Artikel Privatøkonomi | 4 min

Folkepensionsalderen kan fortsat stige. Hvad betyder det for dig?

I dag kan man gå på pension og få folkepension som 67-årig. Fra 2030 er folkepensionsalderen 68 år, fra 2035 er den 69 år og fra 2040 er den 70 år. Men hvad med fra 2045?

Lige nu er den forventede folkepensionsalder 71 år, og skal man tro på fremskrivningerne, vil folkepensionsalderen stige til 74 år fra 2070. Det betyder, at danskere født efter 1. juli 1996 kan forvente at forlade arbejdsmarkedet med en folkepension, når de fylder 74 år.

Et nyt politisk forlig mellem regeringen, Venstre og Det Konservative Folkeparti har nemlig netop bekræftet den mekanisme, der siden Velfærdsforliget i 2006 har betydet, at folkepensionsalderen følger udviklingen i danskernes levetid. Kort fortalt: Lever vi længere, vil folkepensionsalderen stige.

Afhængigt af din situation kan du have mulighed for at få Tidlig Pension (også kaldet Arne-pension) eller seniorpension, hvis du opfylder gældende betingelser. Men ellers gælder det, at du selv må til lommerne, hvis du ønsker at trække dig fra arbejdsmarkedet før tid, siger Jeanette Kølbek, formueekspert i Nykredit.

”Hvis du ønsker muligheden for at gå tidligere på pension, arbejde færre timer eller tage længere pauser sidst i arbejdslivet, kræver det typisk, at du selv har sparet op til den ekstra frihed. Det er netop derfor, pensionsopsparing er blevet vigtigere gennem de senere år. Ikke kun som en måde at sikre en indkomst som pensionist - men også som et redskab til at skabe valgfrihed,” siger Jeanette Kølbek, formueekspert i Nykredit.

Hvad kan et par ekstra år koste?

Det er ifølge Jeanette Kølbek dyrt at forlade arbejdsmarkedet før den officielle pensionsalder, og det vil for de fleste kræve, at man kommer tidligt i gang med at spare op. Heldigvis kan selv mindre beløb gøre en stor forskel, hvis man er vedholdende.

Månedlig opsparing	Opsparingsperiode	Forventet værdi efter 30 år*
500 kr.	30 år	ca. 410.000 kr.
1.000 kr.	30 år	ca. 820.000 kr.
2.000 kr.	30 år	ca. 1.640.000 kr.

* Forudsætter et gennemsnitligt årligt afkast på 5 pct. Det faktiske afkast afhænger blandt andet af investering, omkostninger og beskatning. Afkast er ikke garanteret, og investering indebærer risiko for tab.

”Eksemplerne viser, hvordan selv relativt beskedne beløb med tiden kan vokse til en betydelig formue og gøre det muligt at trække sig tidligere tilbage. Men de viser også, hvor vigtigt det er at begynde opsparingen tidligt i livet – på et tidspunkt, hvor pensionen sikkert føles meget langt væk. Mange overvurderer, hvor meget de skal spare op hver måned, men undervurderer til gengæld betydningen af at komme i gang tidligt,” siger Jeanette Kølbek.

Tiden er din opsparings bedste ven – et eksempel

Mette begynder som 30-årig at investere 500 kr. om måneden på en aldersopsparing og fortsætter frem til sin 67-års fødselsdag.

Hendes folkepensionsalder er i dag 70 år, men kan, jf. forventningerne om, at vi bliver ældre, ende med at blive højere. For eksemplets skyld fastsætter vi folkepensionsalderen til 70 år, som er den kendte folkepensionsalder på nuværende tidspunkt.

Med et gennemsnitligt årligt afkast på 5 pct. efter evt. omkostninger vil hendes opsparing kunne vokse til omkring 530.000 kr. efter PAL-skat.

Peter venter med at investere, til han fylder 45 år, men investerer derefter det samme beløb hver måned frem til sin 67-års fødselsdag. Han vil ende med omkring 220.000 kr.

Selvom Peter investerer det samme beløb hver måned som Mette, får hun mere end dobbelt så stor en formue. Forskellen skyldes ikke større indbetalinger, men at hendes penge har haft markant længere tid til at vokse. Det viser, hvorfor det vigtigste ofte ikke er at investere mest muligt, men at komme i gang i tide.

Pensionsordninger er ikke altid nok

Når man taler om tidlig tilbagetrækning, er det ifølge Jeanette Kølbek også vigtigt at se på, hvor pengene er placeret.

”En stor pensionsopsparing kan være en styrke, men pensionsmidler er samtidig bundet til bestemte udbetalingstidspunkter. Hvis målet er at kunne stoppe nogle år før folkepensionsalderen, kan det derfor være relevant at supplere pensionsopsparingen med fri opsparing, som kan bruges mere fleksibelt.”

Det handler altså ikke kun om at have en stor formue, men også om at have pengene til rådighed på de tidspunkter, hvor du får brug for dem.

Næste generation kan få endnu større behov

Den bekræftede levetidsindeksering er især værd at forholde sig til for de yngre generationer, men hvis den forventede levealder fortsætter med at stige, kan fremtidige generationer opleve en væsentligt højere folkepensionsalder end dem, der går på pension i dag. Derfor gør man ifølge Jeanette Kølbek klogt i allerede som ung at forholde sig til pension.

”I lyset af den stigende pensionsalder er det en rigtig god idé, at man allerede som ung tænker langsigtet om opsparing og investering. For selv om ingen ved præcist, hvordan reglerne ser ud om 20 eller 30 år, er der én ting, der ikke ændrer sig: Jo større økonomisk frihed du bygger op gennem livet, desto flere valgmuligheder har du senere,” siger Jeanette Kølbek.

Det handler om friheden til at vælge

Debatten om pension kommer ofte til at handle om, hvorvidt folkepensionsalderen bliver 70, 71 eller 72 år.

Men for den enkelte dansker er det måske et andet spørgsmål, der er mere interessant, siger Jeanette Kølbek.

”Spørgsmålet, du skal stille dig selv, er: Hvornår ønsker du selv, at arbejdet skal fylde mindre i dit liv? Jo tidligere du begynder at planlægge økonomien omkring det spørgsmål, desto større er sandsynligheden for, at du selv kan være med til at bestemme svaret.”

Uanset om målet er større økonomisk frihed, tidligere pension eller en tryg tilværelse som pensionist, hjælper vi gerne med at lægge en plan. Kontakt din personlige rådgiver i Nykredit og få sparring om både opsparing og nedsparing.

Læs også: Mange drømmer om tidlig pension - men har du råd til det?