Derfor er rentehoppet mindre dramatisk, end det ser ud
De lange statsrenter er steget markant, men udviklingen er ikke først og fremmest et varsel om en gældskrise. Ifølge Frederik Engholm, chefstrateg i Nykredit, skyldes rentehoppet især investorernes forventning om en strammere pengepolitik.
De 10-årige statsrenter er steget kraftigt i USA og en række andre lande. Siden slutningen af juni er de gået op med over et halvt procentpoint – og endnu mere, hvis man måler fra årets begyndelse. Udviklingen har skabt fornyet bekymring for store statsunderskud, voksende gæld og svækket pengepolitisk troværdighed. Men ifølge Frederik Engholm er den vigtigste forklaring mindre dramatisk.
”Hovedparten af rentestigningen skyldes, at markedet nu forventer en strammere pengepolitik. Uroen i Mellemøsten har sendt energipriserne op, og det øger risikoen for, at inflationen bliver mere langvarig end tidligere ventet. Derfor forventer investorerne også, at centralbankerne bliver nødt til at holde renterne højere eller stramme pengepolitikken mere. Det er en ganske normal reaktion på ændrede udsigter for inflation og renter,” siger Frederik Engholm.
Jo længere et energiprisstød varer, desto større er risikoen for, at det smitter af på priserne på andre varer og tjenester - det er den risiko, centralbankerne forsøger at imødegå.
”Centralbankerne reagerer ikke kun på, at energi bliver dyrere her og nu. De er især optagede af, om prisstigningerne breder sig til resten af økonomien. Højere renter skal bremse efterspørgslen og få virksomhederne til at holde igen med både prisstigninger og efterspørgslen efter arbejdskraft. Det er den mekanisme, der forklarer størstedelen af bevægelsen i de lange renter,” siger Frederik Engholm.
Inflation forklarer ikke hele rentestigningen
Højere inflationsforventninger har også bidraget til udviklingen gennem de seneste måneder, hvor fx benzin og diesel er blevet dyrere. Men hvis udsigten til højere inflation samtidig fører til forventninger om en strammere pengepolitik, behøver det ikke at få stor betydning for inflationen på længere sigt.
”Vi har ikke set nogen stor stigning i de langsigtede inflationsforventninger i år, særligt ikke i USA. I Europa har bevægelsen været noget større, men forventningerne lå faktisk endnu højere i foråret, da olieprisen toppede. Når de lange renter alligevel er steget markant, fortæller det os, at de forventede realrenter også er gået op. Stigende inflationsforventninger er altså en mindre afgørende del af forklaringen som kun forklarer en begrænset del af rentestigningen,” siger Frederik Engholm.
En højere risikopræmie kan også have bidraget
Den lange rente afspejler ikke kun investorernes forventninger til pengepolitikken. Den indeholder også en såkaldt term premium: den ekstra kompensation, investorer kræver for usikkerheden ved at binde deres penge i obligationer med lang løbetid. En stigende term premium kan derfor bidrage til at løfte de lange renter. Men præmien fortæller ikke entydigt, hvad der ligger bag bevægelsen - den kan blandt andet afspejle større usikkerhed om inflationen, renteudviklingen, statens betalingsevne eller centralbankens troværdighed.
”Når man binder sine penge i en 10-årig obligation, påtager man sig en risiko, fordi både inflationen og renterne kan udvikle sig anderledes end ventet. Derfor kræver investorerne en kompensation. Term premium er steget i de seneste måneder, men stigningen siden årets begyndelse har været mere beskeden. Præmien kan ikke aflæses direkte i markedet, men skal estimeres, og resultatet afhænger derfor også af, hvilken metode man bruger,” siger Frederik Engholm.
En stigende term premium kan således være et tegn på større usikkerhed blandt investorerne. En del af denne usikkerhed kan handle om tilliden til centralbanken, men præmien kan ikke bruges som et selvstændigt mål for centralbankens troværdighed.
Gælden er ikke hovedforklaringen
Den amerikanske finansminister Scott Bessents initiativer kan ifølge Frederik Engholm også have påvirket markedet. Det gælder blandt andet støtteopkøb af japanske yen, som skal begrænse risikoen for, at japanske investorer sælger amerikanske statsobligationer. Samtidig har der været forsøg på at holde de lange amerikanske renter nede gennem opkøb i obligationsmarkedet.
Tiltagene kan opfattes som et alternativ til at håndtere USA’s grundlæggende finanspolitiske problemer med store underskud og stigende statsgæld. Men andre dele af markedet tyder ikke på, at investorerne for alvor frygter, at USA ikke kan betale sin gæld.
Det kan blandt andet aflæses i prisen på en såkaldt credit default swap. Det er en finansiel kontrakt, der fungerer som en slags forsikring mod, at en stat eller virksomhed ikke betaler sin gæld. Jo større risiko markedet vurderer, at der er for en statsbankerot, desto dyrere bliver det normalt at købe denne beskyttelse.
”Man kan godt se de taktiske manøvrer som et forsøg på at holde renterne nede uden for alvor at tage fat på USA’s store underskud og stigende statsgæld. Men hvis investorerne for alvor frygtede, at USA ikke kunne betale sin gæld, ville prisen på denne beskyttelse også være steget markant. Det er ikke sket,” siger Frederik Engholm.
Med den høje statsgæld i mange lande er der fortsat god grund til at holde øje med tegn på uro i statsobligationsmarkederne. Men de mere bekymrende forklaringer er ikke den primære årsag til den aktuelle rentestigning.
”Der er flere forhold, som kan have bidraget til rentestigningen, og dem skal man ikke ignorere. Men den klart vigtigste drivkraft lige nu er ændrede forventninger til pengepolitikken. Rentestigningen kan være generende for både virksomheder og forbrugere - men selve bevægelsen er ganske normal,” siger Frederik Engholm.
Frederik Engholm
Chefstrateg i Nykredit og Spar Nord
Investor Insights indhold er alene udarbejdet til information og inspiration, og omtale af lande, selskaber og/eller fonde skal derfor ikke betragtes som en investeringsanbefaling. Tal altid med en rådgiver, hvis du overvejer at foretage en investering, og få afdækket om en given investering passer til din investeringsprofil.
Bemærk, at alle investeringer medfører en vis risiko, og det er muligt at miste hele eller dele af det beløb, du har investeret. Tidligere resultater siger ikke noget sikkert om fremtidige afkast, som i nogle tilfælde også kan være negative. Hvis du overvejer at investere i fonde, bør du sætte dig grundigt ind i prospektet, dokumentet med central information samt en oversigt over investorrettigheder på www.nykreditinvest.dk og www.sparinvest.dk.
Vær desuden opmærksom på, at Investor Insights indhold ofte tager udgangspunkt i, hvad der aktuelt sker på markederne eller i samfundet, så bemærk altid datoen inden du eventuelt reagerer.
Relaterede Artikler
USA: Federal Reserve hæver renten under pres fra markedet
ECB hæver renten ovenpå nye energiprisstigninger