Nyt regeringsgrundlag: Hvad betyder det for dig som investor?
Regeringens forslag kan give lavere skat og nye muligheder – men meget afhænger naturligvis af de endelige lovforslag. Her får du overblik over, hvad vi ved nu.
Den nye regering har præsenteret sit regeringsgrundlag og dermed også de overordnede rammer for den økonomiske politik i den kommende valgperiode. Flere af initiativerne retter sig direkte mod danske investorer.
Selvom der indtil videre er tale om politiske intentioner, og ikke færdig lovgivning, har vi talt med formueekspert Jeanette Kølbek om, hvad vi ved nu, og hvad det kan komme til at betyde for dig som investor.
Aktiesparekontoen kan få et markant løft
Et af de mest centrale forslag i regeringsgrundlaget for private investorer er en forhøjelse af indskudsloftet på aktiesparekontoen til 500.000 kr. fra de nuværende 174.200 kr. Ifølge Jeanette Kølbek er det et yderst positivt signal til investorerne:
“En forhøjelse til 500.000 kr. vil gøre ordningen markant mere attraktiv, fordi den giver mulighed for at samle en større del af sin langsigtede opsparing i ét skattemæssigt fordelagtigt produkt. Vi har allerede set, at interessen er steget i takt med de tidligere forhøjelser af loftet. Derfor forventer vi også, at endnu flere vil vælge at bruge aktiesparekontoen, hvis grænsen hæves yderligere.”
Siden lanceringen i 2019 er loftet gradvist hævet, og antallet af aktiesparekonti er vokset i samme periode til i dag lidt over 600.000 konti.
Læs mere om Aktiesparekonto her: Aktiesparekonto – hvad er en aktiesparekonto i Nykredit? Se fordelene her
Mulig inspiration fra Norge
Regeringen lægger samtidig op til at se nærmere på den norske model for aktiesparekonti. Her trækkes skatten først, når gevinsten realiseres – ikke løbende ud fra lagerprincippet, som i Danmark.
“I Norge betaler du først skat, når du hæver gevinsten, i stedet for løbende som i Danmark. Det betyder, at hele afkastet kan blive i investeringen over længere tid, og det kan øge værdien via renters rente. Over tid kan det gøre en mærkbar forskel for mange investorer,” siger Jeanette Kølbek.
Det er endnu uvist, hvor meget regeringen vil lade sig inspirere af den norske model, hvor det fx også er muligt at få fradrag for tab på aktiesparekontoen, når kontoen lukkes. Det er det ikke i Danmark i dag. Lukker man en aktiesparekonto med et tab, kan man ikke bruge tabet til at modregne i anden skat.
”Derfor bør man ikke at lukke sin aktiesparekonto i DK, hvis man en gang i fremtiden påtænker at komme til at investere via den igen,” siger Jeanette Kølbek.
I Norge er skatten på aktieafkast til gengæld højere end i Danmark. Derfor er det også usikkert, om den nuværende afkastskat på 17 % vil blive fastholdt i en ny model.
Højere grænse for lav beskatning af aktieindkomst
Et andet initiativ rettet mod de danske investorer er et forslag om at hæve progressionsgrænsen for aktieindkomst fra 79.400 kr. til 110.000 kr. (2026-niveau). Det betyder, at en større del af din aktieindkomst fremover kan blive beskattet med den lave sats på 27%.
“For investorer med aktieindkomst op til den nye grænse kan det give en konkret skattebesparelse. I nogle tilfælde op til omkring 4.600 kr.,” forklarer Jeanette Kølbek.
Positiv retning – men afvent konkrete forslag
Samlet set peger tiltagene i regeringsgrundlaget i en retning, der umiddelbart er positiv for danske investorer, siger Jeanette Kølbek.
Umiddelbart ser det positivt ud, fordi flere af forslagene peger på lavere beskatning og bedre rammer for investering. Det kan gøre det mere attraktivt for mange danskere at investere i aktier. Men vi mangler stadig at se de konkrete lovforslag, før vi kan vurdere de fulde konsekvenser – både i forhold til beskatning og de mere tekniske detaljer.”