Er din økonomiske buffer stor nok?
På bare fem år har vi oplevet en række store begivenheder, som har overrasket og påvirket både privat- og samfundsøkonomien. Har det betydning for, hvor stor din nødopsparing bør være? Det kan du blive klogere på her.
En global pandemi i 2020. Krig i Europa efter Ruslands invasion af Ukraine i 2022 med sanktioner og tab for danske virksomheder. Inflation på over 10 pct. i efteråret 2022. Boligrenter, der samtidig steg fra omkring 0,5 procent til omkring 6 procent. Krige i Mellemøsten, handelskonflikter og generel usikkerhed som følge af betydelige geopolitiske forskydninger.
Man kan vist roligt sige, at både privatøkonomi og samfundsøkonomi har været udsat for en del prøvelser de seneste fem års tid – og det har måske ikke overraskende sat sine spor i de såkaldte forbrugertillidstal fra Danmarks Statistik, som hver måned måler forbrugernes syn på deres egen økonomi og dansk økonomi.
Kilde: Danmarks Statistik
”Forbrugertilliden har de seneste fem år været under pres, og den er lavere i dag, end den var under finanskrisen i 2008 - særligt når det kommer til befolkningens syn på dansk økonomi et år ud i fremtiden. Det er tankevækkende, når man tager i betragtning, at dansk økonomi grundlæggende er stærk, og at den gennemsnitlige borger rent faktisk er blevet bedre polstret til fremtiden. Men det er samtidig forventeligt, når vi ser på, hvor meget verden har forandret sig de seneste godt fem år,” siger Jeanette Kølbek, formueekspert i Nykredit og Spar Nord.
Den stigende pessimisme hos danskerne medfører et naturligt øget behov for at polstre sig økonomisk – men hvor stor en nødopsparing bør man egentlig have i dag, for at ruste sig til uforudsete udgifter eller et uventet fald i indtægter? Det er naturligvis meget individuelt, men der er faktisk en tommelfingerregel, man kan skele til.
Tommelfingerregel: 2-3 udbetalte månedslønninger
”Selv i en sund økonomi kan uforudsete udgifter hurtigt vælte læsset. Det kan være bilen, der skal repareres, en vaskemaskine eller en uventet dyr tandlægeregning. Derfor anbefaler vi, at man har en kontant buffer på to til tre udbetalte månedslønninger til at dække uforudsete udgifter. Alternativet kan være, at man må ty til en kassekredit eller et forbrugslån for at få enderne til at mødes – eller tvinges til at sælge ud af værdipapirer på et måske dårligt tidspunkt, hvor kurserne er faldende,” siger Jeanette Kølbek.
Det med de to til tre måneder er dog ifølge formueeksperten blot en forsigtig tommelfingerregel – for størrelsen på din økonomiske buffer bør naturligvis afhænge af din situation og hvor du er i livet. Der findes ikke ét rigtigt beløb, som passer til alle.
Hvor stor er formueekspertens egen nødopsparing?
Tommelfingerregler kan være gode rettesnore – men det kan også være inspirerende at skele til, hvad andre gør. Så hvor stor er formueekspertens egen nødopsparing mon?
”I min familie har vi 80.000 kroner stående på en konto. Det giver os mulighed for at betale for uforudsete udgifter - men vigtigst af alt er beløbet fastlagt ud fra, at vi i seks måneder kan klare vores faste udgifter, hvis en af os mister jobbet. Muligheden for at supplere dagpenge i den periode, hvor en af os måtte stå uden for arbejdsmarkedet, giver god tryghed for os - og en rolig nattesøvn,” siger Jeanette Kølbek.
Hvordan skal man placere sin nødopsparing?
Det er ifølge Jeanette Kølbek en god idé at have sin nødopsparing stående i kontanter frem for at investere dem, da man jo i sagens natur ikke ved, hvornår pengene skal bruges.
”Investerer man pengene, ved man ikke, hvad man kan sælge værdipapirerne for, og dermed kender man ikke den reelle værdi af sin økonomiske buffer. Derfor vil jeg anbefale, at man lader sin nødopsparing stå på en konto.”
Har man risikovilligheden, kan man vælge at investere den økonomiske buffer, selvom anbefalingen lyder, at man har en investeringshorisont på minimum tre år, så markedet kan nå at rette sig lidt igen efter et eventuelt fald.
”Selv hvis man investerer med lav risiko, er der en sandsynlighed for, at man kan ende med at tabe penge, hvis man akut får brug for at hæve sin nødopsparing. Men er man bevidst om, at investering i værdipapirer er forbundet med risici, og at den økonomiske buffer kan blive mindre eller større undervejs, så kan det give mening at investere pengene. Særligt hvis der er plads nok i økonomien til, at man med kort varsel kan opbygge en ekstra buffer, hvis uforudsete udgifter skulle opstå,” siger Jeanette Kølbek.
Små skridt tæller også
Det vigtigste er ikke nødvendigvis at ramme et bestemt beløb med det samme. For mange starter en nødopsparing med små faste overførsler hver måned. Over tid kan selv mindre beløb vokse til en buffer, der kan fungere som et sikkerhedsnet, når hverdagen ikke går helt som planlagt.
Jeanette Kølbek
Formueekspert i Nykredit & Spar Nord
Relaterede Artikler
Mursten eller aktier – hvad betaler sig bedst?
Konfirmationsgaver – fra kontanter til værdipapirer
