Nyt regeringsgrundlag: Sådan påvirker det din skat og din boligøkonomi
Nye skattelettelser kan give flere penge mellem hænderne, men fastfrysning af skattegrænserne og loft over rentefradrag kan samtidig trække i den modsatte retning. Her får du overblik over, hvad det betyder for dig.
Den nye regering lægger op til ændringer i både indkomstskatter og fradrag, og flere af forslagene kan få direkte betydning for din privatøkonomi. De konkrete konsekvenser afhænger naturligvis af, hvordan lovgivningen endeligt bliver udformet, men vi har talt med formueekspert Jeanette Kølbek med afsæt i, hvad vi ved på nuværende tidspunkt.
Lavere skat for mange
I regeringsgrundlaget lægges der op til, at mellemskatten afskaffes. Mellemskatten gælder i dag for personer med en årlig indkomst over 641.200 kr. efter AM-bidrag. Det betyder, at omkring 600.000 danskere bliver omfattet af ændringen. Top-topskatten foreslås samtidig fjernet for personer med meget høje indkomster – over 2,6 mio. kr. årligt efter AM-bidrag.
“Afskaffelsen af mellemskatten vil give en mærkbar lettelse for en stor gruppe danskere. For nogle kan det betyde op til cirka 10.300 kr. mere til rådighed om året. Afskaffelsen af top-topskatten betyder, at de højeste indkomster sparer 5% i skat af den del af indkomsten, der ligger over grænsen. Det er en mere målrettet lettelse, som rammer en relativt lille gruppe,” siger Jeanette Kølbek.
Fastfrysning af skattegrænser kan trække den anden vej
Selvom der lægges op til lavere skat, finansieres en del af lettelserne ved at fastfryse en række skattegrænser i to år. Det kan få den modsatte effekt for mange.
“Når skattegrænserne ikke reguleres, betyder det i praksis, at flere kan komme til at betale mere i skat over tid – også selvom deres løn kun følger den generelle prisudvikling,” siger Jeanette Kølbek.
Normalt bliver grænser og fradrag justeret hvert år, så de følger udviklingen i priser og lønninger. Det er med til at sikre, at du ikke automatisk betaler mere i skat, fordi din løn stiger i takt med inflationen. I 2025 er reguleringen eksempelvis på 3,9%.
“Hvis grænserne står stille, mens lønningerne stiger, vil en større del af indkomsten blive beskattet hårdere. Det er det, man kalde en skjult skattestigning,” forklarer formueeksperten.
Loft over rentefradrag kan ramme boligejere
Regeringen vil samtidig fastholde et loft over fradrag for renteudgifter på 150.000 kr. pr. person (300.000 kr. for ægtepar).
“Loftet vil typisk ramme dem, der har store lån – for eksempel førstegangskøbere i de større byer eller boligejere, der har valgt fastforrentede lån, hvor renten som oftest er højere end på variabelt forrentede lån,” siger Jeanette Kølbek.
Når renteudgifterne overstiger loftet, kan den overskydende del ikke trækkes fra i skat. Et eksempel kan illustrere effekten:
En enlig boligejer med et lån på 3,6 mio. kr. og en rente (inkl. bidragssats) på 4,6% har årlige renteudgifter på cirka 165.000 kr. Det betyder, at 15.000 kr. ligger over fradragsloftet – og dermed ikke giver fradrag.
“I det konkrete eksempel svarer det til, at man mister et fradrag med en værdi på 3.900 kr. om året. Det er ikke nødvendigvis afgørende for den samlede økonomi, men det er en ekstra omkostning, som kan mærkes – især hvis man i forvejen har høje boligudgifter,” forklarer Jeanette Kølbek.
Selvom loftet kan være en ulempe for den enkelte boligejer, kan det have en anden effekt på markedet som helhed.
“Når fradragsmulighederne begrænses, bliver det dyrere at finansiere store boligkøb. Det kan dæmpe efterspørgslen – særligt i den dyrere ende af markedet, hvor gælden typisk er høj,” siger Jeanette Kølbek.
Afvent de konkrete lovforslag
“Vi mangler stadig at se de konkrete lovforslag, før vi kan vurdere den samlede effekt. Det er især detaljerne i skattegrænser og fradragsregler, der bliver afgørende – for det er her, det i praksis bliver besluttet, hvordan ændringerne påvirker forskellige grupper af danskere. Små justeringer i grænser eller satser kan få betydning for den enkeltes økonomi, og derfor er det vigtigt at se hele pakken, før man drager konklusioner,” understreger Jeanette Kølbek.
