Webinar om arv, testamente og pension: bliv klogere på, hvordan du er stillet

Spørgsmål og svar fra webinaret - opdateret d. 1. maj 2020

Børn og familie

Så gælder følgende arverækkefølge: forældre, søskende, søskendes børn (eller disses børn), bedsteforældre, forældres søskende, staten.

Arverækkefølgen stopper efter forældres søskende, hvorfor kusiner og fætre ikke er arveberettigede.

Ifølge rækkefølgen på ”nærmeste pårørende” som automatisk er indskrevet på alle pensioner (medmindre du aktivt har bedt om noget andet), så er den næste i rækkefølgen selve testamentet. Hvis man ikke har lavet testamente, så følger det arveloven, hvilket vises på billedet nedenfor. I dette tilfælde vil pensionen gå til forældre. Lever de ikke er det til søskende, eller deres børn. (nevø eller niece) Er der ingen i 2. arveklasse (de grønne), så er det videre til 3. arveklasse (de lyseblå). Automatisk arv iflg. arveloven kan længst gå til onkler/tanter/mostre, dvs. ikke til deres børn (fætre og kusiner)

Fællesbørn er automatisk arveberettigede hos jer begge. Særbørn er alene arveberettigede hos stedforælderen såfremt dette besluttes i et testamente.

Du skal være opmærksom på at fællesbørnene arver mere efter jer, hvis I ikke sørger for at sikre særbørnene i et testamente, da fællesbørn både arver førstafdøde og længstlevende.

Nej det kan du ikke, men du kan begrænse dit barns arv til dets tvangsarv. Tvangsarven udgør i alt 1/4 af din formue. Halvdelen af denne tvangsarv tilfalder din evt. ægtefælle, imens den anden halvdel deles mellem dine børn. Tvangsarven kan yderligere begrænses til 1.320.000 kr. (2020) pr. arving.

Hvis man får lyst til at stille likviditet til rådighed, fx hjælpe børn med deres første huskøb, er det muligt at oprette et familielån. Modtager behøver dog ikke rent faktisk at være et familiemedlem. Lånet må gerne være både rente- og afdragsfrit, det bestemmer parterne selv. Der er dog en del krav som skal være opfyldt ift. lånet, og derfor bør man overveje at søge rådgivning hos en advokat. Det skal fx være et underskrevet anfordringslån, der kan kræves tilbagebetalt når som helst med kort frist. Der skal også være tale om et reelt gældsforhold hvor penge skifter hænder, og man må ikke direkte sammenkæde afdrag på lånet med afgiftsfri gaver, hvis man vil beholde afgiftsfriheden.

Bolig og boafgift

Uskiftet bo er særligt fordelagtigt for ældre, som ikke ønsker at gifte sig igen, idet længstlevende ikke skal udrede arv til fælles livsarvinger og særbørn som måtte samtykke til uskiftet bo. Længstlevende sikres bedre økonomisk mulighed for at kunne blive boende i den fælles ejendom.

Ulempen ved at sidde i uskiftet bo er, at såfremt længstlevende ønsker at gifte sig igen, skal boet efter førstafdøde skiftes, og så vil det være værdien på skiftetidspunktet, der lægges til grund for beregningen af den arv, der skal udredes. Det er således ofte uhensigtsmæssigt for den yngre del af befolkningen, at sidde i uskiftet bo.

Det er endvidere uhensigtsmæssigt at sidde i uskiftet bo såfremt førstafdøde efterlader sig store gældsforpligtelser, idet længstlevende overtager afdødes gældsforpligtelser.

Endeligt kan det i nogle familier give risiko for splid, idet nogle længstlevende føler, at de øvrige arvinger ”holder øje” med, hvordan de forvalter det uskiftede bo.

Du og din afdøde ægtefælles fælles børn kan ikke forhindre dig i at sidde i uskiftet bo. Afdødes egne børn (dine stedbørn/særbørn) skal derimod samtykke til at du kan sidde i uskiftet bo.

Mange vælger at bede deres særbørn om at underskrive en erklæring om samtykke til uskiftet bo inden de går bort. En sådan samtykkeerklæring kan ikke af barnet tilbagekaldes på et senere tidspunkt. Det er alene myndige børn der kan afgive en samtykkeerklæring. Vil et barn ikke samtykke, kan man overveje at begrænse barnets arv i sit testamente, således at man sikre længstlevende bedst muligt.

Boafgiften beregnes ud fra de samlede værdier, som en afdøde efterlader sig, fratrukket et bundfradrag på 301.900 kr. (2020).

Ægtefæller betaler ikke boafgift.

Afdødes nærmeste familie betaler 15 % i boafgift, herunder hører: børn, børnebørn, oldebørn mv., forældre, stedbørn, adoptivbørn og disses børn, samlevere med et udvidet samlevertestamente.

Alle andre, herunder søskende, betaler først 15 % efterfulgt af en tillægsboafgift på 25 %.

Efterlader du dig alene arvinger, eller testere du til arvinger, som hører til den høje boafgift, kan det være fordelagtigt at testere ca. 30 % til en velgørende organisation, som herefter betaler hele boafgiften. Herved arver arvingen i sidste ende mere.

Du bør overveje at overdrage boligen til dem imens du er i live. De skal dog betale dig en købesum, men fremfor at udrede penge til dig, kan du oprette et gældsbrev, som de årligt nedbringer med et beløb. Bemærk at du spontant og ikke planlagt må give dem en afgiftsfri gave hvert år 67.100 kr. (2020). Er gælden ikke indfriet endeligt den dag du måtte gå bort, skylder barnet resten til dødsboet, men så vil barnet alene skulle betale boafgift af det skyldige beløb, og ikke af hele ejendommens værdi.

Vi anbefaler altid, at man inddrager fx advokat og/eller revisor, hvis man ønsker at overdrage fast ejendom til familiemedlemmer.

Ja, det er muligt at overdrage enten et sommerhus eller et helårshus. Tal gerne med advokaten hvordan regler ift råderet af ejendommen, samt betaling af løbende omkostninger skal foregå fremadrettet.

Med hensyn til 15%-reglen, så har man i særlige tilfælde mulighed for at overdrage fast ejendom til en værdi der ligger +/-15% ift. den offentlige vurdering. Det er dog en mulighed og ikke en ret! Hvorvidt du kan benytte dig af muligheden bør drøftes med en advokat eller revisor, og meget gerne inden, at du inddrager en evt. ejendomsmægler eller bank.

Nej, 15% muligheden kan kun anvendes ved overdragelser inden for den personkreds, som er omfattet af gaveafgiftsreglerne, dvs. typisk mellem forældre og børn.

Fuldmagt

Fordelen er især, at du selv i tide kan udpege den eller dem, som skal varetage dine økonomiske og personlige forhold, hvis du en dag ikke selv er i stand til det. Hvis fuldmagten ikke er lavet og behovet senere opstår, så er det langt mere besværligt og usmidigt, b.la. fordi du ikke lovligt kan give andre fuldmagt medmindre du selv er ved din fornufts fulde brug. Er du først alvorligt svækket af sygdom er det altså for sent at oprette en fuldmagt.

Ja. Fuldmagten gælder også alle de sociale forhold, fx kontakten med det offentlige, samt at håndtere alle dagligdags betalinger. Derfor er den stadig relevant, selvom man ikke har den store økonomiske formue.

Ja, det må du gerne. Læs mere om reglerne for fremtidsfuldmagt på Borger.dk

Nej. Men advokaten kan være god, hvis man fx ønsker at fuldmagten skal dække en mindre del, end hvad der automatisk er lagt op til.

Arveforskud og pengegaver

Mellem ægtefæller er der ingen afgift.

Hvis man giver gaver i opadgående (forældre/bedsteforældre) eller nedadgående linje (børn, børnebørn) så er der en afgift på 15%, medmindre man holder sig inden for det afgiftsfri beløb, som i 2020 er på 67.100. kr. Det samme gælder samlevende, der lever sammen på fælles bopæl i ægteskabslignende forhold gennem de sidste 2 år, eller som bor sammen og venter sig, har eller har haft et fælles barn.

Svigerbørn (kræver ægteskab eller registreret partnerskab) må afgiftsfrit modtage 23.500 kr. i 2020.

Det er hver person der må give disse beløb. Dvs. fx både far og mor til hvert af børnene. Der er ikke krav om at man registrerer gaven, men det kan være en god ide at lave et gavebrev. Husk at man ikke lovligt må forpligte sig til at give gaver fremadrettet. I så fald bortfalder afgiftsfriheden.

Øvrige gavemodtagere ud over denne kreds (vi ser bort fra alm. lejlighedsgaver) skal betale skat af en pengegave. Fx søskende, niecer osv. Man kan ikke trække gaven fra i skat hos sig selv. Vi har skrevet en artikel om dette, som du kan læse her.

Hvis gavebeløbet betyder, at man så skal have mindre i arv den dag gavegiver dør, så skal man lave et arveforskud i stedet for en gave.

Hvis man fx har 2 børn, og man kun har givet den ene en økonomisk håndsrækning, men samlet set ønsker at begge børn skal stilles ens, så skal man gøre brug af et arveforskud. Dermed vil det andet barn arve lidt mere, når først at boet gøres op. Arveforskud skal noteres på skrift, og man bør hente hjælp hos en advokat.

Særeje og arveret

Ja. Nøjagtigt som man kan indskrive i et testamente at hele eller dele af arven skal modtages som særeje, så kan man også på pensionskontrakten indskrive det samme. Der findes forskellige arter af særeje, hvoraf det fuldstændige gælder både ved skilsmisse eller død, og derfor ofte bruges. Tag gerne drøftelsen med en advokat.

Man kan i sit testamente beslutte, at arven efter sig skal være særeje. Det betyder at den formue som arvingerne arver ikke skal deles med deres respektive ægtefæller, såfremt arvingerne senere måtte blive skilt.

Man har ingen arveret.

Man kan ved at oprette et testamente sørge for at man arver hinanden.

Ja en arving kan give arveafkald.

Dette er særligt relevant hvis arvingen har store gældsforpligtelser, og arven vil gå direkte til kreditorerne.

Afkaldet kan gives for arvingen selv, således at arvingen springes over, og arven går videre til vedkommendes egne arvinger – men afkaldet kan også afgives for både sig selv og egne arvinger.

Så vil det være det pågældende lands arvelov der gælder.

Den danske arvelov kan dog finde anvendelse for en del af afdødes formue, hvis arvelader fx har aktiver i Danmark – det være sig bankkonti, fast ejendom, biler m.m. Men dette afhænger af lovgivningen i det land som afdøde boede i, idet det pågældende land skal anerkende dansk ret.

Ja så bliver arven fordelt efter arveloven.

Arven bliver fordelt som angivet under spørgsmål 4, dog således at ægtefæller og børn først arver dig, efterfulgt af børnebørn, oldebørn mv., forældre, søskende, etc.

Relaterede Artikler

Video | 45 min

Webinar: Drømmer du om at købe sommerhus i Danmark?

Video | 30 min

Webinar om finansmarkederne i lyset af COVID-19

Video | 30 min

Webinar om corona - hvad betyder hjælpepakker og uroen for dig som investor?