek.

Tre ting, du skal overveje, før du planlægger selvpension

Kan din økonomi bære 10–15 år uden økonomisk tilskud fra det offentlige?

De første år før folkepensionsalderen skal typisk finansieres af frie midler og eventuel friværdi, da pensionsordninger ofte først kan udbetales tættere på pensionsalderen. Det kræver betydelig likvid formue. Det er dog vigtigt at understrege, at mange danskere har mulighed for at søge enten tidlig pension (også kaldet “Arne-pension”) eller – hvis arbejdsevnen er nedsat – seniorpension. På den måde kan man modtage økonomisk støtte fra det offentlige inden folkepensionsalderen. Hvis man modtager dette, reducerer det behovet for egen opsparing, hvis man ønsker at forlade arbejdsmarkedet før folkepensionsalderen.

Tåler du investeringsrisiko?

Beregningen forudsætter et gennemsnitligt årligt afkast på 5,5 pct. med en offensiv risikoprofil. Afkast er ikke garanteret, og store udsving kan få betydning, især hvis de kommer tidligt i pensionsperioden.

Har du hele formuen med i overblikket?

Pensionsopsparing er kun én del af din samlede pensionsformue. Friværdi i boligen, investeringer i frie midler og eventuel virksomhed bør tænkes med i den samlede planlægning. En bred opsparing giver større robusthed – også over for ændrede regler.

Tilmeld nyhedsbreve

Investor Insights indhold er alene udarbejdet til information og inspiration, og omtale af lande, selskaber og/eller fonde skal derfor ikke betragtes som en investeringsanbefaling. Tal altid med en rådgiver, hvis du overvejer at foretage en investering, og få afdækket om en given investering passer til din investeringsprofil.

Bemærk, at alle investeringer medfører en vis risiko, og det er muligt at miste hele eller dele af det beløb, du har investeret. Tidligere resultater siger ikke noget sikkert om fremtidige afkast, som i nogle tilfælde også kan være negative. Hvis du overvejer at investere i fonde, bør du sætte dig grundigt ind i prospektet, dokumentet med central information samt en oversigt over investorrettigheder på www.nykreditinvest.dk og www.sparinvest.dk.

Vær desuden opmærksom på, at Investor Insights indhold ofte tager udgangspunkt i, hvad der aktuelt sker på markederne eller i samfundet, så bemærk altid datoen inden du eventuelt reagerer.