Gavekonto – en fordelagtig opsparingsmulighed

Mor. datter og en ipad

Gavekonto er en fordelagtig opsparingsmulighed for de fleste – særligt for dem, som allerede har indbetalt maksimum på en børneopsparing. Nu kan alle kunder i Nykredit oprette en Gavekonto.

I Nykredit oplever vi en stigende interesse fra særligt forældre og bedsteforældre, som vil give deres børn eller børnebørn pengegaver. Det mest oplagte er at indbetale på en børneopsparing, og det er ofte et populært valg. Dels fordi afkastet er skattefrit - men i særdeleshed også, fordi pengene er bundet, eksempelvis indtil barnet fylder 18 år. Børneopsparingen giver således mulighed for at give en større pengegave, men samtidig sikre, at barnet/barnebarnet ikke får adgang til pengene, før det er myndigt.

På grund af det skattefri afkast er der dog et loft på, hvor meget der kan indbetales på børneopsparingen: 6.000 kr. årligt og maksimalt 72.000 kr. i alt. Ønsker man at give sit barn eller barnebarn et større beløb end det, men fortsat have mulighed for at spærre pengene indtil modtager når en given alder, er det nu en mulighed for alle Nykredits privatkunder at oprette en Gavekonto.

”Gavekontoen giver mulighed for at båndlægge pengene til et bestemt tidspunkt, fx til når modtager fylder 19 år eller 40 år – det bestemmer du som gavegiver. Der er intet loft for, hvor meget der kan indbetales på en Gavekonto, men man skal naturligvis være opmærksom på, at de gældende skatte- og afgiftsregler for pengegaver fortsat er gældende. Gives der mere end de gældende satser for skattefri pengegaver, skal der betales en gaveafgift eller eventuelt indkomstskat”, siger Jeanette Kølbek, formueekspert i Nykredit.

Læs mere om Gavekonto her

Alle de andre fordele ved en Gavekonto

  • Gavekontoen er kreditorbeskyttet, hvilket betyder at kreditorer ikke kan gøre krav på pengene, så længe de er båndlagt.
  • Pengene kan gøres til særeje.
  • Opretter kan selv investere pengene i værdipapirer. Så uanset om man er til enkelt aktier, investeringsforeninger som er aktiv eller indeksbaseret, så er det muligt at investere pengene i det.
  • Gavekontoen er uden oprettelsesgebyr – det eneste man betaler er omkostninger i forbindelse med handel med værdipapirer.

Læs mere her om, hvordan du mest fordelagtig investerer pengene for børn og unge under 18 år.

Ønsker du at oprette en Gavekonto, skal du blot kontakte din rådgiver.

Gi' et gavekort

Pengegaver er dejlige at få, men måske lidt kedeligt at give. Vi har derfor lavet gavekort, du kan bruge,hvis du ønsker at give en pengegave til enten forbrug eller køb af aktier.

Download gavekort-skabeloner her.

Gavekort_blomster.png

Jeanette Kølbek

Jeanette Kølbek

Formueekspert

Jeanette er ekspert i privatøkonomi og forbrugertrends inden for opsparing, pension og investering. Hun navigerer danskerne sikkert gennem det privatøkonomiske landskab, så de ved at optimere deres formue kan opnå finansiel tryghed gennem hele livet.

Relaterede Artikler

Inspiration | 4 min

Konfirmation – her er den bedste gave, du kan gi’

Konfirmation er lig med fest og gaver til den unge - ofte også pengegaver. Formueekspert Jeanette Kølbek giver gode råd om pengegaver, opsparing og investering – og et tip til den bedste gave, du kan give din konfirmand.
Inspiration | 2 min

Nykredit er (stadig) danmarksmestre i Private Banking

Nykredit Private Banking vinder prisen Best Domestic Private Bank in Denmark 2024 ved finansmagasinet Euromoney ’s årlige prisuddeling, og er samtidig for sjette år i træk blandt vinderne til WealthBriefing Awards.
Investeringsmarkeder | 5 min

Hvad er det egentlig, der foregår i USA?

Hele verdens øjne vil være rettet mod USA, når amerikanerne 5. november skal til stemmeurnerne for at vælge landets 47. præsident. Trump spås gode chancer for endnu engang at indtræde i verdens mest magtfulde embede. Hvordan kan det ske? Og hvordan vil markederne reagere?