Hvad koster studielivet – og hvordan får man råd?

For unge, der flytter hjemmefra, er boligen en stor post, og når mad, transport, forsikringer og studiebøger kommer oveni, kræver det både overblik og prioriteringer at få budgettet til at gå op.

Boligmarkedet kan være en økonomisk udfordring, når man skal flytte hjemmefra for at studere - ikke mindst i lyset af de seneste års meget store boligprisstigninger i særligt København og Aarhus. Ifølge Boligsiden var priserne på ejerlejligheder i Københavns Kommune i august 2026 mere end 40 pct. højere end to år tidligere, og selvom priserne faldt lidt i august og september, er niveauet fortsat meget højt.

Se vores seneste boligprisprognose

Det er altså blevet væsentligt dyrere at købe en bolig. Det mærker familier, der overvejer et forældrekøb - og når ejerboliger bliver dyrere, kan det desuden øge efterspørgslen efter lejeboliger og bidrage til at presse huslejen op.

Formueekspert Jeanette Kølbek har beregnet eksempler på de månedlige udgifter for en studerende, der lejer et værelse i København, Aarhus, Odense eller Aalborg. I budgeteksemplerne ligger de samlede udgifter mellem 9.240 kr. og 12.740 kr. om måneden for en studerende, der lejer et værelse. København er dyrest, mens Aalborg er billigst grundet huslejen. Forskellen mellem København og Aalborg er 3.500 kr. om måneden alene i husleje, svarende til 42.000 kr. om året.

Tabel: Estimerede månedlige leveomkostninger for studerende i større studiebyer ved leje af et værelse

Huslejerne er baseret på stikprøver af ledige værelser på BoligPortal. De øvrige udgifter er beregnet af Nykredit med afsæt i data fra Danmarks Statistik. Tallene er illustrative budgeteksempler. Den enkelte studerendes udgifter afhænger bl.a. af bolig og forbrug.

Huslejen er den største enkeltpost, men jo langt fra den eneste. De seneste års prisstigninger har også gjort det dyrere at fylde køleskabet. Fra august 2021 til august 2026 steg fødevarepriserne med godt 28 pct. ifølge Danmarks Statistik, og en indkøbskurv, der kostede 500 kr. i 2021, vil dermed koste omkring 640 kr. i 2026.

I samme periode er SU’en dog også steget, fortæller Jeanette Kølbek.

”Udeboende studerende på videregående uddannelser fik 6.321 kr. om måneden før skat i 2021 mod 7.426 kr. i 2026 - en stigning på cirka 17,5 pct. Det svarer omtrent til den generelle prisudvikling over de seneste fem år - men ligger væsentligt under prisstigningerne på fødevarer. SU’en rækker derfor kortere i supermarkedet end tidligere.”

I Jeanette Kølbeks beregninger er der sat 2.000 kr. af til mad og husholdning og 450 kr. til bøger og studiematerialer om måneden. Hertil kommer transport, forsikringer, mobiltelefon, tøj, personlig pleje og sociale aktiviteter. Nogle udgifter kommer hver måned, andre i større portioner, fx når semesterets bøger skal købes, cyklen skal repareres, eller computeren går i stykker.

”Et budget skal også rumme de udgifter, der ikke står på kontoudtoget hver måned. Beløbene vil variere fra person til person, men budgeteksemplerne kan danne udgangspunkt for at undersøge, hvad ens egen hverdag koster, og hvor der er mulighed for at prioritere anderledes,” siger Jeanette Kølbek.

Som udeboende studerende på videregående uddannelser får man 7.426 kr. om måneden i SU før skat i 2026. Det udbetalte beløb afhænger naturligvis af den enkeltes skatteforhold. Sammenholdt med budgeteksemplerne er det tydeligt, at SU’en ikke kan dække alle udgifterne, og den studerende skal derfor finde supplerende indtægter, reducere udgifterne eller kombinere de to.

Et studiejob kan bidrage til økonomien og give erfaring undervejs i uddannelsen - men budgettet skal også kunne fungere i perioder, hvor eksamener og opgaver giver mindre plads til arbejde. Eventuel boligstøtte og hjælp fra familien indgår også i mange studerendes økonomi, og det samme gør muligheden for at supplere med et SU-lån.

Ifølge Uddannelses- og Forskningsministeriet optog 24 pct. af de SU-modtagende studerende på videregående uddannelser SU-lån eller slutlån i én eller flere måneder i 2023. Det svarer til knap hver fjerde.

”For mange studerende kan et SU-lån være nødvendigt for at få økonomien til at hænge sammen. Renten er 4 pct. om året, mens du studerer, og et SU-lån er dermed typisk væsentligt billigere end fx et almindeligt forbrugslån,” siger Jeanette Kølbek.

Efter endt uddannelse er renten variabel. Men selv om vilkårene er relativt attraktive, er det stadig gæld, der løber renter på og som skal betales tilbage, når du er færdig med at studere.

”Derfor er det en god idé kun at låne det, du absolut har brug for - og at du løbende holde øje med, hvor stor gælden bliver,” siger Jeanette Kølbek.

Et godt sted at begynde er at lægge et budget, allerede inden lejekontrakten underskrives. Hvor meget kommer der ind på kontoen efter skat? Hvad koster boligen inklusive forbrug? Og hvor meget er der tilbage til mad, transport, studiebøger og resten af hverdagen? Husk også at sætte penge af til regninger, der ikke kommer hver måned. Derudover kræver selve flytningen ofte penge til depositum, eventuel forudbetalt leje, møbler og køkkenudstyr.

Læs også: Få styr på dit budget – og få mere ro i økonomien

Der vil altid være udgifter, der kommer oven i det månedlige budget, og når budgettet kun lige hænger sammen, kan en ødelagt computer eller en cykel, der skal repareres, være nok til at vælte regnestykket. Her kan en økonomisk buffer give noget at falde tilbage på og mindske behovet for at låne til uforudsete udgifter.

”For forældre, der har mulighed for at hjælpe, kan et bidrag til indskuddet i en ny bolig eller enkelte udgifter gøre en kæmpe forskel. Det er derfor en rigtig god idé at spare op til, at den unge kan have en buffer, der kan hjælpe dem igennem studietiden. Men hjælpen begynder ikke nødvendigvis med en overførsel: At lægge budget sammen og tale om udgifter og prioriteringer kan være en vigtig del af forberedelsen til at stå på egne ben,” siger Jeanette Kølbek.

Selv om studielivet allerede er i gang, er det ikke for sent at begynde at opbygge en buffer. Et mindre, fast beløb fra forældrene eller en del af den unges løn fra studiejobbet kan gradvist skabe mere luft i økonomien og samtidig være begyndelsen på en god opsparingsvane.

Læs også: Studiestart på SU – en økonomisk buffer kan gøre en verden til forskel