Forudsætninger baseret på 10 års historisk afkast og udbytter for danske aktier*
Gennemsnitligt årligt afkast |
16,25% |
Gennemsnitligt estimeret årligt udbytte |
1,15% |
Skat hos investor |
27% |
Fra 2022 skal udloddende investeringsforeninger betale 15% i skat af udbytter fra danske aktier. Beregninger viser dog, at de nye regler har begrænset effekt på dit samlede afkast som investor.
Fra næste år bliver udbytte fra danske aktier til danske udloddende investeringsforeninger beskattet med 15%. Indtil nu har udbyttet fra de danske aktier ellers være fritaget for beskatning.
Hvad betyder det for dig som investor?
Den nye beskatning betyder, at du får et mindre afkast, hvis du har investeret i udbyttebetalende, danske aktier via en udloddende investeringsforening. Betydningen er ikke overraskende størst, hvis du investerer i en fond, der udelukkende fokuserer på danske aktier frem for en global fond, hvor de danske aktier fylder mindre. Effekten er dog begrænset, hvilket de to eksempler herunder illustrerer.
Eksempel 1: Fond bestående af danske aktier - baseret på et bredt dansk aktieindeks
Investerer du i danske aktier via en fond, vil du fra 1. januar 2022 få lidt mindre i afkast på grund af de nye skatteregler. Udregningen er baseret på de seneste 10 års afkast og udbyttefordeling for det danske OMX Copenhagen Cap GI indeks.
Gennemsnitligt årligt afkast |
16,25% |
Gennemsnitligt estimeret årligt udbytte |
1,15% |
Skat hos investor |
27% |
Forskel i afkast før og efter de nye regler |
I dag |
Fra 1. januar 2022 |
Afkast som følge af udbetalt udbytte |
1,15% |
1,15% |
Beskatning af udlodning i foreningen (15 %) |
- |
0,173% |
Afkast til investor (forventet afkast – skat i foreningen) |
16,25% |
16,078% |
Skat hos investor (27 %) |
4,388% |
4,3409% |
Afkast efter skat |
11,863% |
11,7366% |
Eksempel 2: Fond bestående af globale aktier - baseret på et globalt indeks, hvor danske aktier udgør 0,607%*
Investerer du i en globalt fokuseret fond med 0,607 pct. danske aktier, vil du ikke mærke nogen effekt af de nye skatteregler, der bliver gennemført fra 1. januar 2022. Udregningen er baseret på de seneste 10 års afkast og udbyttefordeling for det globale MSCI ACWI Index (USD).
Gennemsnitligt årligt afkast i porteføljen |
10,07 % |
Gennemsnitligt estimeret årligt udbytte |
2,41% |
Skattesats hos investor |
27% |
Forskel i afkast før og efter de nye regler |
I dag |
Fra 1. januar 2022 |
Afkast som følge af udbetalt udbytte af danske aktier* |
0,01463 % |
0,01463 % |
Beskatning af udlodning af danske aktier i foreningen (15 %) |
- |
0,00 % (afrundet fra 0,00219%) |
Afkast til investor efter skat af danske aktier i foreningen |
10,07% |
10,07 % |
Skat hos investor (27 %) |
2,72 % |
2,72 % |
Afkast |
7,35 % |
7,35 % |
Kan det bedre betale sig at investere i danske enkeltaktier i stedet for at investere i danske aktier gennem en investeringsforening?
Svaret på det spørgsmål vil være individuelt fra investor til investor. Det er dog ikke den nye beskatning, der bør føre til, at du skifter fra det ene til det andet. Det er effekten af den nye beskatning for lav til.
Her er det i stedet en generel betragtning omkring enkeltaktier i forhold til investeringsforeninger, du skal overveje, og her er de generelle kendetegn ved investeringsforeninger uændrede.
Gennem en investeringsforening får du bl.a. en spredning på aktier, som kan være svær at opnå, når du investerer selv, og omkostningerne vil typisk også være højere. Og så er det også en vigtig pointe, at du har mulighed for at få en god spredning, altså investering i en række forskellige aktier, med selv en lille investering, når du investerer via en investeringsforening. Vælger du en aktivt forvaltet investeringsforening er der derudover også altid eksperter, der løbende tager sig af dine investeringer.
Læs mere om fordele og ulemper ved at investere i enkeltaktier og investeringsfonde.
Link: Skal du investere i enkeltaktier eller investeringsfonde? (nykredit.dk)
Investor Insights indhold er alene udarbejdet til information og inspiration, og omtale af lande, selskaber og/eller fonde skal derfor ikke betragtes som en investeringsanbefaling. Tal altid med en rådgiver, hvis du overvejer at foretage en investering, og få afdækket om en given investering passer til din investeringsprofil.
Vær desuden opmærksom på, at Investor Insights indhold ofte tager udgangspunkt i, hvad der aktuelt sker på markederne eller i samfundet, så bemærk altid datoen inden du eventuelt reagerer.